Jordvarmen kan nu styres efter behov

Af Peter Jürgensen

Efter flere års udviklingsarbejde er det lykkedes for virksomheden Dansk Varmepumpe Industri i Nibe at udvikle en såkaldt behovsstyret varmepumpe, som er i stand til at tilpasse sin kapacitet til det aktuelle behov. Pumpen har ca. 20 procent lavere elforbrug end de traditionelle varmepumper. Denne besparelse er hovedsagelig opnået ved, at man nu kan regulere, hvor mange omdrejninger varmepumpens kompressor kører med. Samtidig er de termodynamiske forhold i pumpen blevet forbedret, lige som det er lykkedes at optimere varmeoptagelsen i anlæggets jordslanger.
Virksomhedens ejer, Henning Pallesen, begyndte at udvikle de første jordvarmepumper i 1979, og selv om afsætningen har været svingende, har salget gennem de seneste fire år haft en vækstrate på 30 procent om året.

”Siden vi begyndte at udvikle de første anlæg for snart 30 år siden, er det lykkedes at optimere pumpernes effekt, således at deres energiforbrug er reduceret år for år. Omdrejningspunktet i teknologien er en såkaldt frekvensomformer, der styrer kompressorens omdrejninger”, siger Henning Pallesen.

”Frekvensomformeren kan populært sagt sammenlignes med speederen i en bil. Bilens motor omdrejningsreguleres af speederen, som hermed behovsstyrer bilens fart. Den behovsstyrede varmepumpe er via frekvensomformeren i stand til at tilpasse sin kapacitet således, at denne svarer præcis til husets varierende varmebehov gennem fyringssæsonen. På den måde holdes varmepumpen i konstant drift. Kapaciteten tilpasses ved at pumpen fire gange i timen stopper for at holde en passende pause.”

Henning Pallesen lægger ikke skjul på, at den tekniske udfordring har bestået i, at få frekvensomformeren implementeret i en kølekompressor, lige som det har været vanskeligt at få alle de øvrige komponenter tilpasset den traditionelle varmepumpearkitektur.

Virksomheden har fået testet anlægget hos Teknologisk Institut. Derudover har den behovsstyrede varmepumpe i et års tid været i prøvedrift hos et antal private husstande, og indtil videre ser det ud til, at forventningerne indfries. Henning Pallesen håber, at pumpens energiforbrug i løbet af det kommende år vil blive reduceret med yderligere 10 procent pr. år.

Myterne
”Desværre har branchen ikke nogen særlig præcis statistik vedrørende antallet af jordvarmeanlæg i Danmark. Men mit umiddelbare gæt er, at mellem 15.000 og 20.000 husstande i landet benytter denne form for energikilde. Uheldigvis florerer der en række hårdnakkede myter omkring jordvarmeanlæg. F.eks. hævdes det, at det ikke nytter at etablere jordvarme, hvis naboen har et tilsvarende anlæg, idet der således ikke vil være varme nok i jorden. Men det passer ikke, og myten kan kun være opstået, fordi dens talsmænd ikke har sat sig ordentligt ind i teknologien,” mener Henning Pallesen, som er overbevist om, at jordvarme i løbet af få år vil vinde større fodfæste på bekostning af anden vedvarende energi til opvarmning.

Varmeregningen halveres
”I dag har Danmark en stor produktion af el, baseret på vindmøller og kraftvarmeværker. Disse har typisk en overproduktion, når det er koldt. Denne såkaldte overløbsenergi sælges meget billigt eller foræres direkte til udlandet. Derfor passer varmepumpeteknologien rigtig godt sammen med denne overløbsenergi, for det er jo lige akkurat i den kolde periode af året, at vi skal bruge el-energi til varmepumper. Samtidig er der tale om en CO 2 neutral energikilde. Typisk vil det være muligt at halvere omkostningerne til opvarmning, lige som vedligeholdelsesudgifterne beskedne”, siger Henning Pallesen, som mener, at jordvarme således løser både et samfundsøkonomisk og et privatøkonomisk problem.

”Hvis vi ser tilbage i tiden, er det lykkedes os at forbedre teknologien år for år. Hvis en husejer i dag køber én KW energi, får han i snit 3,5 KW energi udviklet via varmepumpen, og den rate vil formentlig stige. Da jeg i sin tid udviklede de første pumper, var ”bytteforholdet” én til to. I fremtiden tror jeg, vi kan forvente, at bytteforholdet vil stige til op imod fem.”