Forsøg med kombination af varmepumpe og kedel viser vejen

Kan man opnå markante energibesparelser med en varmeforsyning bestående af en varmepumpe og en kondenserende kedel – uden at det eksisterende varmeanlæg skal gennem en bekostelig ombygning?

Det korte svar er ja – det viser et projekt, der sidste år blev udført i andelsboligforeningen Nørrelundparken i Ribe. De tre parter bag projektet, producenten Bosch, energiselskabet SE og installatørfirmaet Star VVS, slog sig sammen for at finde ud af, om det kunne lade sig gøre at bygge en kondenserende kedel og en varmepumpe sammen på en ny måde. Projektet skulle vise, om varmepumpen kunne bruges til at nedsætte returtemperaturen til kedlen, hvilket ville øge kondensationen af røggassen og give en bedre kedelvirkningsgrad uden at bygge varmeanlægget yderligere om.

Teoretisk skulle projektet kunne nedbringe det samlede energiforbrug til opvarmning med 10-20 procent om året. Den forventning blev opfyldt og mere til, da slutresultatet blev en energibesparelse på hele 26 procent. Den økonomiske besparelse endte på 12 procent, da projektet helt ekstraordinært opnåede en femårig dispensation fra reglerne på området og fik en delvis godtgørelse af elafgiften fra Skat.

Dermed kom projektet samlet set ud med et bedre økonomisk resultat end forventet, fortæller Brian Nielsen, produktchef i Bosch. 

”Kunden var tilfreds og ønskede faktisk at få en varmepumpe mere installeret, hvor vi måtte sige, at det ikke ville være rentabelt. Virkningsgraden på varmepumpen blev jo ikke så høj, som vi havde håbet på. Men på den anden side havde vi ikke regnet med at få så mange driftstimer ud af varmepumpen og dermed at den kunne levere så stor en andel (46 procent, red.) af varmeforbruget. Det vejer op for den lavere virkningsgrad. Så resultatet er tilfredsstillende, og projektet har givet alle tre parter en knowhow om systemet og vist vejen for, hvordan tre parter med forskellige interesser og kompetencer kan arbejde sammen og få en succes ud af det”, siger Brian Nielsen.     

Læs også: Nedsat elafgift skal åbne for flere varmepumper

Det bedste ved projektet var, ifølge produktchefen, at systemet kørte tilfredsstillende fra starten af:

”Undervejs tunede vi produktet sådan, at det samlede resultat blev endnu bedre. Kunden har på intet tidspunkt haft driftsforstyrrelser eller oplevet, at der ikke var varme eller varmt vand nok. Så ikke nok med, at kunden fik et system, der ikke var afprøvet i detaljer før, og vi ikke helt vidste, hvor vi bevægede os hen – trods alt det, var der ingen beboere, der mærkede, at de var med i en forsøgsordning. Det, synes jeg, er den største succes”.

Varmepumpe-swahili
For Brian Nielsen handler det egentlig ikke så meget om teknikken, men om resultatet.

”Hvis resultatet ikke er tilfredsstillende, får vi ikke solgt teknikken. Det er faktisk en overordnet problemstilling med hybridanlæg og varmepumper: At alle interessenter bruger enormt meget tid på at forklare teknikken i stedet for bare at forklare, hvad resultatet bliver”, siger han og tøver ikke med at kalde tekniksnakken for varmepumpe-swahili.

”Set fra kundens perspektiv har han fået reduceret sine varmeudgifter, staten har fået sine penge hjem, og vi har lavet en grønnere teknologi. Plus, at vi i fremtiden får en enorm fleksibilitet af sådanne anlæg. Hvis elprisen pludselig skulle stige, kan vi med relativt simple midler koble et lignende system op på det fælles netværk. Så når elprisen stiger, kan varmepumpen kobles ud, og gaskedlen kobles ind, og når elprisen falder, kunne vi tvinge nogle flere varmepumper i gang og aftage i nettet”, siger Brian Nielsen.

Et projekt til gavn for alle
Baggrunden for, at Bosch gik ind i projektet, var, at producenten kunne se et marked, der vil gavne både forbrugeren og samfundet.

”Forbrugeren får billigere og grønnere varme, mens samfundet kommer tættere på målsætningen om vedvarende energi og udfasning af fossile brændsler. Teknologien har vi egentlig, men desværre er den begravet i bureaukrati fra statens side, så der er nogle politiske barrierer”, siger Brian Nielsen.

Han forklarer, at den nuværende regel er, at hvis man har elektricitet som primær opvarmningskilde, kan man få en reduktion af elafgiften på 62,02 kroner inklusiv moms per kWh, man bruger.

”I vores projekt leverer varmepumpen kun 12 procent af den samlede effekt, men den dækker hele 46 procent af energiforbruget. De 46 procent er ikke nok til at være den primære opvarmningskilde, så derfor er boligforeningen ikke berettiget til en elafgiftsfritagelse, men fik dog som tidligere nævnt en femårig dispensation, fordi der var tale om et forsøgsprojekt. Men når kunderne generelt ikke får fritagelsen, bliver varmepumpens varme dyrere end naturgas og så vil de naturligvis ikke investere i løsningen. Det paradoksale er, at staten, selv ved en afgiftsreduktion på elektriciteten, formentlig stadig ville tjene flere afgiftskroner end den gør med naturgassen”, fortæller Brian Nielsen.

Produktchefen sætter derfor spørgsmålstegn ved reglen om, at en afgiftsfritagelse kun gælder for den primære varmekilde. 

”Hvorfor kan man ikke bare sætte en elmåler op på varmepumpen og sige: Den energi, som varmepumpen forbruger, er der afgiftsfritagelse på”. 

Ifølge Brian Nielsen er Energistyrelsen dog i gang med at kigge på, hvordan reglerne kan ændres, så elektricitet til opvarmning kan blive helt eller delvist afgiftsfritaget.

Bosch har en særligt ansvar  
Hvorfor er det vigtigt for jer at gå ind i arbejdet med at energieffektivisere varmecentraler?
”Fordi vi også skal tage vores andel i at få Danmark over mod en grønnere teknologi. Der er politisk målsætning om, at vi skal gå i den retning, men som en af de største producenter i Europa har vi et særligt ansvar for at skabe en teknologi, som kan få os alle i den retning. En ting er jo, hvad politikerne gerne vil have, en anden er, at der rent faktisk skal være nogle virksomheder, der producerer grønnere produkter. Vi har jo alle former for varmeteknologier, så det er relativt let for os at plukke produkterne ned fra hylden og kombinere dem på nye måder”, siger Brian Nielsen.

Og netop kombinationen af teknologier er nødvendig, da varmepumpeløsningen i Nørrelundparken ikke kunne dække kundens fulde behov.

Læs også: Forskere skaber nye energiløsninger med levende laboratorium

”Der er cirka 30 dage om året, hvor den grønne teknologi ikke kan træde til, den er ganske enkelt ikke stærk nok, og her har vi behov for naturgassen. Men det er ikke et problem, da vi tager et skridt i den rigtige retning. Nu kan kunden forhåbentlig køre med anlægget i de næste 20 år, og ved den næste udskiftning har vi med stor sandsynlighed udviklet et produkt, der er i stand til at køre 100 procent grønt”, siger produktchefen.

Hvilket potentiale ser du i kombinationsanlæg a la det i Ribe?
”Hvis og når de politiske barrierer bliver fjernet, er der et meget stort potentiale. Teknologien er klar, men den skal gøres billigere. Det sker automatisk, når markedet er der. Når investeringen hurtigt kan dækkes af energibesparelsen, har kunden ingen grund til ikke at gå i den her retning”, siger Brian Nielsen.