Byggeri er en stor belastning for klimaet
Byggeriet er en af de helt store hovedpiner for klimaet, og den bliver kun stærkere fremover i takt med, at vi bliver flere og alle skal have tag over hovedet. Der er derfor al mulig grund til politisk at tage fat og med en bred indsats få skåret ned på den enorme klimabelastning fra byggeriet. Det påpeger CONCITO på baggrund af en ny udgivelse, Byggeriets Klimaanalyse.
At renovere frem for at bygge nyt er et af de fokusområder, Byggeriets Klimaanalyse fra CONCITO peger på til at accelere den grønne omstilling af byggeriet. En betydelig del af vores klimaaftryk stammer netop fra bygninger, men potentialet for at nedbringe det er også stort. Foto: CONCITO..
FN forventer, at der er næsten 10 milliarder mennesker i 2050. Samtidig er byggeriet et af de områder, der har et rigtigt stort klimaaftryk. I Danmark står byggeriet for cirka 30 procent af drivhusgasudledningerne, hvis man tæller byggeprocessen med, på globalt plan er byggeriets andel af drivhusgasudledningerne endnu større.
”Det er på høje tid, at vi får taget fat på den grønne omstilling af byggeriet. Udfordringerne er kendte, de går ikke væk af sig selv. Vi kommer ikke til at kunne undvære bygninger – og vi kommer heller ikke til at stoppe med at bygge nyt og bygge om. Derfor skal vi have sat gang i en systematisk omstilling, hvor vi tænker det hele sammen, fra byggematerialer til byggeplads og bygningens drift”, siger programchef Nethe Veje Laursen, CONCITO.
Der er mange steder at tage fat. I Byggeriets Klimaanalyse definerer CONCITO 18 fokusområder, der kan accelerere omstillingen. Målet er at få en cirkulær tankegang i byggebranchen til at fremme renovering, genbrug, genanvendelse og udbredt brug af ressourceeffektive materialer.
Et konkret sted at tage fat er bygningers størrelse. Det er nemlig antallet af kvadratmeter, der er den faktor, der har størst indflydelse på de samlede CO2- udledninger, da store boliger har større materiale- og energiforbrug. Antallet af byggede m2 er stigende, nye parcelhuse bygges nu på over 200 m2, og vi har nu et gennemsnitligt boligareal på 54 m2 pr person.
”Den trend skal vendes, hvis byggeriet for alvor skal være bæredygtigt. Derfor skal vi bygge mindre, og med mere klimavenlige, biobaserede materialer. Vi anbefaler også, at man renoverer eksisterende bygninger fremfor at bygge nyt”, siger Nethe Veje Laursen.
80 procent af de bygninger, vi har i dag, står også i 2050. Det er derfor afgørende, at vores bygninger renoveres for at leve op til nutidige – og fremtidige – standarder på en bæredygtig måde. Det bør ske ved at forbedre bygningen generelt og reducere driftsenergibehovet.
Læs også: Nyt værktøj til omstillingen til cirkulær økonomi
Danmark skal reducere CO₂- udledningerne betragteligt for at leve op til både nationale og internationale klimamålsætninger, ikke mindst Danmarks målsætning om 70 procent CO₂ reduktion i 2030. Her skal byggeriet levere sin del, som en af de største bidragsydere til CO₂- udledninger på herhjemme og globalt.
”I Danmark bryster vi os af at være grønt foregangsland. Derfor skal vi også være rigtigt ambitiøse, når vi stiller krav til vores bygninger, både de nye og de eksisterende. Der er stadig lang vej til et bæredygtigt byggeri, så det er på høje tid at komme i gang”, siger Nethe Veje Laursen.
Ved at gøre det klogere og mere effektivt kan klimapåvirkningen reduceres betydeligt, blandt andet ved at minimere energiforbruget i bygningerne. En af analysens anbefalinger er derfor, at Danmark skal have en strategi for effektiv energianvendelse, der udstikker en ambitiøs, samlet indsats, og hvor den effektive energianvendelse løbende evalueres.
- PiB
