Fjernkøling: Det samme som fjernvarme – bare omvendt

Den første københavnske fjernkølingscentral er placeret i Adelgade, kort fra Kgs. Nytorv og ikke langt fra Øresund som skal levere vand til en del af kølingen. Fjernkøling indebærer en fundamental ændring af det arbejde, der skal udføres ved etablering af køling – fra komplekse køleanlæg til noget, der minder om fjernvarmeinstallationer.
Egentlig startede leveringen af fjernkøling til nogle få kunder – heriblandt Magasin – allerede i marts. Når indvielsen af køleanlægget blev holdt i juni, skyldes det, at man først da havde alle kunder i området tilkoblet.

Fra elværk til fjernkølingscentral
Adelgade er i sig selv en historisk ”adresse” for den kollektive forsyning, som adm. direktør Lars Therkildsen, Københavns energi, pegede på ved indvielsen.

”For knap 120 år siden, var det her, Københavns første elværk blev bygget. Gothersgade Elværk hed det. Det var også her i Adelgade 10, byens første fjernvarme blev fremstillet. Det skete lidt senere, i 1925, da man fandt på at udnytte spildvarmen fra elproduktionen,” sagde Lars Therkildsen i sin indvielsestale, hvor han også indrømmede, at Danmark ikke er frontløber på dette område, faktisk har Sverige allerede adskillige anlæg. I Danmark var lovgrundlaget imidlertid ikke på plads før i slutningen af 2008, hvorefter Københavns Energi straks gik i gang.
Fjernkølingscentralen sparer ifølge Lars Therkildsen udledning af 3000 ton CO2 om året.

”Det lyder ikke af meget, men det er kun begyndelsen og omfatter kun levering til virksomhederne på Kgs. Nytorv. Det er en gevinst for miljøet, for kunderne og for Københavns Energi,” siger han. Det er planen, at den nuværende kølecentral også skal levere køling til Rigshospitalet, Panum instituttet og Niels Bohr Science park.

Og interessen fra kunderne er så stor, at den næste kølecentral allerede er projekteret. Om et par år skal den forsyne virksomhederne omkring Rådhuspladsen.

Overborgmester Frank Jensen, som også deltog i indvielsen nævnte udover miljøfordelen den arkitektoniske fordel, der ligger i, at kunderne – banker m.fl. undgår store køletårne på bygningerne, og at fjernkøling optager mindre plads inde i bygningen. Installationen svarer temmelig nøje til en fjernvarmeinstallation, så der er ikke brug for meget andet end en varmeveksler.

Han sagde desuden, at fjernkøling kun var et af mange initiativer.

”Københavns kommune vil gerne være udstillingssted for nye teknologier, som bl.a. producenter kan bruge til demonstration af miljøteknologi, så vi kan skabe nye arbejdspladser,” sagde han.

Tagterrasse i stedet for køletårn
Blandt de kunder, der har været med siden marts, er Berlingske Media. Per Hallgreen fra Jeudan A/S, som har haft ansvaret for kunden, beskriver fjernkøling som enklere og mere miljøvenlig, men også som den kølingsform, der præsterer langt den bedste driftsøkonomi, og så er det støjfrit og langt mindre pladskrævende. På den plads, som tidligere var optaget af det gamle køleanlæg, har Berlingske Media fået en kæmpestor tagterrasse.
Endnu en fordel er, at man helt kan glemme de nye EU-krav til køleanlæg.

Tre kølemetoder
Det første, man får øje på, når man træder ind i fjernkølecentralen, er de enorme rør, hvor havvand fra Øresund pumpes ind og efter filtrering videre ud til kunderne gennem 500 mm tykke rør.

Fjernkølingscentralen har tre kølemetoder til rådighed. Den mest energivenlige er frikøling, som dog ifølge afdelingschef for fjernkøling, Jan Don Høgh, kun kan bruges om vinteren, så praktisk talt får kun serverrum glæde af den rene frikøling.

”Til gengæld er serverrummene ansvarlige for 40 procent af det samlede kølebehov, og her er der behov for køling året rundt,” siger han.

Når havvandet når over fem grader, supplerer kølecentralen med absorptionskøling, hvor overskudsvarme fra kraftværkerne omdannes til kulde. I spidsbelastningsperioder må man supplere med køling fra eldrevne kølekompressorer, og den metode er selvsagt ikke energivenlig.

Rør og bygninger er genbrug
Ved fuld drift pumpes 3600 kubikmeter havvand ind fra Øresund. Det sker gennem de enorme 125 år gamle rør, som blev brugt til køling på det daværende elværk, før fjernvarmen kom til. Bygningerne er opført på samme tidspunkt.

Når vandet har været en tur ude hos kunderne, og når det sendes tilbage til Øresund, er temperaturen hævet med fem til seks grader. Ifølge afdelingschefen giver det dog ikke anledning til problemer.

”Da det er filtreret havvand som udledes er det forholdsvis uproblematisk. Der er dog krav om at der udenfor en fortyndingszone på ca. 75 m fra udledningspunktet, kun må være en begrænset opvarmning af hensyn til algeopblomstring. Dette er blevet undersøgt og da vi ligger inden for kravene er det blevet godkendt af myndighederne,” slutter han.