De store sygehusbyggerier støvsuger markedet for håndværkere

Det kan være svært for mindre håndværkervirksomheder at finde arbejdskraft, mens de store sygehuse bliver bygget.

På tværs af Nord- og Midtjylland er der lige nu kun 12 ledige VVS-svende ud 750 i fagforeningen Blik & Rør. Arkivfoto..

Inden for de nærmeste år skal henholdsvis et storsygehus i Gødstrup ved Herning og to i Aalborg Øst stå klar til brug. Og det kræver en god håndfuld håndværkere.

Alene i Aalborg forventer man at gøre brug af omkring 1.000 håndværkere, inden sygehuset skal være færdigt om fire år, skriver dr.dk.

De store anlægsprojekter betyder, at der er ekstra stor efterspørgsel på arbejdskraften i flere håndværksbrancher. Og det går ud over det private marked, lyder det.

Badeværelset må vente
En af dem, der mærker til problemet er VVS-installatør Lars Vase. Han har i øjeblikket syv medarbejdere ansat, men er nødt til at bede sine kunder om at være tålmodige, fordi han ikke kan skaffe ny arbejdskraft.

”Det er håbløst at finde ekstra personale lige pt. Derfor må vi begrænse os, og nogle af opgaverne bliver udsat”, siger Lars Vase til dr.dk.

Læs også: Dansk byggeri: Kommuner stjæler arbejde fra håndværkere 

”Alt det akutte skal vi nok klare - man behøver ikke være nervøs på den konto - men de større opgaver, et nyt badeværelse eller varmeanlæg, kan det godt være, man kommer til at vente en, to eller tre måneder på”, siger han.

Et af de firmaer, der tiltrækker mange håndværkere til de store byggerier er Bravida, som lige nu har 25 VVS’ere til at gå rundt på byggepladsen i Aalborg.

”Vi skal have sat næsten 1.700 håndvaske op, 5.000 radiatorer og flere hundrede kilometer rør, så det er en ordentlig mundfuld”, fortæller sjakbajs for VVS-folkene til dr.dk.

På tværs af Nordjylland og Midtjylland er der lige nu 12 ledige VVS-svende ud af 750 i fagforeningen Blik & Rør. Derfor begynder man i de små håndværksvirksomheder nu at kigge efter alternative måder at finde folk på, skriver dr.dk.

- JJK

KlarPris

Sponseret

KlarPris opgraderer søgningen: Endnu nemmere at finde det rigtige produkt

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Installator.dk

Lemvigh-Müller henter ny VVS-direktør

Installator.dk

Økonomiaftale åbner for milliardinvesteringer i nedslidte skoler

Installator.dk

400 lærlinge har gennemført sikkerhedsuddannelse

Installator.dk

InstallatørGruppen efter børsnotering: Vil være større i udlandet end i Danmark

Installator.dk

Datacentre og batterilagre kommer bagerst i køen

Installator.dk

Dansk Fjernvarme: Lars Aagaards analyse er forkert

Installator.dk

Dansk virksomhed lancerer ny serie af intelligente energisystemer

Installator.dk

Caverion køber BS Sikring og Elteknik

Installator.dk

Brugte elbilbatterier skal styrke butikkers forsyningssikkerhed

Installator.dk

Ingen udfasning af gas i private boliger efter 2035

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle