HMN Naturgas anker afgørelse om ulovlig prisaftale

Danmarks største naturgasselskab har iværksat en ulovlig prisaftale, har Konkurrencerådet afgjort. Selskabet anker afgørelsen og siger, at det blot ville sikre billigere reservedele til gaskundernes fyr.

HMN Naturgas overtrådte konkurrenceloven, da selskabet aftalte at hæve priserne på husejernes gasfyrsabonnementer, lyder en afgørelse fra Konkurrencerådet, der derfor har sendt sagen videre til anklagemyndigheden.

Sagen drejer sig om Danmarks største naturgasselskab, HMN Naturgas, samt Gastech-Energi, Kiertner og brancheorganisationen Debra, skriver Børsen. Førstnævnte har allerede anket afgørelsen til Konkurrenceankenævnet. 

"Vi klager lige på stedet. Afgørelsen er jo helt på månen. Jeg troede, at Konkurrencestyrelsens opgave var at sikre så lave priser som muligt. Og hvis det her er et kartel, så må det være det første kartel i verdenshistorien, der er lavet for at sikre lavere priser til forbrugerne”, siger adm. direktør i HMN Naturgas, Susanne Juhl, til Børsen.

Ville sikre billigere reservedele
Sagen begyndte ifølge Susanne Juhl fordi, gasselskabet modtog en del klager fra kunder, der fik udskiftet reservedele for hurtigt og desuden betalte mere, end hvad man kunne finde delene til på nettet.  

HMN, der er kommunalt ejet, bruger en række VVS-firmaer som underleverandører. Gasfirmaet besluttede efter de mange klager at nedsætte sin øvre grænse for den avance, som VVS-firmaerne måtte lægge på reservedelene til HMN’s kunder. Til gengæld satte firmaet den faste betaling for serviceabonnementet op. Og det har altså fået Konkurrencerådet til at vurdere sagen som en ulovlig prisaftale.

Læs også: Erhvervsorganisationer: GDV-ordningen skal justeres

"Jeg synes, det er uklart. Man tager et enkelt element ud og forholder sig slet ikke til, at det er en del af en pakke, som har den samlede effekt, at kunderne sparer over ni mio. kr. om året", siger Susanne Juhl til Børsen.

HMN havde på forhånd besluttet sig for at anke, hvis afgørelsen ikke faldt ud til deres fordel.

-CHM

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

PHOENIX CONTACT

Sponseret

Nye IPD 1,5 installationstik og fordelere til pladsbesparende energifordeling

Installator.dk

NRGi sælger Kuben Management til Artelia

Installator.dk

VELTEK om cybertrusler: "Vi står over for et helt nyt niveau"

Installator.dk

Ørsted øger indtjeningen markant – men får underskud

Installator.dk

N1 henter ny finansdirektør fra KK Group

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Eksperter: Regeringens akutplan for elnettet kan være ulovlig

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle