Klosteret luner sig på billig jordvarme

Varmepumper er en stadig mere almindelig måde at opvarme danske bygninger med. Fremtiden handler om at trække varme ud af jorden og luften, så varmepumper vil fortsætte med at vinde frem i energiforsyningen, forudser Carsten Cederqvist, produktchef for varmepumper hos producenten Max Weishaupt.

“Om 20-30 år har alle varmepumper uden for det kollektive forsyningsområde. Det er den eneste chance for at nå et bare nogenlunde fossilfrit Danmark”, siger han.

Det har lige regnet. Carsten Cederqvist går rundt i det bløde græs ved Esrum Kloster i Nordsjælland og taler om at få varme ud af den kolde jord. I dag er munkene væk fra klosteret, der er blevet museum og oplevelsescenter for legesyge børn og voksne, der vil smage klostermad eller skyde med middelaldervåben. Under os er 2.500 meter køleslange, der fører kold væske under græsset og retur til varmepumpen på klosteret opvarmet af jorden. Nogle steder står vandet spejlblankt på græsset.

“Det er godt med fugtig jord, for det tilfører energi til anlægget”, siger han.

Ved etableringen af jordvarmeanlægget var det svært at finde et godt sted at grave ved klosteret. I jorden ligger mønter og kridtpiber fra middelalderen, og der måtte ikke tages et eneste spadestik uden accept fra museets arkæologer. Løsningen blev at grave under kommunens fodboldbane 200 meter væk.

Varmepumper som Esrum Klosters sælges med et løfte om energibesparelse uden besvær. Carsten Cederqvist følger grundigt med i olieprisens op- og nedture. Hvor hurtigt det går med omstillingen fra oliefyr til varmepumper afhænger af, hvornår olieprisen stiger igen. Her må han bare vente og håbe. Til gengæld er han sikker på, at danskerne bliver trætte af bøvlet med pillefyr. 

“Folk bliver trætte af at bære piller ind til deres pillefyr, hælde dem på og tage asken ud. Pillefyr er billigere end olie, men ikke hvis man lægger sin arbejdsløn oveni. Vores kunder siger, at varmepumper er komfortable og billige at varme op med, så det kan næsten ikke blive bedre”, siger Carsten Cederqvist.

Glæde i klosteret
Inde i klosteret er de glade for jordvarmepumpen. Driftsleder Lars Ulfborg nyder at spare med et anlæg næsten uden vedligehold. Tidligere måtte han hvert år hælde 20.000 liter olie på anlægget. Til gengæld bruger klosteret 60.000 kWh årligt til at drive anlægget. Oliefyret var dyrt, da literprisen var tocifret, og selv om olieprisen næsten er halveret, luner besparelsen stadig i varmeregnskabet. Det eneste nødvendige eftersyn er det lovpligtige tjek for udslip af kølevæske.

“Det her anlæg er skønt, for jeg behøver stort set ikke kigge til det. Bortset fra at jeg skal skrue op og ned for temperaturen et par gange, passer det sig selv. Den største gevinst er, at der er så lidt vedligehold, for man slipper for både service og skorstensfejer”, siger Lars Ulfborg.

Læs også: Flere varmepumper udløser tilskud

I 2013 kunne VVS-installatøren Bent Andersen VVS Eftf. i Fredensborg opstille de to enorme højtemperaturvarmepumper med i alt 80 kW effekt på klosteret. De kan sende op til 70°C varmt vand rundt i klosterets radiatorer. Installationsarbejdet tog godt to uger for to medarbejdere. Carsten Cederqvist håber, at flere installatører vil sælge varmepumper og advarer om, at rørdimensionerne er større end på et oliefyr, og desuden skal man huske at stramme polskoen, så der ikke opstår en lysbue, der kan brænde elinstallationen.

173.000 boliger har varmepumper i 2035
Omkring 60.000 danske husstande har i dag en varmepumpe. Tallet er behæftet med en vis usikkerhed, da hverken Energistyrelsen eller Danmarks Statistik har præcise tal for, hvor mange anlæg der er solgt eller installeret. Det årlige antal nye installationer er faldet markant siden en skrotningsordning for oliefyr i 2010 og 2011 fik danske boligejere til at købe 7.000 varmepumper årligt. Sidste år blev der nyinstalleret godt 5.000 varmepumper i danske hjem ifølge brancheorganisationen Dansk Energi.

En rapport udarbejdet af Dansk Energi, Dong Energy og Energinet.dk forudser, at 87.000 nybyggede boliger i områder uden kollektiv varmeforsyning frem mod 2035 vil få en varmepumpe som energikilde foruden 86.000 eksisterende boliger i samme periode vil få omlagt deres varmekilde fra olie til varmepumpe.

Læs også: Havvands-varmepumper kan give Grønland langt billigere varme

Den langsomme valg af varmepumper hos danske boligejere frustrerer Dansk Energi, der håber, at installatørerne får mere viden om pumperne og især bliver bedre til at sælge idéen til kunderne. Konsulentfirmaet Niras fastslog i 2010, at installatørernes adfærd har stor betydning for boligejernes vurdering af varmepumpeløsningerne. Troværdighed, tillid og tilfredshed opbygges bedst gennem en personlig relation til kompetente fagpersoner.

"Fagpersonernes sociale kompetencer, faglighed, grundighed og evne til at forstå den enkelte husstands behov har stor betydning for boligejernes beslutning om at til- eller fravælge varmeløsningerne", lød det dengang.

Modstridende kommunikation
I januar i år fulgte endnu en rapport fra Energistyrelsen, Dansk Energi og Det Økologiske Råd, der vil have installatørerne til at være mere tydelig over for kunderne. Boligejerne møder for meget modstridende kommunikation, der sammenblander billige luft-til-luftpumper, der knap kan opvarme et kolonihavehus med jordvarmepumper, der kan opvarme et energislugende middelalderkloster på helårsbasis.

Heldigvis giver installatørerne ifølge boligejerne generelt en god information, men nogle mister dog kunden, når boligejeren oplever, at installatøren ikke har den fornødne viden om varmepumper. For at hjælpe installatørerne til at rådgive kunderne bedst muligt bør for eksempel Teknologisk Institut eller Energisparetjenesten oprette en hotline, lyder et af rapportens råd.

Læs også: Dansk Energi: Varmepumperne er i modvind

Hos varmepumpe-producenten Max Weishaupt står Carsten Cederqvist klar med både produkt og rådgivning til den søgende installatør. Det nemmeste er at montere et split-anlæg, en luft/vand-pumpe, siger han. Det kan monteres på et par dage, hvis kundens nuværende oliefyr er holdt op med at virke. Energiselskaberne giver både et engangstilskud og tilskud til driften.

“Et splitanlæg til 85.000 kroner er ikke meget dyrere end et kondenserende oliefyr, så man skal ikke have så mange flere penge op ad lommen. Installatøren skal ringe til en producent for at få hjælp. Vi tager dem gerne ved hånden og hjælper med at dimensionere og kommer med ud, når anlægget bliver leveret”, siger han.