Høje afgifter forsinker planerne om tidobling af solceller

De politiske intentioner fejler ikke noget, når det gælder udbyggende af vedvarende energi i Danmark. Det kniber mere med eksekveringen. 

Der bliver nemlig ikke bygget de vindmølle- og solcelleparker, der er nødvendige for at nå i mål med 2030-målsætningerne, påpeger European Energy.

Efter et særdeles godt år i 2022, hvor der blev bygget store solcelleanlæg med en samlet kapacitet på over 1200 MW, raslede nyetableringerne ned på 128 MW i 2023 - og ifølge Dansk Solcelleforenings opgørelse for 2. kvartal i år forbliver på samme niveau i år.

Ifølge European Energy, der er et af de selskaber, som udvikler, bygger og driver grønne energiprojekter i Danmark, er der én hovedårsag årsag til nedgangen. 

Nye producentbetalinger indført fra 1. januar 2023 har vendt op og ned på økonomien i de grønne energiprojekter og betydet, at planlagte projekter skulle gentænkes.

“Usikkerheden i forhold til producentbetalingen vender op og ned på den måde vi bygger solcelleanlæg på i Danmark,” siger Mathias Aarup Berg, der er chef for regulatoriske anliggender ved energiselskabet European Energy.

“Tidligere betød en udligningsordning, der var finansieret af staten, at det kostede det samme at sætte solceller eller vindmøller op over hele landet, så vi anlagde projekterne dér, hvor sol- og vindressourcen var bedst. Men nu, hvor den fulde omkostning for nettilslutning lægges over på udviklerne, skal man nøje overveje, hvordan elnettet er udbygget lokalt, fordi det har betydning for, hvad det koster at blive koblet på nettet. Derfor er der kommet en ny virkelighed,” siger han.

Skal skabe incitament

Producentbetalingen blev indført efter et politisk ønske, dels for at skabe et incitament til at etablere nye anlæg på steder, hvor der i forvejen er plads i elnettet, dels for at el producenter betaler en større del af udgifterne til de udbygninger af elnettet, som deres anlæg giver anledning til. 

Omlægningen har betydet, at det nu kan koste op til en million pr. MW at etablere en solcellepark i områder, hvor det kræver en udbygning af elnettet.

“Det betød, at de projekter, der var under udvikling frem til 1. januar 2023, hvor ordningen trådte i kraft, blev mødt med en ny virkelighed, der har betydet, at de skulle tilbage på tegnebrættet og derfor har ført til opbremsningen,” siger Mathias Aarup Berg.

Nu afhænger afgiften af, om anlægget bliver anlagt et sted, hvor der er et højt forbrug og en forholdsvis lav produktion af vedvarende energi - her er afgiften lavere - mens den er højere i et netværk, der i forvejen har en stor tilgang af vedvarende energi i forhold til forbruget.

“Samtidig afhænger afgiften også af, om anlægget bliver tilsluttet på mellemspændings- eller på højspændingsniveau. Derfor er det blevet mere teknisk kompliceret at udregne, hvad det koster at blive tilsluttet, ligesom priserne også ændrer sig afhængigt af interessen for at koble nye projekter på, så skydeskiven er i bevægelse hele tiden, hvilket komplicerer nye projekter en del,” siger Mathias Aarup Berg.

Projekter måtte retur til tegnebrættet

For European Energy har indførelsen af producentbetalingen betydet, at planlagte projekter er kommet tilbage på tegnebrættet, ligesom selskabet kigger efter andre placeringer med højt forbrug og mulighed for tilslutning til højspændingsnettet.

Det har givet en opbremsning i etableringerne af nye solcelleparker, men nu er der lys forude.

“Vi har en forventning om, at vi fra næste år vil se udbygningen tage til igen. 

Men det er jo ærgerligt set fra et klimaperspektiv, at vi har haft to år, hvor udbygningen nærmest er gået i stå – i hvert fald inden for de industrielle solcelleanlæg, som vi beskæftiger os med”.

Energinet sendte i april 11 forslag til justeringer af producentordningen i høring på baggrund af de erfaringer, der var høstet efter, at den havde været gældende i over et år.

Blandt de vigtigste foreslåede justeringer er ifølge Energinet den geografiske differentiering af tilslutningsbidraget og indfødningstariffen. 

”For en mere enkel og retvisende tilgang anvendes tilslutningspunktet fremadrettet som identifikation for det geografiske område for produktionsanlæggets placering i stedet for postnummer som nuværende. Som en afledt effekt heraf forenkles indfødningstariffen til en ensartet indfødningstarif for alle producenter,” foreslår Energinet.

Mathias Aarup Berg kalder ønsket om at indføre en ensartet indføringstarif på 0,9 øre/kWh for ”overraskende”:

”Energinet har valgt at droppe at differentiere indfødningstarifferne mellem ”billige” forbrugszoner og ”dyre” produktionszoner for el producenter, hvilket er lidt overraskende, eftersom forslaget kun har eksisteret i 18 måneder. Vi kan være nervøse for, at det vil medføre, at alle indfødningstariffer ender med at være ”dyre” og dermed nå maksimalgrænse på EUR 1,2/MWh, som EU har fastsat det, men det må tiden vise.”