Dansk Standard: TEKNIQ bryder ophavsretsloven

Brancheorganisationen TEKNIQ bryder med åbne øjne ophavsretsloven ved at gøre en EU-harmoniseret standard frit tilgængelig i et digitalt læserum på sin hjemmeside. Det mener direktør i Dansk Standard, Tina Helsted Vengsgaard.

“Det undrer mig rigtig meget, at TEKNIQ vælger at bryde ophavsretten på den her standard efter alle de dialoger, vi har haft, hvor vi har gjort det helt klart, at det må man ikke, siger Tina Helsted Vengsgaard til installator.dk og fortsætter:

“Det er en bevidst handling, når de gør det, de gør, og det undrer mig også meget, at TEKNIQ´s medlemmer vil være en del af det.

Foreløbig har TEKNIQ gjort en enkelt EU-harmoniseret standard tilgængelig i et digitalt læserum på organisationens hjemmeside, men flere vil komme til, lovede TEKNIQs adm. dir. Troels Blicher Danielsen i en pressemeddelelse den 16. januar.

Og ifølge organisationens underdirektør, Linda Nordstrøm Nissen, er der slet ikke noget problem.

“Vi mener ikke, at vi bryder ophavsretsloven. EU-domstolen har for knap to år siden slået fast, at de EU-harmoniserede standarder skal være frit tilgængelige, men indtil videre er det kun et fåtal, der er frigivet af Dansk Standard. Det er helt urimeligt, at virksomhederne fortsat skal have dankortet frem for at se de regler, der burde være frit tilgængelige, og som de er forpligtet til at følge,” siger hun i et skrift svar til installator.dk

Men Tina Helsted Vengsgaard fastholder, at der sker et lovbrud.

“I et demokrati som det danske går man ikke bare ind og bryder loven. Men det er det, de vælger at gøre.

Omdiskuteret spørgsmål

Jura-professor Sten Schaumburg-Müller, Syddansk Universitet, er ekspert i ophavsret og kalder 

spørgsmålet for ”omdiskuteret”.

Han henviser til, at det drejer sig om § 9 i ophavsretsloven - ” Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret” - og peger på, at spørgsmålet herefter er, som standarder er ”lignende offentlige aktstykker”.

 ”Min vurdering vil være, at når der er tale om normerende regler, vil de som udgangspunkt falde inden for § 9 og derfor uden for den ophavsretlige beskyttelse,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Han peger på, at spørgsmålet er debatteret i en artikel efter EU-Domstolens dom i af professor, dr.jur., ph.d. Thomas Riis, professor, dr.jur., ph.d. Jens Schovsbo og ph.d.-stipendiat William Unmack, alle Københavns Universitet, i Ugeskrift for Retsvæsen.

De konkluderer, ”at selve den harmoniserede standard som udarbejdet af den europæiske harmoniseringsorganisation med stor sandsynlighed vil være omfattet af OPHL § 9, stk. 1, og at denne derfor ikke vil være beskyttet af ophavsretten.”

 ”Så vidt jeg forstår, er der tale om EU-harmoniserede standarder. Det vil derfor efter min juridiske vurdering være under § 9 og derfor uden for den ophavsretlige beskyttelse, som de skriver i artiklen med stor sandsynlighed, altså, vi er ikke helt sikre, men svaret ligger mest oplagt her,” siger Sten Schumburg-Müller til Installator.dk.

 TEKNIQ har valgt at gøre standarden tilgængelig i eget regi selvom den pågældende standard - og mange andre - ligger frit tilgængelig på Dansk Standards egen hjemmeside. 

Men organisationen vil ikke ændre praksis - og henvise medlemmer til at læse dem på Dansk Standards hjemmeside.

Vi har ventet længe

“Nej, det har ingen planer om. EU-dommen betød, at de harmoniserede standarder blev sat fri, hvilket vi har svaret Dansk Standard. Nu har vi ventet i næsten to år, uden der er sket noget nævneværdigt i forhold til at frisætte de EU-harmoniserede standarder. Det har vi også forsøgt at komme i en reel dialog med Dansk Standard om. Nu er vores tålmodighed brugt op,” siger Linda Nordstrøm Nissen.  

I Dansk Standard forklarer Tina Helsted Vengsgaard, at den aktindsigt, som EU-dommen giver adgang til, sker via EU-Kommissionen.

“Kommissionen behandler anmodningen om aktindsigt, og derefter kommer standarden på en liste, som deles med de europæiske standardiseringsorganisationer CEN-CENELEC og sendes ud til landene.

På listen står det specifikt, hvilke standarder der er givet aktindsigt i, og på hvilken dato de skal publiceres. Alle lande publicerer dem på den angivne dato. Det følger en helt fast proces og et system, som er besluttet og håndteret af Kommissionen,” siger hun.

Men TEKNIQ fastholder sin nye praksis af hensyn til sine medlemmer.

“Vores medlemmer skal have direkte og nem adgang til at vide, hvordan de overholder loven, uden at skulle opleve uretmæssige benspænd fra Dansk Standard. Med den hastighed standarderne indtil videre er blevet frigivet, så ville det betyde, at der skulle gå op mod 20 år, før de reelt ville være tilgængelige. Det er simpelthen ikke rimeligt.,” siger Linda Nordstrøm Nissen.

På baggrund af TEKNIQ´s tiltag er Dansk Standard nu gået i dialog med den europæiske rettighedsorganisation, der har ophavsretten til standarderne, som varetages af den danske organisation.

“Derudover er vi i dialog både med vores advokater og med myndighederne. Som Dansk Standard har vi et formål om at virke til gavn for samfundet og erhvervslivet gennem standardisering. Vores opgave er at få så mange som muligt til at bruge standarder, og derfor har vi også en ambition om at gøre standarder så tilgængelige som muligt,” fastslår direktøren i Dansk Standard.