Danfoss flytter produktion fra Kina til Viby

I løbet af 2014 flytter Danfoss Heating Solutions produktionen af 2,3 millioner ventiler til radiatortermostater tilbage til Danmark. De er hidtil blevet produceret af kinesiske underleverandører, men fremover placeres opgaven på Danfoss’ fabrik i Viby.

Danfoss flytter rundt på produktionen af blandt andet ventiler.

Produktionen af 2,3 millioner ventiler til radiatortermostater bliver flyttet fra Kina til Danmark. Samtidig flytter Danfoss Heating Solutions produktion fra Kina til divisionens fabrik i Bulgarien, mens en mindre del af de ventiler, der hidtil er blevet produceret i Viby, fremover skal fremstilles i Kina. Ændringerne er resultatet af en revurdering af, hvor produktion er mest rentabel for Danfoss Heating Solutions.

”Vi har længe haft den holdning, at vi ville producere der, hvor det er bedst – ikke nødvendigvis der, hvor det er billigst målt i timelønninger eller lignende. Det er væsentligt at have dette for øje – der er tale om en langt mere nuanceret vurdering med udgangspunkt i en bred betragtning på produktion og ikke bare en snæver omkostningsbetragtning,” forklarer Vice President for Supply Chain i Danfoss Heating Solutions, Thomas Hohwü i en pressemeddelelse.

Skaber arbejdspladser
Danfoss vurderer, at beslutningen vil betyde flere arbejdspladser hos Danfoss i Viby, men ifølge Thomas Hohwü er det endnu for tidligt at sige noget om, hvor mange jobs, der bliver tale om. Den umiddelbare vurdering er, at der kun bliver tale om 5-10 nye stillinger.

Med den nye produktion af ventiler til radiatortermostater øges det samlede antal messingkomponenter, der produceres i Viby, til over 80 millioner årligt. Samtidig åbner Danfoss for nye investeringer i produktionsanlægget med henblik på at kunne udnytte den kapacitet, der er til stede, fuldt ud. Danfoss skønner, at kapaciteten kan øges med omkring 20 procent.

-LA

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Roth Danmark A/S

Sponseret

Har kunden brug for flere gulvvarmezoner?

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Installator.dk

Elpriser sender tarifferne op til nytår

Installator.dk

Energinet vil frigøre op mod 5 GW med nye adgangsregler til elnettet

Installator.dk

InstallatørGruppen øger omsætningen markant – men overskudsgraden falder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle