Erhvervsdrivende i København kan få licens til alle p-zoner

Københavns Kommune har lanceret en ny parkeringslicens, Erhverv+, som skal gøre det nemmere for byens erhvervsdrivende at parkere rundt omkring i København.

Et nyt parkeringstiltag fra Københavns Kommune, Erhverv+, er en udvidet erhvervslicens, som gælder i alle p-zoner, mens den almindelige erhvervslicens kun gælder til parkering i den licenszone, hvor firmaet har sin CVR-adresse.

Erhverv+ gælder således i alle p-zoner på hverdage fra kl. 07.00-18.00. I aftentimerne og om lørdagen gælder den kun i firmaets egen licenszone. Prisen er 9.000 kr. for et år, oplyser Københavns Kommune.

Læs også: Håndværkere får nemmere ved at parkere i København

”Erhverv+ licensen er et forsøg på at imødekomme de håndværksmestre i København, som har hovedparten af deres kunder i byen inden for betalingszonerne. De har behov for at kunne parkere nemt og bekvemt tæt på deres kunder, og for dem vil det godt kunne betale sig at købe den dyrere licens en gang om året frem for at skulle købe p-billetter, hver gang de kommer ud til en kunde”, siger centerchef Jes Øksnebjerg fra Teknik- og Miljøforvaltningens Center for Parkering.

Samme krav gælder
Der gælder stadigvæk de samme krav som ved en almindelig erhvervslicens. Man skal have adresse inden for betalingszonen, bilen skal være indregistreret på gule plader til firmaet, og den må udelukkende bruges til erhvervskørsel. Er det en leaset bil, skal der foreligge dokumentation.

Licensen bestilles via Pbutikken.kk.dk. Som erhvervsdrivende må man sammenlagt have 10 licenser, som godt kan bestå af både erhverv+, almindelige erhvervslicenser eller en blanding af de to licenstyper.

Den nye erhvervslicens er blevet til, efter Københavns Kommune har spurgt erhvervslivet om deres behov for parkeringsløsninger. Her pegede flere på muligheden for flere erhvervslicenser til samme firma.

- JKK

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Installator.dk

Elpriser sender tarifferne op til nytår

Installator.dk

Energinet vil frigøre op mod 5 GW med nye adgangsregler til elnettet

Installator.dk

InstallatørGruppen øger omsætningen markant – men overskudsgraden falder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle