Energinet: Uansvarligt at kabellægge mere af 400 kV-forbindelsen

Det samlede danske elnet bliver truet på sin stabilitet, hvis mere end 26 km af 400 kV-forbindelsen i Vest- og Sydjylland bliver lagt som kabel. Det kan ifølge Energinet ødelægge kompotenter i systemet, men også elektriske apparater ved forbrugerne.

”Forskning og udvikling kan måske vise, at det om 10 eller 15 år er muligt at kabellægge mere”, siger Henrik Riis, administrerende direktør for Energinet Eltransmission. Arkivfoto. .

Jyllands-Posten skriver p.t. om Energinets projekt med at forstærke elnettet i Syd- og Vestjylland og lave en ny 400 kV-forbindelse mellem Idomlund ved Holstebro over Endrup ved Esbjerg til den dansk-tyske grænse.

Energinets undersøgelser har vist, at det er muligt at lægge op til 15 procent af den 170 km lange strækning som kabler i jorden, og derfor lægger man op til, at op mod 26 km af forbindelsen bliver lagt som kabler i jorden, og resten bliver luftledninger.

Jyllands-Posten har sat spørgsmålstegn ved, at det ifølge Energinet ikke er muligt at grave forbindelsen ned og undgå luftledningerne. Det har fået det selvstændige statslige selskab, som ejer og driver dansk energiinfrastruktur til at tage til genmæle.   

”Kabler i jorden opfører sig helt anderledes end luftledninger, og der er ingen steder i verden, hvor der er erfaringer med så lange 400 kV-strækninger. Vi kan godt grave kablerne i jorden, men anlægget vil så udgøre en stor risiko for resten af elnettet, og derfor vil det være meget uansvarligt at forsøge en kabellægning med den teknologi som eksisterer i dag”, siger Henrik Riis, der er administrerende direktør for Energinet Eltransmission.

Forskning i kabler intensiveret
Danmark er foregangsland, når det kommer til at kabellægge vekselstrøm på de allerhøjeste spændingsniveauer. Energinet har i en årrække forsket netop i at kabellægge 400 kV-forbindelser og har intensiveret den forskning de senere år i håbet om på sigt at kunne lægge længere 400 kV-strækninger i jorden.

Kablerne, der går under vandet til og fra Danmark, er jævnstrømsforbindelser, der er udviklet til at overføre store mængder energi over lange, ubrudte strækninger, hvor man kan styre mængden og retningen af den overførte energi. Jævnstrømskabler er således ikke egnede til kortere indenlandske strækninger.

”Hovedproblemet er, at lange kabelstræk i en vekselstrømsforbindelse forstærker den ”støj”, der er i elnettet, og den støj kan i sidste ende ødelægge komponenter i elsystemet eller apparater hos forbrugerne. Forskning og udvikling kan måske vise, at det om 10 eller 15 år er muligt at kabellægge mere, men af hensyn til danskernes forsyning og stabiliteten i det danske elnet tør vi på nuværende tidspunkt ikke at gå længere end 15 procent”, siger Henrik Riis.

Den gamle forbindelse har nået sin grænse
Han uddyber, at han er enig i de pointer, der fremføres af danske eksperter og citeres fra WSP’s rapport i Jyllands-Postens artikler: At hvis vi havde rigtig god tid, kunne bruge flere af samfundets penge og var villige til at tage større risici med elforsyningens sikkerhed og kvalitet, så ville det være muligt at lægge længere kabelstrækninger i jorden:

”Vi har bare brug for forbindelserne nu og ikke om 10-15 år, og derfor er konklusionen entydig”, siger Henrik Riis.

Den nuværende 150 kV-luftledning mellem Idomlund og Karlsgårde ved Varde har i dag nået sin grænse, og med flere nye havmølleparker i Nordsøen på vej, er det nødvendigt at forstærke elnettet, for at strømmen kan komme frem til forbrugerne.

- JKK

Eaton Electric Danmark

Sponseret

Vidste du, at elektriske fejl er størst under vedligeholdelsesarbejde?

Uponor

Sponseret

Fremtidens fjernvarmeløsning er lige her

Relateret indhold

24.07.2024Installator.dk

Vinderne af Installatørprisen

23.07.2024Installator.dk

Bosch henter ny direktør fra egne rækker

08.07.2024Solar Danmark

Sponseret

Solar i strategisk samarbejde med Emaldo®

27.06.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Schneider Electric kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed af Time Magazine

27.06.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Schneider Electric kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed af Time Magazine

12.06.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Vi mødes på Folkemødet 2024 ...

06.06.2024Installator.dk

Hver fjerde boligejer vil investere i solceller

29.05.2024Installator.dk

Hybrid Greentech vinder Green Power Prisen 2024

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle