KNX er kandidat som fremtidens standard
Mange standarder vil formodentlig leve side om side i lang tid fremover, men som den eneste ISO-godkendte standard for bygningsinstallationer er KNX den sandsynlige kandidat som fælles fremtidig standard, det mener Svend Hjalholt, fra firmaet Hjalholt, dansk repræsentant for Gira.
”Open source er i enhver forstand det eneste rimelige, hvis vi skal forestille os en fremtidig fælles standard, alt andet er uacceptabelt. Meget få producenter tør fremstille komponenter til et system, som er ejet af en anden producent, for gør man sådan en protokol til international standard, hvem siger så, at de ikke på et tidspunkt vil udnytte, at de har et monopol,” spørger Svend Hjalholt, som er dansk repræsentant for det tyske Gira.
KNX er det eneste Open Source-produkt, som kan udfylde pladsen. Standarden er kun fem år gammel, men den bygger på tre ”gamle” standarder, nemlig EIB, EHS og Batibus, som i sin tid blev udviklet af de store tyske producenter på området. EIB, som blev anvendt i Nordeuropa, blev delvist slået af banen af det amerikanske Echelon (eller bare LON), som nu er trængt lidt i defensiven.
KNX er som det eneste system blevet ISO-certificeret og dermed anerkendt som europæisk og international standard. Det blev det i 2006, og i forbindelse med Light+Building 2007 kom en officiel erklæring om, at ingen eksisterende eller fremtidige systemer vil opnå certificering medmindre de er open source.
”Vi er rigtig tilfredse med KNX’ens fremgang. Allerede på LIGHT+Building 2007 var der 125 producenter, der fremstillede produkter, som følger standarden. I dag er der 150 producenter,” siger Svend Hjalholt, som spår at KNX bliver fremtidens dominerende system, fordi flere og flere binder sig op på systemet med en såkaldt ”gateway,” og det gælder både trådløse og kablede systemer.
Hos Schneider/Lauritz Knudsen har man valgt et dobbeltspor.
”Vi vil fortsat holde fast i IHC, men vi ser nogle markedsmæssigt forskellige segmenter. Vi har IHC for at kunne levere et færdigt system, for det ved vi, at mange gerne vil have. Fra næste år supplerer vi med vores egen version af KNX til dem, der gerne vil mere selv, og til virksomheder,” siger forretningsudviklingschef Heine Knudsen.
Hvad med Z-wave
Hvor det efterlader Elsparefondens valgte system er et åbent spørgsmål.
”Der er ikke noget i vejen med Z-wave. Det er fint til det, det skal bruges til, men mængden af produkter er meget lille, og de fleste er ikke markedsklare. Med sit valg af Z-wave har Elsparefonden lukket mere end 150 mulige producenter ude, det er der ikke rigtig nogen af os der forstår,” slutter Svend Hjalholt.
Forventninger til ”Min bolig”
Flere virksomheder, som repræsenterer andre standarder, bejler kraftigt til Elsparefonden og Min Bolig.
Herfra oplyser Christian Lüders, at 28.000 personer indtil videre har oprettet en profil på ”Min Bolig.” De bruger den først og fremmest til at beregne, hvordan man kunne spare energi.
”Det holder selvfølgelig brugen tilbage, at der endnu ikke findes så mange trådløse komponenter, selvom der er masser på vej ude i markedet. Derfor har vi heller ingen eksakte tal for, hvordan det vil udvikle sig,” siger han.
Med hensyn til hvorfor Elsparefonden har valgt Z-wave, siger han: ”Vi havde brug for et trådløst system, som kunne bruges på tværs.”
På spørgsmålet om, hvorfor valget faldt på Z-wave frem for KNX henviser han til Göran Wilke. Det har imidlertid ikke været muligt at træffe ham.
