CompressHybrid 5000 AWS
Bosch introducerer innovativ kombination af varmepumpe og gaskedel teknologi:
CompressHybrid 5000 AWS luft/vand varmepumpe som i samspil med en gaskedel, opvarmer huset på den mest optimale måde så man får det bedste fra begge verdener.
CompressHybrid moderniserer og reducerer omkostningerne
CompressHybrid er den perfekte løsning til optimering af varmeanlægget. Man kan kombinere den med en ny eller en eksisterende Bosch gaskedel (fra generation 3 og frem). Hybrid varmepumpen er en luft til vand varmepumpe som tager energien fra luften og bruger det til varme på centralvarmeanlægget. Varmepumpen kan yde ca. 6 kW, hvilket i langt de fleste huse vil kunne dække hele husets varmebehov. Varmepumpen anvendes når den er den mest effektive kilde og det samme for gaskedlen. Varmepumpen anvendes først og fremmest ved moderate udendørstemperaturer, fordi den arbejder mere effektivt end det kondenserende fyr. Når udendørstemperaturen falder, og der er behov for højere fremløbstemperaturer, er det kondenserende gasfyr derimod mere effektivt i drift. I overgangsperioden anvendes begge systemer parallelt. Dette perfekte samspil giver både økonomiske og miljømæssige besparelser.
Høj effektivitet og lav CO2 udledning
Hybrid-varmepumpen udvinder energi fra luften. Den innovative teknologi sørger for høj effektivitet, hvilket kan aflæses på et højt COP på 4,11. Derved kan energiomkostningerne reduceres, og det samme gælder CO2-udledningen. Da CompressHybrid 5000 AWS er lille i størrelse og blot skal tilsluttes 230 V strøm, er den fleksibel at opstille og nem at finde en egnet placering til.
Alt under kontrol med Opti Energy
Den elektroniske styring, Opti Energy, sikrer maksimal effektivitet og et perfekt samspil mellem varmepumpe og gaskedel. Der er tre driftformer at vælge imellem: I CO2-optimeret drift styres hele systemet, så der spares så meget CO2 som muligt. Ved den omkostningsoptimerede drift sørger OptiEnergy for minimerede energiomkostninger. Basis for dette er de aktuelle strøm- og gaspriser, der indtastes ved opstart. Den tredje driftsart er temperaturreguleret drift, hvor den kondenserende gaskedel automatisk tilkobles ved en bestemt udetemperatur.
For mere info, kontakt Brian Nielsen, produktchef hos Bosch på 44 89 84 81.
Kontakt:Produktchef, Brian Nielsen Telefon: +45 44 89 84 81 Pressekontakt: Marianne Milter Bay Telefon: +45 44 89 84 88
Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. I regnskabsåret 2012 havde koncernen ca. 306.000 ansatte og en omsætning på 52,5 milliarder euro. Siden starten af 2013 er der indført en ny struktur med fire virksomhedsområder Autoteknik, Industriteknik, Forbrugsgoder og Energi- og bygningsteknik. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og ca. 360 datter- og regionalselskaber i ca. 50 lande. Inkl. distributionspartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. I 2012 brugte Bosch ca. 4,8 milliarder euro på forskning og udvikling og anmeldte over 4.800 patenter på verdensplan. Det er Bosch-koncernens mål at øge livskvaliteten med produkter og serviceydelser med løsninger, der er innovative, nyttige og attraktive og dermed tilbyde teknik over hele verden, der er Invented for life.
Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som Værksted for finmekanik og elektroteknik. Robert Bosch GmbH's virksomhedsstruktur sikrer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.
Mere information på www.bosch.dk, www.bosch-press.com