KNX-satsning kræver mod!

Installatørfirmaet MJ Elektro ApS, der holder til i Vindinge nær Roskilde, satser på IBI-markedet og især KNX, selv om firmaet også laver IHC- og PLC-løsninger.

"Vi er blevet kontaktet af Midt- og Vestsjællands Politi, der ønsker at undersøge, om der kan skabes energibesparelser i den nye politigård i Roskilde ved hjælp af IBI. På den baggrund har vi igangsat et pilotprojekt og udarbejdet et løsningsforslag, som slutbrugerne skal evaluere på. Altså, hvordan oplever brugerne komforten i rummet i relation til varme og lys. Sideløbende foretager vi målinger af energiforbruget", forklarer direktør og ansvarlig for virksomhedens elafdeling Palle E. Jensen.

Den konkrete løsning
Løsningsforslaget går i al sin enkelhed ud på følgende: I rummet skal der anvendes følgende komponenter: En tilstedeværelsessensor, et udgangsmodul for styring af armaturer og stikkontakter, to radiatorventiler, en trådløs termostat og to trådløse vindueskontakter.

Løsningen indebærer, at lyset tænder og slukker via sensor alt efter tilstedeværelse af personer i rummet. Varmen reguleres via trådløs termostat samt sensor. Når der ikke er personer i rummet, sænkes temperaturen til "standby" fra "comfort". Når vinduet åbnes, slukkes der helt for varmen. Udvalgte stikkontakter aktiveres/deaktiveres også via sensor.

"Vi håber naturligvis, at slutbrugerne vil tage godt imod løsningen og opleve tilfredsstillende komfort kombineret med, at løsningen vil dokumentere energibesparelser, der igen vil føre til, at projektet går fra et pilotprojekt til et reelt projekt for store dele af politigården," siger Palle Jensen.

Se løsningerne - tag ansvaret
For nogle installatører kan det virke som et stort spring at kaste sig ud i f.eks. KNX-løsninger. Om det siger Palle Jensen:

"Som installatør skal man vove springet og være parat til et par øretæver. Men grundlæggende skal man tro på, at det holder – have tillid til at ens medarbejdere eller en selv kan løfte opgaven. Jeg vil gerne tage ansvaret for funktionerne og fortælle kunderne om de forskellige løsningsmuligheder og gerne også på tværs af faggrænser. Man skal turde tage ansvaret i byggeprocessen, på den måde kan man bevæge sig fra installatør til totaltekniker, der har ansvaret for den samlede tekniske løsning i et større eller mindre byggeprojekt. Man skal kunne sætte sig ud over den traditionelle suboptimering i hver faggruppe og se alternativt på de traditionelle grænseflader mellem fagene."

Mere konkret gælder det også om, at elektrikerne, der kommer ude hos kunderne, kan se løsningerne og besparelsespotentialet ved de enkelte løsninger og ikke mindst kan formidle løsningsforslaget til kunden.

Unge folk
Palle Jensen har i sin satsning på KNX brugt eksisterende medarbejdere, der også arbejder med IHC- og PLC-styring.
"Det gælder om at finde de rigtige folk til dette arbejde, men det giver næsten sig selv, hvis man i forvejen arbejder med IBI. Det er typisk elektrikere mellem 25 og 40 år, der er computervante i forvejen, og som synes, det er udfordrende og gerne vil tage ansvar. Elektrikere i denne aldersgruppe vil mange gange hellere prøve noget nyt end trække kabler. Buskablet skal i KNX-sammenhæng også trækkes, men når det er gjort, begynder den sjove og udfordrende del af arbejdet," mener Palle Jensen og giver et par gode råd til andre, der står på spring:

KNX-eventyret
"For at få et overblik over dette komplekse marked, har jeg valgt i begyndelsen at bruge komponenter fra få producenter. Det er nemlig en stor opgave at finde de rigtige komponenter til den enkelte løsning. Man skal også være opmærksom på, at det kan være svært at beregne tiden til programmering af systemerne. Dertil kommer, at brugerne stiller mange spørgsmål til komponenternes funktioner. Derfor kan man godt indstille sig på, at man fra start til slut i projektet skal have god tid til kunderne, men det lønner sig, for det giver i sidste ende glade kunder og dermed arbejde", forsikrer Palle Jensen.