Dansk Fjernvarme: Udrulningen går bedre end sit rygte – men politisk kurs mangler
Selvom overskrifter om aflyste fjernvarmeprojekter har fyldt i medierne, er virkeligheden mindre dramatisk. Faktisk går udrulningen overordnet set “meget godt”, lyder det fra Dansk Fjernvarme. Men organisationen advarer mod et politisk tomrum efter 2030, som kan efterlade hundredtusinder af gasfyr i danske hjem.
“Vi har haft højt tempo, men entreprenørerne står klar til at pakke sammen, når de store byer er færdige. Hvis der ikke ligger en plan for næste fase, mister vi både kompetencer og momentum,” siger Søren Magnussen, der er chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.. Foto: Dansk Fjernvarme
“Mediebilledet fokuserer næsten udelukkende på projekter, der går galt. Det overordnede billede er positivt. Men vi mangler et langsigtet perspektiv, hvis vi skal videre efter 2030,” siger Søren Magnussen, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.
Ifølge ham risikerer Danmark at tabe tempo, hvis der ikke hurtigt lægges en plan for tiden efter 2030. Selv med den nuværende plan forventes der fortsat omkring 200.000 gasfyr i danske hjem om fem år.
Særligt små landsbyer og tyndt befolkede områder har oplevet aflyste projekter. Forklaringen er ikke ny, men er blevet skærpet af stigende anlægspriser og fraværet af tilslutningspligt.
“I små byer skal alt gå op i en højere enhed. Når anlægspriserne er så høje, kræver det næsten fuld tilslutning. Hvis bare 10 procent siger nej, falder regnestykket,” forklarer Søren Magnussen.
Tidligere sikrede tilslutningspligt, at fjernvarmen kunne rulles ud trinvist. Men uden den risikerer selskaberne at stå tilbage med urentable projekter.
“Vi har set projekter, der lukker, fordi kun 55 procent skriver under. Det betyder, at eksisterende kunder i forvejen er med til at betale regningen for en dyr planlægningsproces. Det er ikke holdbart,” siger han.
Store aftagere kan trække små samfund med
Magnussen fremhæver Sønderborg som et positivt eksempel, hvor fjernvarmeudrulning til et slagteri også giver to landsbyer adgang til fjernvarmenettet.
“Når større aftagere går forrest, kan landsbyerne kobles på som en del af helheden. Det virker. Men man kan ikke basere hele Danmark på den model,” siger han.
Dansk Fjernvarme presser fortsat på for en slutdato for gas i private boliger. Ikke fordi den i sig selv løser alt – men fordi den ifølge brancheorganisationen sender et klart signal:
”Slutdatoen er primært symbolsk. Den påvirker de mennesker, der i morgen skal beslutte, om de vil have fjernvarme. De fleste vælger ikke et alternativ – de beholder bare gasfyret. Hvis vi ikke politisk sikrer, at gassen udfases, så får vi et enormt efterslæb.
Hvis vi siger, at gas skal udfases i 2035, sender det et signal. Så kan man altid senere beslutte at udskyde et par år. Men hvis opgaven er at beskytte den sidste gasforbruger, kommer vi ingen vegne.
Varmepumpesalget går bedre nu, men det er ifølge Søren Magnussen uklart, hvor mange der reelt er konverteringer.
”Og når folk frakobler gas, vælger 75 procent fjernvarme. Hvis fjernvarmeudrulningen stopper efter 2030, sker der ikke mere, og så står vi stille, medmindre der kommer teknologiske spring,” siger han.
Men ser man på tallene fra 2021 og 2022, var andelen, der valgte varmepumper, meget større?.
”Det var under energikrisen. Alle med råd gjorde det. Det er faktisk det tempo, vi skal have, hvis vi skal nå klimamålene. Men nu opleves gas billigere igen, og så er der ikke samme bevægelse. Derfor skal der politiske tiltag til,” mener Søren Magnussen.
Han foreslår også en markant forenkling af godkendelsesprocessen for fjernvarmeprojekter. I dag tager processen typisk mere end et år og kræver både projektforslag, høringer og udbud – hvorefter prisen ofte ender højere end først lovet – og det skaber mistillid hos forbrugerne.
”Vi bør kunne give en pris én gang – og så gå i gang. Det vil sænke omkostningerne dramatisk og give borgerne mere tryghed,” siger han.
Planforslag er spild af penge
Magnussen peger på, at mange eksisterende kunder i dag reelt finansierer fejlslagne planlægningsprocesser.
“Det er spild af penge og ressourcer. Vi har brugt enorme summer på planforslag siden 2022. Det er ikke rimeligt, og det bremser udrulningen,” fastslår han.
Selvom Danmark ligger foran mange europæiske lande i fjernvarmeudbygning, er Dansk Fjernvarme bekymret for udviklingen efter 2030.
“Vi har haft højt tempo, men entreprenørerne står klar til at pakke sammen, når de store byer er færdige. Hvis der ikke ligger en plan for næste fase, mister vi både kompetencer og momentum,” siger Magnussen.
Han ser dog muligheder i at vende tilbage til velfungerende mindre samfund senere:
“Når priser og kapacitet normaliseres, bør vi se på landsbyer med vækst og tilflytning. Der er et fjernvarmepotentiale – hvis vi planlægger rigtigt,” siger han.
Ifølge Dansk Fjernvarme er historien om fjernvarmeudrulningen ikke “krise og kaos”, men snarere et spørgsmål om tempo, retning og klare rammer.
“Det går godt – men vi kan ikke nøjes med at nå målene frem mod 2030. Danmark skal også videre,” soger Søren Magnussen.
Der er dog ikke umiddelbar udsigt til, at regeringen vil fastsætte en dato for stop for gas til opvarmning af private boliger.
Venstres formand, Troels Lund Poulsen, fastslog i maj, at partiet ikke er parat til at udfase gasfyr i Danmark.
“Når al gas i Danmark om nogle år er helt grøn, giver det ikke mening at tvinge over 100.000 boligejere til inden 2035 at skifte væk fra deres gasfyr – en omkostning, der for nogle vil koste over hundredtusind kroner. Derfor mener jeg, vi bør overveje at droppe ambitionen om at have udfaset alle gasfyr i 2035,” lød det fra Venstres formand i en pressemeddelelse.
