Danmark mangler arbejdskraft – nu har regeringen åbnet døren

Potentialet er enormt – men effekten er ifølge regeringens egne tal begrænset.

Det kan godt være, at udenlandsk arbejdskraft ikke er lige populært alle steder. Det skyldes bl.a., at der alt for ofte bliver afsløret arbejdspladser, hvor udlændinge ikke arbejder under overenskomst. 

Men samtidig står det tindrende klart, at det danske samfund ikke kan undvære den arbejdskraft, der kommer udefra. Det gælder i høj grad også for det tekniske erhvervsliv.

En analyse fra Dansk Erhverv viste således for nylig, at international arbejdskraft bidrager med 361 mia. kr. til Danmarks bruttonationalprodukt i 2024, og at antallet af medarbejder uden et dansk pas tæller godt 400.000. Og antallet er stigende – ligesom bidraget til bruttonationalproduktet.

Og skal det danske velfærdssamfund fortsat hænge sammen i en fremtid, hvor antallet af pensionister stiger, er udenlandsk arbejdskraft uomgængelig.

Længe undervejs

Regeringens udspil har været længe undervejs, fordi partierne i regeringen ikke har samme syn på udenlandsk arbejdskraft. 

Specielt har det for Moderaterne været afgørende, at det bliver muligt at tiltrække mere international arbejdskraft for at kunne sikre vækst, mens Socialdemokratiet har været mere tilbageholdende. 

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har argumenteret for, at det var vigtigere at få de mange unge uden job og uddannelse og de ældre, der føler sig diskrimineret, ind på arbejdsmarkedet, end at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft. 

Udenlandsk arbejdskraft fra mellemøstlige eller nordafrikanske lande er heller ikke socialdemokraternes kop te.

”Jeg tror, der er uenighed i vurderingen af, hvor store integrationsudfordringerne er i Danmark”, sagde udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek til Politiken, da ordningen blev præsenteret, mens Venstres næstformand og økonomiminister, Stephanie Lose, lagde vægt på ”sammenhængskraften”:

”Vi går rigtig meget op i sammenhængskraften i det her land, og derfor mener vi, at når det kommer til international arbejdskraft, at vi har interesse i, at det sker på ordnede forhold”.

Og den nye ordning forsøger da også at balancere de forskellige hensyn.

Indtægtsgrænsen reduceres fra 517.000 kr til 300.000 kr., men samtidig foreslår udspillet en række initiativer, der skal modvirke social dumping, herunder krav om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter.

Og så skal virksomheder, der ønsker at benytte ordningen, have en overenskomst indgået mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. 

”En klar styrkelse af den danske model,” sagde beskæftigelsesministeren ved præsentationen.

Ingen adgang for borgere fra udvalgte lande

Endelig er det ikke udlændinge fra alle lande, som Danmark åbner døren for.

Ordningen skal gælde statsborgere fra 16 udvalgte lande: Aktuelt vil der være tale om USA, Storbritannien, Singapore, Kina, Japan, Australien, Canada, Indien, Brasilien, Malaysia, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Ukraine og Moldova.

Altså får ingen borgere fra afrikanske eller mellemøstlige lande adgang til at søge job i Danmark, men med bl.a. Kina og Indien på positivlisten åbner ordningen adgang for op mod halvdelen af verdens befolkning.

Effekten af den nye ordning har regeringen også regnet på. Og der bliver på ingen måde tale om, at udlændinge fra de godkendte lande vil vælte ind over grænsen for at få et godt – og overenskomstdækket – job i Danmark.

Ifølge regeringen vil ordningen øge arbejdsudbuddet med 550 fuldtidsbeskæftigede i 2030 og 1.300 i 2050 under forudsætning af, at den nye ordning kan træde i kraft 1. oktober 2026, skriver Beskæftigelsesministeriet i et notat.