Dyrere, men sikrere ventilationsanlæg

”DS 428 ’Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg’ var efterhånden blevet en forældet sag. Publikationen, hvis hidtidige udgave udkom i 1986, omhandler de brandmæssige forhold, som rådgivende ingeniører og ventilationsbranchens entreprenører og installatører skal forholde sig til ved projektering og udførelse af mekaniske ventilationsanlæg i bygninger,” indleder Brian V. Jensen, funktionsleder – Brandrådgivning Øst, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) og tilføjer, at hensigten med revisionen har været at tilpasse brandnormen til nutidens forhold, ikke en generel opstramning af kravene.

Han har sammen med en række andre specialister fra blandt andre rådgivere, myndigheder og leverandører haft sæde i en arbejdsgruppe under Dansk Standard, der har haft til opgave at udarbejde en ny, gennemrevideret udgave, som er tilpasset nutidens byggeri.

Fleksibilitet ønskes
Den hidtidige standard var funktionsbaseret, hvilket var lidt usædvanligt dens alder taget i betragtning. Det forhold er naturligvis videreført i den reviderede udgave, samtidig med at der findes en vejledning, der giver eksempler på, hvordan brandkravene kan opfyldes.

De funktionsbaserede brandkrav modsvarer de moderne meget åbne og fleksible byggerier med eksempelvis store glaspartier.

”Funktioner, som tidligere var placeret i adskilte brandmæssige enheder, ses nu ofte uden brandmæssig adskillelse i samme område. Det stiller krav om en mere fleksibel standard med funktionsbaserede krav, der bl.a. giver mulighed for eftervisning af brandsikringen ved en brandteknisk dokumentation,” forklarer Brian V. Jensen.

Europæiske regler
”Et andet forhold, der har nødvendiggjort revisionen af DS 428, er overgangen til det europæiske sæt af CEN-afprøvningsstandarder inden for reaktion på brand og brandmodstandsevne og ikke mindst implementeringen af det europæiske brandklassifikationssystem fra 2002. Det betyder, at producenternes produktkataloger skal afprøves efter dette sidstnævnte system. På den anden side kan producenterne med et godkendt certifikat i hånden sende produkterne over landegrænser til nye markeder,” siger Brian V. Jensen og peger på endnu et forhold, nemlig anvendelseskategorier.

Brandkrav skrappest for hospitaler og plejehjem
”Opdateringen af Bygningsreglementet fra BR82 til BR95 og videre til BR08, samt indførelsen af ’Eksempelsamling om brandsikring af byggeri’ (EBB) har gennem tiden medført en række justeringer på det brandtekniske område.”
”Her tænker jeg på indførelsen af anvendelseskategorierne fra 1-6, hvor der er store forskelle på dagophold og natophold. Fra 1-3 er der tale om dagophold, som kontorer, institutioner, skoler, butikker, biografer og lign., mens 4-6 er natophold, som etageboliger, enfamiliehuse, hoteller, pensionater, plejehjem og hospitaler, med stigende brandkrav jo højere kategori. I kategori 6 med plejehjem, hospitaler og lign. er der tale om personer, som ikke nødvendigvis af sig selv kan komme i sikkerhed ved brand,” forklarer Brian V. Jensen.

Skrappere krav
I forhold til anvendelseskategorierne definerer den førnævnte eksempelsamling behovet for røgsikring mellem brandmæssige enheder væsentligt strammere end hidtil i DS 428, det betyder, at der skal være røg- og flammesikring mellem alle celler.

”Hvad angår uudnyttelige tagrum, defineres de nu som et område, der ikke kan og må benyttes,” fastslår Brian V. Jensen og fortsætter. ”Tidligere så vi ofte ventilationsanlæg i tagrum. Men med den reviderede norm bør ventilationsanlæg være placeret i et brandsikret rum.”

Teknologiske landvindinger
Den generelle teknologiske udvikling, fra da den første norm blev udarbejdet og til i dag, har været nærmest revolutionerende, mener funktionslederen fra DBI.

”Det har også været en medvirkende faktor til revisionen af brandnormen. Rigtig mange komfortventilationsanlæg styres i dag automatisk ved hjælp af CTS-anlæg. Det kræver en vis motionering af spjæld, som nu er defineret i normen. I boligbyggeri, herunder enfamiliehuse har der en del år været øget fokus på energibesparelser og indeklima, hvilket har medført brug af indblæsningsanlæg, hvilket kræver nye brandtekniske løsninger. Med til revisionen af brandnormen hører også, at brandmyndigheder har leveret ny viden, der bygger på praktiske erfaringer fra slukning af større brande.”

Hvor gælder brandnormen?
Den nye DS 428 indeholder bestemmelser om projektering, udførelse, afprøvning og drift af mekaniske ventilationsanlæg. Normen gælder for mekaniske og hybride ventilationsanlæg, der monteres fast i bygninger, og som har til hovedformål at holde en eller flere indeklimaparametre inden for nærmere specificerede grænser. Men også anlæg til industrielle eller industrilignende processer bør som minimum følge normens krav.

”Normen dækker alene de brandtekniske forhold ved ventilationsanlæg. For selve udførelsen af mekaniske ventilationsanlæg henvises der til DS 447 ’Norm for mekaniske ventilationsanlæg’,” oplyser Brian V. Jensen.

Øgede omkostninger
Ikke overraskende har den reviderede brandnorm nogle økonomiske konsekvenser for byggesektoren.

”I arbejdsgruppen har vi foretaget en række beregninger, bl.a. er der gennemregnet nogle repræsentative, konkrete byggerier. Vores konklusioner er, at boligbyggeri kan regne med prisstigninger på mellem 0,1 og 0,5 pct. af den samlede byggesum, mens erhvervsbyggeri kan forvente prisstigninger på mellem 0,5 og 1,0 pct. Ligeledes af den samlede byggesum,” siger Brian V. Jensen og understreger, at ifølge Dansk Standard er beregningerne baseret på de aktuelle forhold i de udvalgte byggerier. For bygninger, hvor der er valgt andre brandstrategier, kan resultatet naturligvis blive anderledes.

Formål: forståelig norm
Med i DS’s arbejdsgruppe var også Brian Schiøtt, teknisk chef hos GK Ventilationsgruppen A/S. Installatør Horisont har spurgt ham om, hvordan han (og ventilationsbranchen) ser på den reviderede brandnorm.

”Jeg – og forhåbentlig hele ventilationsbranchen – ser den revidere norm som en klar forbedring. Den angiver en lang række præcise krav og er dermed langt mere entydig end den tidligere,” siger Brian Schiøtt og fortsætter.

”Den gamle norm har nok uden synderlig overdrivelse været en af de mest ’udskældte’ normer hos Dansk Standard. Ikke ret mange har forstået normen, og endnu færre har efterlevet den. Med andre ord er der sandsynligvis mange eksisterende ventilationssystemer, der ikke efterlever brandkravene.”

”Set i det lys har det primære formål i arbejdsgruppen været at skrive en ny norm, der for alle involverede parter i byggerier er let forståelig med specificerede krav og anvisninger på, hvordan man kan efterleve kravene,” siger Brian Schiøtt, der er sikker på, at de fleste i ventilationsbranchen vil se positivt på den nye norm, ikke mindst fordi det vil gøre det nemmere at udregne tilbud, da kravene er nemmere at forholde sig til.”

Harmonisering af kravene
Hidtil har der ifølge Brian Schiøtt været forskel fra kommune til kommune i måden at tolke den tidligere norm på.
”De forskellige brandinspektører har således stillet forskellige krav, og derved har det været noget af en jungle at finde rundt i, specielt i forbindelse med tilbudsgivning, hvor det helt store spørgsmål har været, hvor man skulle ’lægge snittet’ i forhold til reglerne holdt op imod forventede krav fra brandmyndighedernes side. Med den nye norm er der ’indført’ ens spilleregler i ventilationsbranchen, og det er så absolut en fordel – også for kunderne.”

Dyrere, men sikrere
”Brian V. Jensen har helt ret, når han oplyser, at byggerier i fremtiden vil blive lidt dyrere, men omvendt bliver sikkerheden forøget ganske væsentligt. Herhjemme er vi ca. 15-20 år bagefter vores nabolande; Sverige, Norge og Tyskland. Med den nye brandnorm for ventilationsanlæg kommer vi på niveau med disse lande, hvilket ingen kan have indvendinger imod.”

Brian Schiøtt forudser, at alle i ventilationsbranchen, lige fra de rådgivende ingeniører til entreprenørens projektledere, teknikere og ventilationsmontører vil have behov for efteruddannelse for at kunne efterleve normen.
”Vi vil se nye former for brandspjæld og nye produkter i det hele taget, samt naturligvis nye vejledninger til montering af disse konkrete produkter. Det vil, sammenholdt med at entreprenørerne er tvunget til at lave mere brandtætning, efter al sandsynlighed fordre en vis efteruddannelse blandt ventilationsmontørerne. Alene det forhold, at der nu stilles mere præcise krav til brandsikringen i ventilationssystemer, taler for, at alle i branchen må en tur på skolebænken på et opfølgningskursus,” bemærker Brian Schiøtt afslutningsvis.