Hjemmearbejdspladser skal også leve op til lyskrav

At arbejde hjemme har traditionelt været et gode. Medarbejderne har selv haft en stor del af ansvaret for at indrette hjemmearbejdspladsen – og betale for det. Men under corona er situationen vendt på hovedet. Nu er er det ikke længere et frynsegode at arbejde ved køkkenbordet i slåbrok men et krav fra staten.
”Vi er i en gråzone. Medarbejderne bliver sendt hjem i stor stil, og vi kan måske se ind i en fremtid, hvor der i de kommende år kommer perioder, hvor alle, der kan, skal arbejde hjemme i ugevis. Det stiller krav til hjemmearbejdspladserne, men det er uklart hvem, der har det endelige ansvar for det”, siger Per Reinholdt, der er direktør i Dansk Center for Lys, også kaldet DCL.

En af DCLs opgaver er at rådgive centerets medlemmer om lys på arbejdspladser. Den opgave er i princippet ganske enkel. Den tager nemlig udgangspunkt i belysningsstandarden DS/EN 12464-1, der er ophøjet til lov i Danmark via Bygningsreglementet.

Samme regler for hjemmearbejdspladser
”Standarden fortæller i detaljer, hvor meget og af hvilken kvalitet lyset skal have på arbejdspladser. Hvis en medarbejder vælger eller af virksomheden pålægges at have skærmarbejde hjemme mere end en dag om ugen, så gælder det, at hjemmearbejdspladsen skal opfylde de samme krav som den faste skærmarbejdsplads på arbejdspladsen. Det betyder i praksis, at standarden DS/EN 12464-1 også gælder for hjemmearbejdspladsen i sådanne tilfælde”, siger Per Reinholdt og tilføjer:
”Nu står vi så i en situation, hvor det er staten og ikke medarbejderen selv eller virksomhederne, der kræver, at medarbejderne bliver hjemme”.
Han vurderer, at de færreste hjemmearbejdspladser med hensyn til belysning lever op til DS/EN 12464-1, og det kan blive et problem på længere sigt. Dårlig arbejdsbelysning leder nemlig til forkerte arbejdsstillinger, rygskavanker og øjenproblemer.

Hjemmearbejde får sundhedsmæssige konsekvenser
”Når tusinder af danskere nu arbejder fra sofaen og med dårlig belysning, så kommer der en regning senere. Det er ikke bare et problem for medarbejderne og sundhedsvæsenet, men i høj grad også for virksomhederne. Det er nemlig uklart, hvem der har det forsikringsmæssige ansvar for eksempel for en diskusprolaps hos en medarbejder, der af staten tvinges på en hjemmearbejdsplads, som ikke lever op til kravene,” mener Per Reinholdt.
På trods af uklarheden om, hvem der har ansvaret for lys på hjemmearbejdspladsen, kan Per Reinholdt godt opridse de væsentligste retningslinjer.

Arbejdslys, ovenlys og naturligt lys
”Til alle dem, som her og nu skal indrette en hjemmearbejdsplads, og som ikke har mulighed for at sætte sig dybt ind i belysningsstandarder vil jeg sige: anskaf en god CE-mærket arbejdslampe, der kan suppleres med rigeligt ovenlys fra et lofthængt armatur eller andet, der giver et spredt lys. Dernæst skal man sikre sig, at der kommer dagslys ind på hjemmekontoret. Vi er som mennesker bygget til at fungere bedst i dagslys, og vi skal have så meget som muligt, uden at det blænder. Sørg derfor også for, at der er gardiner eller persienner, så generende blænding kan undgås”.

Det er helt centralt, at der skal være lys der, hvor arbejdet foregår. Vores øjne er indrettet sådan, at de søger mod lys, og derfor vil det stresse at have kraftige lyskilder i periferien af synsfeltet.

Det er ikke kun hjemmearbejdspladser, der påvirkes af corona. Vi kan også se frem til, at arbejdspladser på kontorer i fremtiden vil være anderledes indrettet, mener Per Reinholdt. Arkitekter verden over kommer i disse måneder med bud på, hvordan vi skal indrette kontorer i fremtiden. For installatører og bygherrer kan der således være muligheder i at tilbyde corona-sikring af arbejdspladser.

”Vi vil nok se, at medarbejderne får mere plads, og at der generelt indføres krav om mere automatik som sensorer, der bruges til at åbne døre, dosere sæbe m.m., så smittespredning begrænses. Det bliver spændende at følge, hvad der vil ske med for eksempel storrumskontorer, hvor man ikke har en fast arbejdsplads,” siger Per Reinholdt.