Koble breder medejerskab ud til de ansatte

Elinstallationsvirksomheden Koble, der siden starten af 2023 har opkøbt en række elinstallatører, vil nu give de omkring 400 medarbejdere lejlighed til at købe en ejerandel i virksomheden. Koble har et mål om at opkøbe yderligere fem elinstallationsforretninger i 2025.

“Vi bruger en del ressourcer på at finde og udvælge de rigtige til holdet. I perioder har vi været lidt foran, men samlet set er vi on-target i forhold til vores mål,” siger Anders Colding, der er COO i Koble.. Foto: Sille Serup

De tidligere indehavere af Koble´s nu i alt 15 elinstallationsforretninger lagde selv hånden på kogepladen og købte andele i det delvist norsk-ejede selskab, da de solgte deres virksomheder.  

Nu har Koble etableret et program, der giver menige medarbejdere mulighed for også at købe en ejerandel og dermed få del i en eventuel gevinst, når det norske investeringsselskab, Credo Partners, vælger at sælge selskabet.  

“Vi har som noget ret unikt valgt at give alle medarbejdere i Koble-virksomhederne mulighed for at købe en andel i selskabet. Vi ønsker, at fællesskabstanken breder sig og så handler det også om at kunne holde på de dygtige medarbejdere længst muligt,” forklarer Anders Colding, der er COO i Koble.  

Den værdiudvikling, der vil være på medarbejdernes ejerskab, vil være den samme som hos de øvrige ejere.  

“Fra starten har vi sat en beløbsgrænse for den enkelte medarbejderes køb, da vi ikke ved, hvor stor interessen vil være,” siger Anders Colding.  

Der vil blive åbent for tegning een gang om året og hver medarbejder kan i udgangspunktet kun købe andele een gang.  

“Det bliver simpelthen administrativt for tungt, hvis man giver mulighed for at tegne flere gange til forskellige kurser,” siger han.  

Credo Partners har som udgangspunkt sat et mål om, at Koble skal opkøbe 25 elinstallationsforretninger i Danmark.  

Konceptet ligner til forveksling det, der også kendes fra InstallatørGruppen, der dog opkøber alle typer installationsvirksomheder.  

De opkøbte virksomheder bevarer deres lokale forankring, lokaler, ledelse og det tætte kendskab til kunderne, mens stabsfunktionerne i Koble og InstallatørGruppen varetager mere overordnede funktioner som f.eks. sikring af fordelagtige indkøbsaftaler og videreuddannelse af medarbejderne og et tæt samarbejde mellem de enkelte virksomheder.  

InstallatørGruppen, der er ejet af FSN Capital og de tidligere indehavere af de opkøbte virksomheder, er siden starten i 2023 vokset til at blive blandt de største på området i Danmark med 34 opkøbte virksomheder, der beskæftiger omkring 1.600 medarbejdere og omsætter for ca 3,1 mia. Kr.   

Koble arbejder med regions-tankegang 

Koble blev også etableret i Danmark i 2023 og havde frem til udgangen af 2024  opkøbt 13 elinstallationsvirksomheder, centreret i Nordjylland og på Sjælland og øerne med en samlet omsætning på ca. 450 mio. kr.  

”Der arbejdes med en regions-tanke, hvor vi koncentrerer os om at samle et hold i en geografi, inden vi fortsætter et nyt sted. Når vi kommer lidt frem, har vi også regioner i det sydjyske og på Fyn,” siger Anders Colding.  

Koble etablerede sig tidligere i år i Midtjylland med opkøbet af AC El-installation A/S og AC Energi A/S i Vejle og tæller derfor nu 15 partnervirksomheder med en samlet omsætning på 560 mio. kr. og cirka 470 medarbejdere.

“Vi bruger en del ressourcer på at finde og udvælge de rigtige til holdet. I perioder har vi været lidt foran, men samlet set er vi on-target. Der kom fire virksomheder til i fjor og foreløbig en mindre virksomhed i år, der er lagt ind under en af partnerne,” siger Anders Colding, der samtidig fortæller at Koble har et mål om at opkøbe yderligere fem elinstallationsforretninger i år.  

 Koble ser ser en øget interesse fra mindre selskaber, som dog er for små i forhold til at kunne komme ind som Koble-partnere.  

”Til disse selskaber, som vi er beæret over kigger vores vej, har vi designet en model, så vi kan få dem med på vores fælles rejse, men som en del af en eksisterende Koble-partner i det pågældende lokalområde. På den måde sikrer vi, at vi rent størrelsesmæssigt favner bredt,” siger Anders Colding.  

 Uddannelsesakademi skal tiltrække nye 

 Et af de tiltag, der både skal være med til at tiltrække nye virksomheder til Koble og fastholde medarbejderne er Koble Akademi, der i 2024 afviklede to uddannelsesforløb.  

Uddannelsessiden med Koble Akademi har vi brugt mange kræfter på og fået sat fuldstændig i system, så det er oppe i flyvehøjde.   

 Det står på tre ben: Det faglige på kurset er selvsagt vigtigt. Men det er også vigtigt at give deltagerne kendskab til den fællesskabstankegang, som Koble bygger på. Og endelig – som det tredje ben – er det vigtigt, at de får opbygget et netværk med deres kolleger,” siger Anders Colding.  

Foreløbig har Koble Akademi afholdt kurser for fire forskellige niveauer. Lærlinge, montører og teknikere, ledere og direktører.  

 Kurserne afholdes decentralt undtagen for direktørerne, der samles i hovedkontoret i Vejle, fordi det for dem at vigtigt at kunne netværke med hele gruppen.  

Men nu tilføjer Koble et femte niveau for det administrative personale i virksomhederne.  

 "En ting er, at de har efterspurgt noget fagligt, men det er faktisk også netværksdelen, de har været noget misundelige på, fordi deres kolleger kommer hjem og fortæller godt om samlingerne på tværs. Derfor etablerer vi nu kurser for dem fra maj måned”.  

 Ud over arbejdet med Koble Akademi bruger stabsfunktionen også kræfter på arbejdet med at forbedre indkøbsaftalerne.  

  “Og det er jo en rejse, der aldrig stopper. Virksomhederne har fået aftaler, der var bedre end dem, de havde både i forhold til priser og betingelser. Men samtidig har de fået en stemme ind hos leverandørerne, som de ikke havde tidligere.”  

På markedsføringssiden har Koble etableret et grundniveau, men med respekt for, at nogle gerne vil gøre mere.  

 “Det er kendetegnende for det meste af det, vi gør, at der er en stor grad af frivillighed,” siger Anders Colding.  

Det gælder også for de forskellige regnskabs- og sagsbehandlingssystemer, de forskellige virksomheder bruger.   

 “Vi har meldt ud til virksomhederne, at vi ikke kommer fra centralt hold og tvinger dem til at strømline inden for den horisont, vi kan kigge ind i – det vil sige omkring tre år frem. Dog vil vi rigtig gerne have dem til at inspirere hinanden. Og det er faktisk ved at ske i et af selskaberne, der overvejer at skifte til et andet system, som en af Koble-partnerne i lokalområdet benytter.  

Det vil vi meget gerne støtte op om. Men vi vil rigtig gerne undgå, at det er noget, vi tvinger dem til,” siger Anders Colding.  

Det er et ufravigeligt mål, at Kobles stabsfunktion holdes lean. Det skal fortsat være ude i de enkelte partnervirksomheder, at hovedparten af arbejdet udføres, og ikke mindst, at de daglige beslutninger træffes, fastslår Koble-direktøren. 

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Følger du installationsreglerne for sikringselementer i boligtavler?

Techem Danmark A/S

Sponseret

Spar på ressourcerne - anbefalingen er, sæt forbrugsmåling op hurtigst muligt i projekterne

Relateret indhold

15.07.2025POWER TECHNIC ApS

Sponseret

40W Quarter-brick DC/DC-konverter

14.07.2025Installator.dk

Mobil højspændingsstation smutvej til hurtigere tilslutninger til elnettet

10.07.2025POWER TECHNIC ApS

Sponseret

3200W DC/AC inverter med indbygget UPS-funktion

10.07.2025Schneider Electric A/S

Sponseret

Installer, indstil og glem det: Ny timerafbryder fra LK FUGA

08.07.2025POWER TECHNIC ApS

Sponseret

2200W DC/AC inverter med indbygget UPS funktion

08.07.2025Installator.dk

PowerGo klar med 300 nye ladepunkter

08.07.2025Eaton Electric Danmark

Sponseret

Ny rapport: Elnettet står over for to massive udfordringer

06.07.2025Alcadon ApS

Sponseret

Så du webinaret med STL og Alcadon?

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
DTU
Efteruddannelse
Det personlige lederskab og forandring

Udvid og styrk dine personlige ledelseskompetencer og få udviklet dine samarbejdsevner og evner til at vække tillid hos medarbejdere.

Dato

09.01.2025

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU
Efteruddannelse
Ledelse med Data – AI strategi og lederskab

Hvordan kan data udnyttes til ledelsesmæssig beslutningstagning? Hvad er forretningsværdien ved at bruge data og intelligent analyse som AI, hvad er udfordringerne, og hvordan kan vi løse dem?

Dato

09.01.2025

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU
Efteruddannelse
Det personlige lederskab og forandring - aften

Udvid og styrk dine personlige ledelseskompetencer og få udviklet dine samarbejdsevner og evner til at vække tillid hos medarbejdere.

Dato

27.01.2025

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU
Efteruddannelse
Bæredygtighed og digitalisering

Styrk dine færdigheder inden for forbedring af bæredygtighed, bæredygtighedsrapportering og digitalisering med dette kursus.

Dato

29.01.2025

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU
Efteruddannelse
Projektledelse – metoder og værktøjer

Vil du være projektleder – eller ønsker du at opkvalificere dine projektlederkompetencer? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og styrk dine evner til at planlægge, styre og følge op på projekter.

Dato

09.08.2025

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Efteruddannelse
Boliginstallationer og teknisk beregning på kredsløb

Vil du være med til at sikre el til danske boliger? Så få redskaberne til at planlægge, installere og beregne deres el-installationer.

Dato

25.08.2025

Tid

08:30

Sted

Hellerup