Energioptimering gjort simpel: ReMoni tilbyder en løsning, der finansierer sig selv
Skanderborg-virksomheden ReMoni har fundet en ny og smart vej til at reducere og overvåge energi-, el og vandforbrug i bygninger gennem en kombination af kunstig intelligens og såkaldte Clamp-on sensorer, der revolutionerer opsamlingen af data. Løsningen - Clamp-On-Intelligence – reducerer forbrug og dermed CO2 udledning markant - og forretningsmodellen er ganske ualmindelig.
Hvad koster det så?
Det naturlige spørgsmål fra enhver kunde, der lige er blevet præsenteret for en ny løsning. Og det får de også i ReMoni, når de har præsenteret deres ganske revolutionerende produkt, der kan reducere varme- og elforbrug markant – og dermed bidrage til den grønne omstilling.
Men svaret – det vender vi tilbage til…
ReMoni blev startet for omkring 10 år siden af Bo Eskerod Madsen – faktisk sådan lidt af nød:
Bo er drevet af en passion for bæredygtighed og med en PhD og cand.scient. i dataanalyse i bagagen, havde han arbejdet med at bygge avancerede matematiske analysemodeller af energiforbruget i bygninger med henblik på at kunne reducere forbruget – og dermed både omkostninger og udledninger.
Der var bare et problem.
”Det var enormt svært at få opsamlet data og få dem til at virke med den store matematiske analysemodel. Vi gik så på jagt efter nogen, der havde løst dét problem, men fandt dem ikke.
Og så gik vi i gang med selv at udvikle løsningen, der nu er blevet til Clamp-on-Intelligence og virksomheden kom til at hedde ReMoni – kort for ressourcemonitorering,” fortæller Bo Eskerod Madsen.
Det helt særlige ved løsningen er, at ReMoni har udviklet sensorer til både vand og el, der kan klikkes uden på rør og ledninger. To sensorer skyder ultralyd på tværs af emnet. Ultralyden svinger en million gange i sekunder og ved at måle på, hvor lang tid til tager først at sende signalet den ene vej og efterfølgende den anden – og her taler vi om tusindedele af milliontedele af et sekund – er det muligt at beregne flowet.
”Vi startede i garagen med tre medarbejdere og siden har vi fået en masse gode mennesker om bord og har udviklet clamp-on sensorerne og platformen, der løbende vil få flere og flere anvendelsesmuligheder.
”Foreløbig kan vi splitte en teknisk installation op og se på, hvor strømme bliver forbrugt og om der er lækager. På varme siden kan vi optimere en bygning ved at måle på, hvordan varmeforbruget er normalt, hvordan temperaturen og indeklimaet udvikler sig på baggrund af udendørstemperaturen – og så putter vi disse data ind en stor i en stor matematisk model, der selv kan finde ud af at optimere – det man på marktingsprog kalder kunstig intelligens,” siger Bo Eskerod Madsen.
Det sikrer, at systemet kan forudsige behovet og skrue ned for varmen, når der ikke er brug for den.
”Og på den måde kan vi reducere for bruget med omkring 20-22 pct. – afhængig af den enkelte bygning,” siger direktøren.
Løsningen kan også benyttes i vandforsyningen bl.a. til at opdage lækager.
Sådan virker løsningen
Clamp-on sensorerne sidder mange forskellige steder i installationen og sender signaler til platformen, når der kan skrues ned for varmen – eller giver besked, hvis der findes fejl i installationen.
”Og fordi der er mange sensorer, er det også let at finde ud af, hvor fejlen er – og få den udbedret.”
”Udvendige sensorer til vandrør er på markedet, men de er meget store og dyre. Derfor har vi udviklet nogle teknikker, der gør, at vi kan gøre dem meget mindre – og billigere at producere. De bliver sat uden på rørene med spændebånd og kan måle gennemstrømningen.
Det samme gør vi med elkabler med flere ledere. Her kan vi måle ind og splitte forbruget på de enkelte ledere ved hjælp af den matematiske model – og det er der heller ikke andre, der kan,” siger Bo Eskerod Madsen, der har udtaget mange patenter på løsningen.
Men løsninger til at reducere energiforbruget i bygninger findes der allerede mange af.
Så hvorfor vælge ReMoni´s løsning?
Og her kommer vi til forretningsmodellen…
”For det første beder vi slet ikke folk om at investere. Vi tager altid færre penge, end kunden beviseligt har sparet ved at benytte vores produkt. Så vi beder ikke om penge – vi kommer med penge. Det er den store forskel – og det er der ikke rigtig andre, der tør, fordi deres omkostninger til at lave løsningen i forhold til, hvor meget den kan optimere, ikke er så god som vores,” siger direktøren.
”Den anden grund til, at vi kan gøre det bedre, er, at vejret, forbrugsmønste og andre parametre ændrer sig hele tiden. Derfor skal beregningsmodellen kunne forudsige forbruget i forhold til vejrsituationen. Så nogle dage, skal der slet ikke reduceres, mens der andre dage kun skal varme på en times tid.”
ReMonis produkt retter sig mod virksomheder og offentlige institutioner med mange kvadratmeter, hvor systemet selv lærer forbrugsmønstrene at kende.
”Det er kun, hvis forbruget er atypisk – f.eks hvis man har et arrangement en enkelt lørdag – at der er behov for manuelt at give systemet besked”.
Platformen sender automatisk en alarm afsted, hvis der konstateres fejl eller et atypisk forbrug f.eks. på grund af et åbent vindue, der burde være lukket, men Clamp-on-Intelligence platformen regulerer ikke temperaturen i det enkelte rum.
”Hvilken komfort man gerne vil have, blander vi os ikke i. Vi tager en hel blandesløjfe ad gangen og monterer en lille styreboks, der skruer op og ned i forhold til forbrugsmønstre og vejrforholdene.
Jeg har et eksempel på en virksomhed, vi ringede til noget tid efter, at systemet var sat op, for at høre, hvordan det gik. De spurgte: ”Jamen har i startet det?”
Og det er dét svar, vi gerne vil høre, ” siger Bo.
I forhold til at optimere elforbruget sætter ReMoni både sensorer op på måleren for at kunne splitte forskellige kredse og på de enkelte apparater, der skal monitoreres. På den måde registrerer systemet, hvad strømmen bliver brugt til og kan afsløre, hvis f.eks. en ventilator kører, når den ikke burde gøre det - eller omvendt.
”I en virksomhed med en meget kraftig elforsyning til en produktion kan systemet også være med til at identificere mulige reduktionen i belastningen på nettet ved at justere lidt på, hvornår maskinerne startes. Og det er der en ret stor økonomisk og miljømæssig gevinst ved.”
På rejsen fra tre mand i en garage for ti år siden til i dag har udfordringerne været mange.
”Vi har haft en lang række tekniske udfordringer, der har været svære at løse, men den største udfordring er måske at skaffe finansiering til den udvikling, der er nødvendig for at få bygget et produkt, vi kan tjene penge på. Men på det område adskiller vi os nok ikke fra mange andre start-ups,” konstaterer Bo Eskerod Madsen.
I dag er virksomheden understøttet af en række danske investorer og beskæftiger 42 medarbejdere, hvoraf de 25 arbejder i udviklingsafdelingen.
Men en forretningsmodel, hvor kunden ikke præsenteres for en upfront betaling, men løbende betaler et beløb, der er lavere end den opnåede besparelse, må være særdeles udfordrende finansielt?
”Åh ja – det er den. Derfor har vi særdeles meget fokus på det finansielle. Men at tage risikoen selv er også en måde at signalere, at vi faktisk har en løsning, vi tror på. Den koster jo ikke kunden noget, så hvis den ikke virker, er det os, der kommer til at betale,” konstaterer Bo.
Men så burde virksomhederne jo stå i kø for at købe ind på en løsning, der reducerer deres CO2 udledning – og ovenikøbet sparer dem penge?
”Ja, det kan du godt sige. Vi havde da også håbet, at det ville gå hurtigere, men det tager tid at trænge ind i markedet med et nyt produkt og skaffe sig en masse gode cases. Trods klimaforandringerne er energioptimering ikke det, der står øverst på mange virksomheders agenda. Der er ikke nogen, der har noget imod det, men der er også 117 andre ting, der fylder i hverdagen. Sådan er det bare.”
Men det er også derfor, ReMoni har vendt forretningsmodellen på hovedet for at fjerne den usikkerhed der kan være omkring et nyt produkt.
”Det kan hurtig blive tekniske dimser og dippedutter, man snakker om. Det er vi nogen, der synes er dødspændende. Men for andre er det måske en sort boks, de ser for sig.
Vi vil gerne gøre det simplere. Der er ingen kompliceret indkøring eller brugergrænseflader, kunden skal lære at kende. Og der er ingen økonomisk risiko,” fastslår Bo Eskerod Madsen.