Kloge huse er en udfordring

Elektroteknik, el-produkter og tekniske el-standarder er i centrum for knap 200.000 gæster på fagmessen Light+Building i Frankfurt. Hver andet år fylder alverdens udstillere et dusin messehaller i op til tre etager med messestande, der skal overbevise de besøgende om at vælge netop deres produkt. Bygninger bliver intelligente og integrerede, og mange nye produkter er fjernbetjente med en app.

Kirsten Engelund Thomsen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut talte på messen om retrofit renovering af ældre bygninger. Hun er skeptisk mod alt for avancerede og brugerfjendtlige installationer. Nyhederne presser sig især på inden for mekanisk ventilation, varmepumper og jordvarme, hvor el- og vvs-installatørerne skal passe på, at brugerne kan forstå deres egne bygningsinstallationer.

”Jeg går ind for, at man skal holde installationerne så simple som muligt og passe på, at tingene spiller sammen, når man afleverer et byggeri”, siger Kirsten Engelund Thomsen.

Producenter som ABB, Erco, Osram, Phillips og Schneider Electric er nogle af de største udstillere med stande store som en messe i sig selv, og ude i hjørnerne putter ukendte udstillere sig i halvmørket. En hal er fuld af gadelamper, mens andre haller rummer energibesparelser, lampedesign, bygningsautomation og meget mere end, hvad fagfolk kan forestille sig.

Kloge huse
En teknisk svær udfordring for programmeringsglade installatører er valg af sprog til kommunikation med intelligente bygningsdele såsom varme, ventilation og aircondition. Hos tyske producenter regerer den tekniske standard KNX, som kæmper med ældre European Home Systems Protocol og amerikanske BACnet om at være det foretrukne sprog for bygningskommunikation. På Frankfurtmessen har den tyskdominerede standard bygget KNX City, der har annekteret en hel etage med stande, der viser smart phone-apps, programmeringsbiblioteker og softwaresystemer, der kan sende data ’med bussen’ mellem controller og de intelligente bygningsdele.

Siemens udstiller et elektronisk hjem, hvor beboerne styrer installationerne. Her er alle hårde hvidevarer i køkken forbundet med en Ipad, der informerer og styrer. Teknikken er fremtiden, lyder det fra guiden. Men endnu er hverken varme eller ventilation koblet på styresystemet i fremtidens Siemenshus.

Kirsten Engelund Thomsen advarer mod at sætte for mange blinkende lamper og avancerede muligheder ind i enfamiliehuse, som beboerne ikke forstår og kan bruge forkert. Især ind- og udblæsningsventiler kan være forkert indstillet og give dårlige indeklima eller fyrer for gråspurvene.

”Der er ingen tvivl om, at man ikke skal putte for meget teknik ind i et enfamiliehus. Huset skal være til at forstå for brugerne”, siger hun.

Kirsten Engelund Thomsen kalder til dialog mellem faggrupperne indbyrdes og med brugerne. Hun forstår ikke, at mennesker kan købe et hus til flere millioner kroner, uden at få en brugsanvisning med, når et lille personbil har en manual på over hundrede sider.

”Jo mere avanceret huset er, des vigtigere er det, at installationerne er indstillet korrekt”, siger hun.

Faggrupper skal tale sammen
Det tyske selskab for bygningsautomatik, BTGA diskuterede hele onsdagen energibesparelse i smarte bygninger. Patric Neu fra rådgivervirksomheden Sauter Cumulus gennemgik på tysk de forskellige faggruppers ansvar for en bygning, der er energioptimal i forhold til brugernes skiftende behov. I takt med at bygninger bliver stadig mere komplekse, og brugerne stiller stadig større krav til udførelse, drift og vedligehold, presser flere krav sig på i byggeriet. Ligesom den danske bygningsforsker søger han også dialog på byggepladsen og med brugerne. Han råder bygherrer, arkitekter, entreprenører, ejendomsadministration og brugere til en mere indgående dialog om at harmonere behov, muligheder og udførelse.

”Der er brug for en systemintegrator, der får de forskellige faggrupper i byggeprocessen til at sættes sig ind i brugernes behov i hele bygningens levetid”, siger Patric Neu.