ESCO-aftaler sætter gang i energirenoveringer

Energirenoveringer er en god idé. De er gode for energiforbruget og økonomien, men selv den bedste case kan falde, når der skal findes finansiering. Det kan være, at der er mere presserende ting at bruge pengene på, eller der mangler ganske enkelt penge til at betale for et stort projekt, hvor investeringen først bliver betalt tilbage efter flere år. Det råder ESCO-modellen bod på.

Som en del af Danmarks hidtil største ESCO-projekt på Hvidovre Hospital skal Høyrup & Clemmensen udskifte 14.500 lysarmaturer og installere intelligente belysningsanlæg. Foto: Høyrup & Clemmensen..

ESCO-modellen har sat gang i en række energirenoveringer. Med en ESCO-model skal bygherren nemlig ikke selv punge ud her og nu for energirenovering. I stedet bliver arbejdet finansieret af en anden part, som efterfølgende får sine indtægter dækket gennem de besparelser på energiregningen, som bygherren opnår de kommende år.

Bygherrerne er blevet trygge ved ESCO og parate til at gå i gang med de store opgaver nu, lyder vurderingen fra Søren Østergaard, partner og installationschef hos Høyrup & Clemmensen. Foto: Høyrup & Clemmensen..

Det giver en lang række fordele for alle parter i projektet. For den finansierende part, som typisk er en større virksomhed, der også står for selve projektets planlægning, kan man sælge energirenoveringsprojekter ind til virksomheder, som ellers ikke ønsker at investere i anlæg, der ikke er direkte produktionsrelaterede. Det gælder eksempelvis hos offentlige organisationer, som ofte er pressede på økonomien, men omvendt er stabile kunder med en høj kreditværdighed.

En skole vil eksempelvis have svært ved at forsvare at bruge en million kroner på at udskifte ellers velfungerende belysning, når der også skal købes nye bøger og ansættes nye lærerkræfter. Andre organisationer eller virksomheder kan være begrænset af, at man ikke adgang til at låne eller faste budgetter, som ikke levner mulighed for langsigtede investeringer.

Danmarks største ESCO-projekt
I oktober blev Danmarks hidtil største ESCO-projekt iværksat. Det er et energirenoveringsprojekt på Hvidovre Hospital, hvor Siemens og hospitalet er gået sammen i et ESCO-samarbejde. I den forbindelse skal Høyrup & Clemmensen udskifte 14.500 lysarmaturer og installere intelligente belysningsanlæg, og hos Høyrup & Clemmensen er man naturligvis begejstret for ESCO-modellen:

”ESCO-modellen har vi kendt i snart ti år, men det først nu, at den for alvor bliver brugt i helt stor skala i Danmark. Det virker som om en bredere skare har opdaget de unikke muligheder i en ESCO-løsning. Man er tryg ved ESCO og parat til at gå i gang med de store opgaver nu”, siger Søren Østergaard, der er partner og installationschef hos Høyrup & Clemmensen.

Læs også: Hvidovre Hospital gennemgår omfattende energirenovering

På Hvidovre Hospital er de nuværende lysarmaturer op til næsten 40 år gamle. Det giver mulighed for massive besparelser ved at benytte den seneste LED-teknologi i armaturerne og den nyeste teknologi indenfor automatisk lysstyring, eksempelvis behov- og dagsregulering. En sideeffekt ved dette er en øget komfort og et bedre arbejdsmiljø, lysstyringen giver eksempelvis mulighed for automatisk natbelysning i patientområder. Personalet kan ligeledes tilgodeses ved belysning, der er tilpasset døgnrytmen. Hospitalsdirektør på Hvidovre Hospital, Anders Agger, sagde i august i en pressemeddelelse om projektet:

”ESCO-aftalen giver os mulighed for at sikre grøn omstilling i et omfang, som vi hverken har budget eller kompetencer til selv at kunne. Som hospital vil vi naturligvis hellere bruge penge på det, der direkte kommer patienter til gode, end at betale elregningen”.

Det interessante er, at Hvidovre Hospital langt fra er et enestående eksempel, fremhæver Søren Østergaard.

”Vi kommer på mange hospitaler, og det er tydeligt, at der er et ESCO-potentiale alle steder. En af de spændende ting ved ESCO-projekterne er, at man laver meget mere energioptimering end normalt, fordi tilbagebetalingstiden bliver mere fleksibel med ESCO. Det kan nemlig svare sig at gå hele vejen og få de sidste par procent besparelse med, og det betyder at opgaverne bliver større og mere interessante at lave. Det er et helt nyt scenarie”, siger Søren Østergaard. Han forventer, at opgaven på Hvidovre Hospital vil tage omkring 18 måneder og resultere i en samlet besparelse på lysdelen på over 60 procent.

Det samlede budget er på 163 millioner kroner, og i den anvendte ESCO-model skal tilbagebetalingen ske i løbet af ti år, hvor besparelserne benyttes som afdrag.

Om ESCO

ESCO står for Energy Service Company, og ESCO-modellen er en finansieringsaftale mellem et ESCO-firma og en energiforbrugende virksomhed. De deler den økonomiske besparelse ved en energioptimering og besparelsen over tid bruges til at finansiere investeringen. Den energiforbrugende virksomhed er i Danmark typisk en offentlig virksomhed, men modellen benyttes også blandt private aktører.

Gode erfaringer med ESCO i Danmark
De massive besparelser, der kan opnås via et ESCO-samarbejde, ligger langt højere end mange andre anvendte metoder, der skal finansieres af virksomheden selv. Det skyldes, at man ikke med den mere fleksible ESCO-finansieringsform ikke kun går efter de lavthængende frugter, der kan svare sig her og nu, men at man har friheden til at vælge de løsninger, der reducerer energiforbruget mest muligt. Det er dog ikke alle projekter, der egner sig lige godt til en ESCO-model.

Læs også: Garantiordning sætter skub i energirenovering

De kommuner, der har erfaringer med ESCO-modellen vurderer, at den er bedst til at gennemføre store samlede løsninger hurtigt og med garanterede besparelser. Kommunerne vurderer, at energirenovering af enkeltstående bygninger eller i forbindelse med en normal bygningsrenovering er bedre egnet til andre løsninger, viser en analyse fra Udbudsrådet. Herfra anbefaler man desuden at bruge modellen til nye typer af projekter, eksempelvis gadebelysning.

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

GEMINA TERMIX A/S

Sponseret

Dansk Fjernvarmes Landsmøde

Installator.dk

Tidligere Verdo-direktør skal stå i spidsen for Odsherred Forsyning

Installator.dk

Bornholm rykker tættere på strøm fra planlagt energiø

Installator.dk

70 millioner skal sikre flere elektrikere og VVS'ere

Installator.dk

AI skal frigøre mere kapacitet i elnettet

Installator.dk

Green Power Denmark kræver national plan for elektrificering

Installator.dk

Her vælger markant flere kvinder tekniske erhvervsuddannelser

Installator.dk

Emaldo vil etablere 500 batterianlæg i Europa

Installator.dk

Syv ud af ti virksomheder har oplevet cyberangreb eller forsøg

Installator.dk

Vismænd: Dansk økonomi holder dampen oppe – men blandet udsigt for installationsvirksomheder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Brunata A/S
Messe
Brunata deltager på Building Green

Building Green CPH er Nordens største og mest toneangivende event om bæredygtighed i byggeriet. Oplev et stort inspirerende rum med ny viden i verdensklasse, konstruktive dialoger, vigtige debatter og en udstilling med praktiske løsninger. Helt gratis!

Dato

28.10.2026

Sted

Lokomotivværkstedet, København

EET Danmark A/S
Uddannelse
Ubiquiti Certificeringer

Tilmeld dig EET’s Ubiquiti-certificeringskurser

Dato

28.10.2026

Sted

EET, Ventrupvej 27, 2670 Greve + DBU Hotel & Kursuscenter, Kileparken 27, 8381 Tilst

Vølund Varmeteknik A/S
Kursus
🔧 Kompetencegivende servicekursus - gratis

Lær, hvordan du skal udføre serviceeftersyn og indregulering på Vølunds varmepumper!

Dato

28.10.2026

Tid

08:30

Sted

Industrivej Nord 7B, 7400 Herning

DTU
Efteruddannelse
Supply Chain Management (SCM)

Få kompetencer til at designe og lede effektive produktions- og forsyningskæder, også kaldet supply chains, som er en forudsætning for virksomhedens konkurrenceevne.

Dato

29.10.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU
Efteruddannelse
Sikker implementering af systemer

Er det dit ansvar, når virksomheden skal sikre data under transport og ved opbevaring? Så er det vigtigt at vælge en sikker og tilstrækkelig hurtig kryptografisk algoritme.

Dato

29.10.2026

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU
Efteruddannelse
Netværksforsvar og angrebshåndtering

Vil du lære det nyeste inden for trusler, sårbarhed og malware – og samtidig blive skarp på kryptografiske løsninger?

Dato

29.10.2026

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup