International arbejdskraft er afgørende – og udenlandske kolleger klarer sig selv
Hvis adgangen til international arbejdskraft bliver vanskeligere, vil det få mærkbare konsekvenser for det tekniske erhvervsliv i Danmark. Det vurderer Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ, der samtidig peger på, at de internationale kolleger klarer sig selv og er i Danmark for at bidrage og yde.
Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ.. Foto: Tekniq Arbejdsgiverne
International arbejdskraft er i dag helt afgørende for, at det danske samfund kan fungere. Medarbejdere uden det rødbedefarvede danske pas er hver dag med til at holde hjulene i gang både i den offentlige og i den private sektor.
Også i mange danske teknik- og installationsvirksomheder, hvor de er en forudsætning for at kunne levere på både vækst og samfundskritiske opgaver, fastslår Marie Schougaard Berntsen, der er underdirektør i TEKNIQ.
En analyse, som organisationen har gennemført på baggrund af tal fra Jobindsats.dk, viser, at de internationale kolleger, der kommer til Danmark, hurtigt kommer i job og kun meget få ender på offentlig forsørgelse.
”Vores internationale kolleger kommer med opsmøgede ærmer og ambitioner om at gøre en forskel. De er her for at bruge deres faglighed og bliver hurtigt en del af holdet på arbejdspladserne. For det tekniske erhvervsliv er de en helt nødvendig ressource, der er med til at holde hjulene i gang, siger Maria Schougaard Berntsen.
Analysen viser, at kun en forsvindende lille del af de internationale medarbejdere, der kommer til Danmark for at arbejde, modtager offentlig hjælp efter otte år i Danmark, ligesom mange af dem rejser igen efter en årrække på det danske arbejdsmarked.
(fortsættes efter grafen)
Analysen er udarbejdet af TEKNIQ på baggrund af tal fra Jobindsats.dk. Foto: TEKNIQ
”Det vidner om en mobil og motiveret arbejdsstyrke, som vi trygt kan byde velkommen. De kommer for at bidrage, og det gør de fra dag ét, siger Maria Schougaard Berntsen.
Bureaukratiet forsinker
Men selvom der er mangel på faglært arbejdskraft i Danmark, oplever TEKNIQ fortsat, at medlemsvirksomheder støder på lange sagsbehandlingstider, når de vil ansætte medarbejdere fra udlandet.
Selv når der er et konkret match mellem virksomhed og kandidat, kan ventetiden spænde ben. For mange internationale specialister er Danmark ikke det eneste land i kikkerten.
”Hvis Danmark er langsom til at behandle godkendelserne, risikerer vi, at den kvalificerede arbejdskraft vælger et andet land,” siger hun.
I praksis betyder det, at Danmark konkurrerer direkte med lande som eksempelvis Tyskland om de samme hænder. Og i den konkurrence kan bureaukrati blive en afgørende faktor.
Danmark står således ikke specielt stærkt i konkurrencen om at tiltrække international arbejdskraft.
Og skulle det blive endnu vanskeligere, som nogle partier i Folketinget ønsker, kan manglen på hænder og hoveder ifølge Maria Schougaard Berntsen øge arbejdspresset på de eksisterende medarbejdere og dermed påvirke trivslen negativt eller betyde, at opgaver må udskydes eller helt fravælges
”Og det betyder jo så bare, at der er noget der går langsommere. Også nogle af de ting, som vi har brug for i Danmark. Det kan både være i forhold til den grønne omstilling, men det kunne jo i virkeligheden også være i forhold til beredskabet og den forsvarsmæssige oprustning, vi også har gang i,” siger hun.
At international arbejdskraft er afgørende vigtig for Danmark blev understreget af en analyse fra Dansk Erhverv fra april i fjor.
Den slog fast, at international arbejdskraft bidrog med hele 361 milliarder kr. til Danmarks BNP i 2024, hvilket svarer til ca. 12 pct. af Danmarks samlede bruttonationalprodukt.
