Ingen udsigt til stor effekt på elektrificeringen af lempet elafgift

Salget af varmepumper er igen på vej op og regeringens beslutning om i praksis at fjerne elafgiften i to år vil trække i den rigtige retning, mener flere aktører i branchen. Lempelsen af elafgiften gavner til gengæld ikke privates investering i solceller, da det vil tage længere tid at tjene investeringen hjem. Og selvom reduktionen af elafgiften til1 øre i 2026 og 2027 Men der er næppe udsigt til det helt store boom i salget af varmepumper, når elafgiften reduceres til 1 øre i 2026 og 2027 skaber forsigtig optimisme i varmepumpebranchen, er der næppe udsigt til et salgsboom, da væske-baserede varmepumper i forvejen sikrer afgiftsfritagelse for det forbrug, der ligger over 4.000 kwh/år.

I danske Metro Therm, der hører til blandt de store leverandører af varmepumper, kalder salgs- og marketingdirektør Christian Brydensholt, lempelsen af elafgiften ”et godt tiltag for den grønne omstilling”.

”Om det vil få en mærkbar positiv effekt på salget af varmepumper i Danmark, er vanskeligt at spå om - vi tror det vil have en positiv effekt, men hvor stor den vil være afhænger af mange andre faktorer og ikke kun om forbrugerne får en reduceret afgift i 2 år,” siger Christian Brydensholt til Installator.dk.

Brug for flere tiltag

”Skulle jeg pege på flere forhold, der er nødvendige at kigge på for en hurtigere grøn omstilling, vil det være, at ordningen med reduceret el-afgift gøres permanent og der f.eks. fastsættes en specifik dato for udfasning af gas og olie i husholdningerne samt en støtteordning til forbrugerne,” siger direktøren og henviser til lande som Holland og Finland, der gennemfører op har gennemført grøn omstilling væk fra fossile brændsler. 

Ifølge Daikin Danmarks adm. direktør, Robert Kagabo, er der ingen tvivl om, at afgiftslempelsen vil styrke casen for varmepumper:

”Dog ikke dramatisk, fordi forbrug over 4.000 kwh i forvejen er afgiftsfritaget, men det er selvfølgelig en fordel, at hele forbruget bliver afgiftslempet.”

”Men vi skal benytte det momentum, som opmærksomheden på lavere elpriser nu skaber, til at gøre forbrugerne mere opmærksomme på fordelene ved varmepumper,” siger direktøren.

Daikins indsats retter sig ikke mindst mod forbrugere i områder, der ikke man få fjernvarme, men gerne vil have et alternativ til deres gas- eller oliefyr, fortæller han.

“Vi oplever i øjeblikket, at mange fjernvarmeprojekter bliver droppet og vi skal nu fortælle de potentielle kunder, at de har et godt alternativ både i forhold til CO2-udledning og til driftsomkostningerne, der nu er blevet endnu lavere på grund af afgiftslempelsen,” siger han.

I TEKNIQ forudser underdirektør Nicolai Siegumfeldt også, at lempelsen af elafgiften vil påvirke salget af varmepumper positivt.

”Flere vil få lyst til at skifte deres gas- eller oliefyr ud med en grønnere løsning. Særligt de mange husstande, der i dag har et energiforbrug under 4000 kWh årligt, vil få en stor gevinst, når elafgiften bliver sløjfet.

Men frem for alt vil det gøre reglerne mere enkle og dermed også mere gennemskueligt for boligejerne, når de skal træffe beslutningen om at skifte energikilde,” siger Nicolai Siegumfeldt til Installator.dk.

Salget af varmepumper er i flere år blevet støttet af en såkaldt varmepumpe pulje, der også vil blive polstret i de kommende år. Regeringen planlægger at 185 mio. kr. om året over tre år fra 2027, men klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard lufter muligheden for, at lave tilskuddet om til et fradrag fra 2027.

”Jeg kan godt se værdien i at lave tilskud om til et fradrag. Derfor vil vi i dialog med branchen og de relevante myndigheder gå efter en løsning, hvor Varmepumpepuljen fortsætter som hidtil næste år - for så at se, om den kan blive konverteret til et fradrag fra 2027,” skriver ministeren i et opslag på Linkedin.

Og det glæder TEKNIQ.

En udstrakt hånd

”Vi ser det som en udstrakt hånd fra regeringens side til at komme os i møde på et centralt ønske, vi har talt for gennem flere år.  Vi glæder os til at gå i dialog om, hvordan vi får indført et fradrag allerede i 2027. Tilskudspuljerne skaber en uheldig stop/go-effekt i markedet, hvor efterspørgslen svinger voldsomt afhængigt af, hvornår puljerne åbner og lukker. Dette gør det svært for installatører at planlægge arbejdet og skaber usikkerhed for boligejere. Et fradrag vil skabe stabilitet og kontinuitet i markedet, hvor kunderne kan handle, mens de har motivationen i stedet for at skulle holde øje med puljerne,” siger Nicolai Siegumfeldt.

Han forestiller sig, at et fradrag for varmepumpeinvesteringen skal samtænkes med det nuværende håndværkerfradrag for at skabe et samlet overskueligt beslutningsgrundlag for boligejeren.

”Det skal være enkelt at træffe de grønne valg. Samtidig er der behov for at målrette støtten. Det gælder blandt andet områder med lavere ejendomsværdi, hvor det kan være sværere at opnå anden finansiering i boligen. Her kan man med fordel målrette og graduere støtte på basis af ejendomsværdien. Man kan også lade sig inspirere af befordringsfradraget, der netop er gradueret efter, om man har bopæl i landdistrikterne, hvor fradraget er større,” påpeger Siegumfeldt.

Regeringen har ikke lagt skjul på, at lempelsen af elafgiften ikke mindst skal ses som en økonomisk håndsrækning i en tid, hvor det inflationen har gjort det stadig dyrere at fylde indkøbsvognen. 

Klima,- energi- og forsyningsminister Lars Aagaard var da også klar i spyttet, da han svarede på et spørgsmål fra et medlem af Klima-, Energi- og Forsyningsministeret:

”Den toårige afgiftslempelse skønnes umiddelbart at have meget begrænset strukturel virkning på elektrificeringen i Danmark,” skrev ministeren.

I TEKNIQ mener Nicolai Siegumfeldt, at den – foreløbigt – toårige minimering af elafgiften sætter en retning for, hvilken type energi, vi skal bruge i fremtiden i Danmark.

”Det er rigtigt, at der på de enkelte punkter vil være udfordringer – for eksempel solcelleanlæg. Omvendt er det en stor fordel, at man nu slipper for refusionscirkus som elbilejer, der fremover kan ringe direkte til sin lokale elinstallatør og få opsat et ladepunkt  - uden at skulle være nervøs for at miste penge på det i form af refusion. Derfor skal regeringens udspil ses i sin helhed som et vigtigt skridt til at sætte retning for elektrificeringen,” siger han.