Månedens udfordring: Tillid og trivsel er nøglen til det gode sanitetssalg

De fleste private kunder i Frede Andersens VVS-butik bliver overrasket over, hvor omfattende og kostbart et nyt badeværelse er. Det er ikke mange mennesker, der har prøvet at renovere et badeværelse før, så der skal lige lidt snak til for at forklare dem omfanget af arbejdsopgaver og udgifter til henholdsvis håndværker og materialer

"Vi har alle brug for anerkendelse, og det er efter min mening det vigtigste ledelsesværktøj, når vi skal skabe trivsel og samarbejde", fortæller Hanne Nomanni. Foto: Frede Andersen VVS..

”De fleste kunder, vi får ind ad døren, bliver næsten overrasket over, hvor lang tid, det tager at renovere et nyt badeværelse og hvor kostbart, det rent faktisk er”, fortæller Hanne Nomanni. Hun er butikschef for Frede Andersen VVS’ butik med sanitetsløsninger på Sindalsvej i Risskov i det nordlige Århus. Hun fortæller, at det typisk tager seks uger at totalrenovere et badeværelse, og at det, hvis kunderne kun har ét badeværelse, for eksempel kan betyde, at kunderne derforuden må installere en toiletvogn i den periode. Eller måske helt flytte ud. Totalrenovering af et badeværelse koster 200- 250.000 kroner eller mere.

Læs også: 8 tendenser præger sanitetsområdet anno 2022

Den udfordrende dialog
”Det er lidt af en kunst at kommunikere med kunder til sanitet, fordi det handler om et rum i boligen, som er forbundet med intimitet og privathed. Det er lidt grænseoverskridende, og det er derfor vigtigt at finde den rette kommunikationsform, så kunderne føler sig trygge og godt tilpas. Tillid spiller en stor rolle, og det handler både om jargon, empati, engagement og faglighed eller viden”, fortæller hun og tilføjer:

”Tillid er også vigtig, når vi skal forklare kunderne, hvorfor det tager så lang tid, og hvorfor det er så kostbart. Det er dog min erfaring, at kunderne normalt finder frem til en forståelse for omfanget, når de får indsigt i, hvor kompliceret det faktisk er”.

Anerkendelse, anerkendelse og anerkendelse
Men den allerstørste udfordring er ifølge Hanne Nomanni at tiltrække og ikke mindst fastholde de gode medarbejdere, der kan sørge for, at kunderne får badeværelserne monteret i rette kvalitet og til rette tid.

”Vi er cirka 60 medarbejdere i Frede Andersen VVS, og cirka 15 er beskæftiget i min afdeling med at montere badeværelser. Vi færdiggør i snit mere end to badeværelser hver måned, og det er fagligt krævende og kompliceret arbejde. Det kan være svært at finde nye kvalificerede medarbejdere, som vil være med til at gøre en forskel - så vi lægger selvfølgelig stor vægt på at passe godt på vores eksisterende stab”, fortæller hun og supplerer:

”Det er min erfaring, at det vigtigste virkemiddel for at skabe god trivsel er tæt personlig ledelse og masser af anerkendelse. Vi har alle brug for anerkendelse, og det er efter min mening det vigtigste ledelsesværktøj, når vi skal skabe trivsel og samarbejde. Jeg plejer at sige, at ’vi er stærkest, når vi svagest’. Det betyder, at det er, når vi er udfordret – af en forkert måling, en skjult rørskade eller andet ” uforudset” – og i fællesskab finder en løsning, at vi vokser og skaber den gode holdånd”.

Læs også: Husk den gode strømforsyning på badeværelset

Høje lagerniveauer
Hun fortæller også, at Frede Andersen VVS prioriterer rettidig omhu i indkøb og store lagre for at takle de vanskelige forsyningsvilkår, der hersker i øjeblikket. ”Vores ordrebog er fyldt fire-fem måneder frem, og det samme gælder for vores lager. Det er muligt, at vi står over for en opbremsning i økonomien og derved efterspørgsel, men vi ser lyst på fremtiden”.

Eaton Electric Danmark

Sponseret

Vidste du, at elektriske fejl er størst under vedligeholdelsesarbejde?

Uponor

Sponseret

Fremtidens fjernvarmeløsning er lige her

Relateret indhold

24.07.2024Installator.dk

Vinderne af Installatørprisen

23.07.2024Installator.dk

Bosch henter ny direktør fra egne rækker

08.07.2024TOTO

Sponseret

Enestående certifikat for hygiejne

08.07.2024Installator.dk

Nødgenerator sikrer vandforsyning i Randers

04.07.2024Georg Fischer

Sponseret

Kom til Nordic Machine Days 26-29. august 2024

02.07.2024Vaillant A/S

Sponseret

VAILLANTS KLIMAVENLIGE VARMELØSNINGER TIL DIT NÆSTE PROJEKT

01.07.2024Geberit A/S

Sponseret

Stor opbakning til Geberits 150-års jubilæum i alle grossistbutikker

21.06.2024TOTO

Sponseret

Vægtløs oplevelse og massage med ”hænder af vand”

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle