DI: Drop byggetilladelse for solceller på tage

Unødvendigt bureaukrati bremser i dag udbredelsen af solceller på danske tage. Derfor foreslår DI - Dansk Industri at fjerne kravet om byggetilladelse for tagmonterede anlæg.

Ida Ruge-Andersen Friis, chef for DI Teknik & Installation, kalder kravet om byggetilladelse for at etablere solceller på tage for "unødigt bureaukrati", der bremser den grønne omstilling.. Foto: Büro Jantzen

“Vi skal have mere vedvarende energi hurtigere, og det kræver, at vi fjerner de regler, der ikke længere giver mening. Kravet om byggetilladelse for solceller på tage er et klart eksempel på unødigt bureaukrati, som forsinker projekter uden at forbedre hverken sikkerhed eller kvalitet,” siger Ida Ruge-Andersen Friis, branchechef i DI Teknik & Installation ifølge en pressemeddelelse.

Ifølge DI betyder lange sagsbehandlingstider – i nogle tilfælde over 100 dage – samt forskellig praksis fra kommune til kommune, at projekter enten forsinkes eller helt opgives. I mere end halvdelen af landets kommuner afhænger kravet om byggetilladelse af en konkret vurdering, hvilket skaber usikkerhed og ekstra omkostninger for virksomheder og bygningsejere.

DI peger på, at solcelleanlæg på tage bør sidestilles med andet teknisk udstyr som varmepumper og ventilationsanlæg, der normalt ikke kræver byggetilladelse.

Forslaget gælder alene solceller på tage, mens hensyn til eksempelvis fredede bygninger fortsat skal håndteres gennem gældende regler.

Ifølge DI kan en afskaffelse af kravet bidrage til hurtigere installationer, lavere omkostninger og en øget produktion af grøn strøm – til gavn for elektrificeringen af samfundet.

Et færdigbehandlet lovforslag, der skulle gøre det mindre bureaukratisk at få installeret solceller på offentligejede bygninger, nåede ikke at blive vedtaget inden udskrivelsen af folketingsvalget.

-emte

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Ørsted øger indtjeningen markant – men får underskud

Installator.dk

N1 henter ny finansdirektør fra KK Group

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Eksperter: Regeringens akutplan for elnettet kan være ulovlig

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle