Et usædvanligt karriereskifte
I en alder af 38 år skiftede Michael Nielsen fuldstændig bane i sin karriere fra at være analytiker i en hektisk international medieverden til at blive elektrikervoksenlærling. Et valg han ikke har fortrudt, for han har igen fået sjælen med.
Michael arbejder- Det har været en kæmpe omvæltning at skifte branche, men jeg har bestemt ikke fortrudt det, siger Michael Nielsen og skruer videre. Bo Dvinge Rasmussen (t.v.) mener, at Michaels manglende værktøjsrutine kræver en ekstra indsats på det område, men til gengæld er det en stor fordel, at Michael er papirvant..
Det er fredag. Jakken med firmalogoet på ryggen hænger på knagen i gangen. Tvillingerne, Karl og Laurits, som netop er hentet i god tid, inden børnehaven lukker, styrter ind til legetøjet, selv om de har leget hele dagen. Michael tøffer stille rundt i huset. Der er altid pligter, og hvis ikke deciderede pligter, så kan man jo altid overraske hustruen ved at have udført noget husligt arbejde, inden hun vender tilbage fra projektpinden i Knuthenborg Safaripark. Det gør jeg, tænker Michael og henter støvsugeren, mens drengene leger ovenpå.
Tænk en gang, funderer han, mens han støvsuger, det her havde jeg ikke orket, inden jeg skiftede arbejde. Efter veludført rengøring brygger Michael sig en kop mokka, napper avisen og smækker benene op i sofaen. For sig selv mumler han, at dette er livet, også selvom ungerne kort efter iført cowboyudstyr stormer rundt i stuen og leger højlydt.
Avisen, der har en kedelig nyhed om finanskrisen på forsiden, synker mere og mere. Han husker, at Installatør Horisont kommer på besøg senere og skal lave et interview om hans karriereskifte. Det får ham til at tænke tilbage i tiden.
International medieverden
Når tiden er gået, er det altid interessant at analysere på sammenhænge årsag og virkning. Og netop analyse er det han tidligere har levet af som projektleder, kommunikationsrådgiver og strategisk medierådgiver i henholdsvis Ogilvy & Mather Reklamebureau A/S, MindShare A/S og Initiative Universal Media (IUM) alle i København. Det hele begyndte med en cand. merc. i international afsætning fra Handelshøjskole Syd i Sønderborg inkl. ophold på University of Denver i Colorado.
Som medieplanlægger i sit første job hos Ogilvy og Mather Reklamebureau A/S var hans primære opgave at analysere medievaner i relation til kundernes målgrupper. Det var en tid i forandring, og efter at de var gået sammen med et andet firmas medieafdeling og skabte MindShares danske afdeling, kom der en vis recession i markedet, og så var han historie i det firma. Næste stop var i Initiative Universal Media.
Dengang kom han rundt i verden sammen med kunderne, fine middage på eksotiske restauranter rundt i de europæiske hovedstæder. Det var en del af gamet. Uniformen var stilsikker jakkesæt og slips kun hjemme i København var dresscoden afslappet. budgetterne var store, ansvaret ikke mindre og spekulationerne mange. Den lyse side var feteringen fra mange medier frynsen i form af fester, arrangementer af forskellig slags f.eks. en firdagstur til Belgien til Formel 1 eller en gourmettur til Barcelona.
Den mørke side af den tidligere glamourøse tilværelse var de mange arbejdstimer, den uendelige stræben efter hele tiden at gøre det lidt bedre for kunden analysere på lidt flere faktorer. Det var et præstationsræs. Han var altid ufrivilligt på arbejde. Selv når han havde fri, arbejdede hjernen med sagerne, tænker han ved sig selv og ser på drengene, der for syttende gang suser rundt om sofabordet. Det havde jeg heller ikke holdt til dengang, siger han halvhøjt til sig selv og glæder sig over, at han ikke længere behøver ro for at slappe af.
Fra by til land
Efter at have sat en maskinvask over glider han ned i sofaen igen og vender tilbage til den ufuldendte tankerække. Karriereskiftet, nåh, ja. En del af svaret tumler på gulvet. En anden del af svaret var Camillas ansættelse i Knuthenborg Safaripark, hvor der var et udtalt ønske om, at hun skulle have bopæl i nærheden af parken.
Beslutningen om at flytte var uigenkaldelig der skulle ringes til chefen. Han blev ikke videre begejstret, erindrer Michael. Et forslag om hjemmearbejdsplads eller kun tre dage på kontoret om ugen var imod firmaets politik. Han sagde op uden at have noget andet, eller det vil sige, ikke et skræddersyet job til en medieplanlægger.
Laurits fræser gennem stuen på en lille traktor og minder Michael om fritidsjobbet i Safariparken, hvor der var god tid til at fundere over fremtiden. Hurtigt nåede han til den konklusion, at han ikke ville være bundet bag et skrivebord resten af livet. Måske lære et håndværk, få et arbejde i naturen. Dyrepasser lå lige for og så alligevel ikke. Forskellige muligheder for at vende tilbage til medie- og reklamebranchen blev skrinlagt han ville jo lære noget nyt, måske tage en ny uddannelse. At arbejde med en eksakt videnskab lød tiltalende. Ønsket om at kunne se resultatet af dagens arbejde blev afgørende, og så var beslutningen truffet. Han ville i lære.
Han bemærker, at mørket, der har sænket sig udenfor, trækker kulden med sig. Han rejser sig og lægger en pind i brændeovnen, mens han med et smil tænker på, at beslutningen om at blive elektriker blev truffet, selv om han aldrig tidligere havde brugt et stykke værktøj i hvert fald ikke på prof-niveau.
På med krum hals
Han husker den spontane begejstring over igen at kunne bruge sine matematiske evner. I fysiktimerne gik det også altid godt.
Med beslutningen truffet gik han i gang med at undersøge markedet. Det blev CEUS Teknisk Skole i Nykøbing Falster, hvor han tog grundforløbet på 20 uger. Michael tænker ved sig selv, at det var kanonspændende der var meget appellerende teori! Eksamenerne blev overstået med 12-taller. Og så en pudsig oplevelse, da læreren i it-modulet mente at han havde sprængt rammerne, så der var brug for en ny karakterskala, husker han og trasker ud i køkkenet.
Hej, lyder det fra gangen, da Camilla åbner døren.
Du er sent hjemme i dag, konstaterer Michael og kigger på køkkenuret.
Hvordan har din dag været?, spørger hun.
Som fredage er flest, på nær at jeg havde en slags evalueringssamtale med chefen, inden jeg gik hjem, siger Michael. Vi fik en lang snak om, hvordan jeg kom ind i firmaet. Han syntes, at det var frisk spurgt, om ikke han ville se min stand altså afgangsopgaven. Omvendt blev jeg jo noget overrasket, da han spurgte, hvornår jeg kunne starte, hvortil jeg svarede nu! Jeg fortalte også, at jeg var blevet opfordret af faglærere til at søge hos Obelitz, hvilket passede fint ind i mine planer om at komme i lære hos en installatør, der ser lidt ud i fremtiden og beskæftiger sig med sidste nye teknologi som f.eks. IHC, Smarthouse og andet moderne isenkram.
Professionel indstilling
Mester Bo Dvinge Rasmussen, altså - spurgte om jeg havde gjort mig nogle tanker inden springet til elbranchen. Det kunne jeg jo ikke løbe fra. For eksempel fordomme. Man har altid fordomme om andre brancher. Michael smiler for sig selv og fortsætter: Men hvor de fleste fordomme om reklame- og kommunikationsbranchen sikkert er rigtige, må jeg indrømme, at mange af mine fordomme om håndværksfag ikke har holdt stik: Vi møder ikke sent, holder ikke pauser hele tiden og går ikke tidligt hjem hver dag. Tonen og stemningen er heller ikke rå, plat, tenderende til barnlig imellem medarbejderne. Tværtimod, sagde jeg til Bo, så oplever jeg, at de ansatte her hos os har fokus på professionalisme og udstråler faglig stolthed. Vi er jo også to voksenlærlinge over 30. Det giver en anden tone og en god stemning os medarbejdere imellem.
Ekstra indsats
Bo kom naturligt nok ind på min manglende rutine i at svinge forskelligt værktøj, ja bare kende betegnelserne på alt værktøjet, og mente, at jeg skal arbejde hårdere med den side af arbejdet end andre lærlinge specielt de, der kommer fra andre håndværksfag. På den anden side er der jo, som han pointerede, en grund til at være i lære i fire år, man kan ikke forvente, at lærlinge kan alt fra begyndelsen. Jeg grinede lidt, da han sagde det, for jeg har flere gange som nu næsten 40-årig tænkt Michael, seks år, ny i klassen skal have hjælp til alt. Omvendt mener han, at jeg stiller mange relevante spørgsmål, og han oplever en større eftertænksomhed end hos andre voksenlærlinge. Og så er han glad for, at jeg ikke har det fjerneste imod papirarbejde eller imod at skulle sætte mig ind i manualer af forskellige slags, f.eks. hvis der skal kodes noget. Bare sådan noget som at få udfyldt ugesedlerne kan volde en del besvær for mange. Det slipper han for med mig.
Anderledes mentalitet
Han spurgte nysgerrigt til min gamle branche, f.eks. om mentaliteten og forholdet til kunderne. Og jeg mener faktisk, at der er meget stor forskel i netop mentaliteten. Om det skyldes den sympatiske, men måske lidt ydmyge lollandske mentalitet, eller der er tale om en faktisk forskel i branchementalitet, ved jeg ikke. Jeg har dog lagt mærke til, at man har en tendens til at betragte andre i samme branche mere som kollegaer end som konkurrenter. Her går vi heller ikke så hårdt efter konkurrenters kunder, som jeg var vant til i min gamle branche. Lidt karikeret sagt skulle man inden for min tidligere branche blot fornemme den mindste smule kundeutilfredshed hos en konkurrent, så stod man der som en anden kobra og huggede til.
Mere livskvalitet
Michael fortsætter: Han sluttede meget friskt af med at spørge, om jeg har fortrudt springet til Lolland og til installationsbranchen? Camilla ser direkte på Michael: Hvad svarede du egentlig til det?
Jeg sagde, at jeg under ingen omstændigheder har fortrudt mit valg. Tværtimod. Det har givet mig et nyt ordforråd, en udfordrende hverdag, hvor jeg for alvor skal bruge mine hænder, og så oplever jeg ingen stress vi har travlt, men når arbejdsdagen er slut, kører jeg glad hjem, føler en sund fysisk træthed og kan i sagens natur ikke tage arbejde med hjem.
Den skarpe grænse mellem fritid og arbejde vænner man sig meget hurtig til, mener han. Og nu ville han nødig bytte. Det skal dog lige siges, at det bestemt ikke er for pengenes skyld! I øjeblikket i hvert fald. På lidt længere sigt ved han ikke, hvad der sker. Hvis hans håndværksmæssige evner rækker så langt, at han med tiden har lysten og tør tage springet til at blive selvstændig, tror han helt sikkert på, at det er en attraktiv ballast at have en længerevarende uddannelse inden for økonomi og markedsføring kombineret med et håndværksfag. Det at have en viden om virksomhedsdrift og have interessen for papirarbejde giver helt sikkert en afsmittende effekt på virksomhedens ve og vel. Navnlig papirarbejdet er jo belastende for mange mindre håndværksfirmaer, fordi både interessen for det og forudsætningerne for at udføre det mangler i mange tilfælde. Endelig er han sikker på, at hans viden om markedsføring kan give nogle konkurrencemæssige fordele i installationsbranchen.