Mit jobliv: En håndværkers vej til arbejdsmarkedet

Katja Vous Eriksen er elektriker og maskinmesterstuderende, boss lady, motorcyklist og bevidst om sit joblivs retning.

”Der mangler generelt en respekt omkring håndværksfagene. I folkeskolen bliver håndværksfagene ikke talt op, frem for de gymnasiale uddannelser”, siger Katja Vous Eriksen. Foto: Boss Ladies..

Katja Vous Eriksen er i gang med at videreuddanne sig til maskinmester på MARTEC i Frederikshavn, hvor hun også bor. Installatørs udsendte var på vej mod den nordjyske by, da regeringen lukkede den del af landet ned på grund af mink, smitte og Corona. Jeg møder i stedet Katja online til en snak om hendes jobliv og vej til arbejdsmarkedet samt personlige valg.

”Jeg har nok altid vidst, at jeg ville være elektriker. I 6. klasse skulle vi tegne, hvad vi ville være, når vi blev store. På min tegning stod der ”min drøm – at blive elektriker”, fortæller Katja og supplerer: ”Med til min beslutning hører også, at jeg på et tidspunkt stod overfor en VHS maskine, der var gået i stykker. Den ville jeg fikse. Elektrikerfaget var bare så spændende”.

Dansk Byggeri arbejder målrettet på, at kvinder skal udgøre en langt større andel af arbejdskraften, og at hver femte ansat i bygge- og anlægsvirksomhederne er en kvinde i 2028. De sidste 20 år har kvinderne kun udgjort mellem ni og ti procent af arbejdsstyrken. Der er langt imellem, at man møder en kvinde som 24-årige Katja, der set i lyset af ovenstående målsætning fra Dansk Byggeri må siges at være på den rette vej.

Job og uddannelse

• August 2018 – (Juni 2021), Maskinmesterstuderende, MARTEC, Frederikshavn
• 2014 – 2018, Elektrikerlærling & Elektriker, BE Installationer, Viborg
• 2013 – 2017, EUX Elektriker, Installationsteknik, Skive College
• 2012 – 2012 Nordborg Slots Efterskole, Nordborg
• Folkeskole, Løvel skole & Nordre skole i Viborg

Eneste pige
Katja er vokset op i en kernefamilie i den lille landsby Løvel lidt nord for Viborg. Far er automekaniker, mor og storesøster er social- og sundhedsassistenter og storebror er VVS’er.
Familien er ikke overraskede over, at Katja er gået håndværksvejen. Tværtimod har hun fået opbakning hele vejen igennem. ”Jeg ved, at de er stolte af mig”, fortæller Katja.
Katja er ikke opflasket med kvindelige håndværks-rollemodeller. Efter lidt betænkningstid kommer hun i tanke om hendes værelseskammerat på efterskolen, der er i gang med uddannelsen til møbelsnedker. Ellers er der ikke nogen fra familie- og vennekredsen af kvinder, som er gået håndværksvejen.

”Jeg er vant til at være ene pige. Da jeg spillede fodbold som barn, var vi kun to piger, og jeg har det fint med at være ene kvinde blandt de øvrige studerende både på elektrikeruddannelsen og nu på maskinmesteruddannelsen. Jeg fungerer godt sammen med mænd. Der er mange fordomme omkring mænd på arbejdspladserne, men jeg har aldrig oplevet ikke at blive taget godt imod af mine kolleger. Der er måske en speciel tone i skurvognen, men den har jeg ikke noget imod. Det er bare sjovt”, fortæller Katja.

Boss Ladies

Boss Ladies vil stimulere piger og unge kvinders interesse for at søge ind i bygge-, anlægs- og installationsbrancherne. Boss Ladies vil styrke den faglige stolthed hos de unge kvinder og bidrage til, at kvinderne opnår gode praktikforløb og at trivslen øges på erhvervsuddannelserne og i branchernes virksomheder.
Kilde: Boss Ladies.

Mangler respekt
Katja er ambassadør i Boss Ladies. Boss Ladies er opstået som et forsøg på at skabe kulturændringer i brancher, som i dag hovedsageligt tiltrækker drenge og mænd. Ser Katja sig selv som en rollemodel?
”Umiddelbart ville jeg svare nej, men et eller andet sted er det jo vigtigt, at nogle giver pigerne en idé om, at de sagtens kan blive håndværker. Jeg har selv oplevet, at nogen sagde til mig, ’du er jo klog, så skal du ikke bruge dit hoved til noget mere. Skal du bare være elektriker’. Der mangler generelt en respekt omkring håndværksfagene. I folkeskolen bliver håndværksfagene ikke talt op, i stedet er det kun gymnasiet, som tæller. Jeg valgte selv at gå på EUX, fordi der kunne jeg kombinere elektrikeruddannelsen med en gymnasial uddannelse”.

”Vi skal have mere fokus på at støtte dem og specielt også de piger, som fortæller, at de gerne vil noget håndværksmæssigt i stedet for at tale dem fra det. Jeg kender et eksempel på en pige, som lige er konfirmeret, og som gerne vil være murer. Desværre bliver det ikke modtaget særligt pænt af familie og klassekammerater, der stiller spørgsmål som: Er du sikker på, at det er det du vil?”

”En af de barrierer, som jeg ser i forhold til at afholde piger fra at vælge håndværksfagene er, at de tænker mere over, hvad andre tænker om dem. Heldigvis er jeg blevet støttet i mine valg. Min far anerkender min faglighed blandt andet i de situationer, hvor en af vores biler skal repareres, hvor han typisk beder mig hjælpe til”.

At der er forskel på mænd og kvinder i en arbejdssituation finder Katja naturligt: ”Kvinder er ikke helt så fysisk stærke som mænd, så der ligger der en naturlig forskel. En kvindelig elektriker kollega har en gang fortalt mig, at hun oplever, at kvinder er mere perfektionistiske, når de løser opgaver, mens mænd måske er hurtigere. På den måde har kvinder og mænd hver deres fordel”, siger Katja.

Fremtidssikring
”Jeg vil gerne fremtidssikre mig selv. At være elektriker er hårdt fysisk arbejde, og så har jeg noget at falde tilbage på, hvis jeg ønsker at skifte job. Min maskinmesteruddannelse kan give mig en autorisation som elinstallatør. Desuden er jeg vant til en livsstil uden den store økonomi, så det er nemmere nu at fortsætte med at studere end at skulle tilbage på skolebænken på et senere tidspunkt”, forklarer Katja på spørgsmålet om, hvorfor hun læser videre til maskinmester.

Når Katja ikke er på skolen, arbejder hun på MARTEC skolehjem Kragholmen i Frederikshavn. ”Det er et studiejob, hvor jeg skal sørge for studerende på andre studier. Jeg laver sociale arrangementer som for eksempel pigeaftener for de få piger, som læser her”.

Katja har tidligere været formand for lærlingeforeningen. Det ligger naturligt for hende at hjælpe og rådgive andre. Så skal de kompetencer bruges i et fremtidigt job? ”Jeg kan godt se mig selv som energirådgiver og konsulent. Jeg elsker at formidle den tekniske viden til et niveau, hvor alle mennesker kan forstå det”, svarer Katja.

Katja arbejder også bevidst med sin personlighed og søger udvikling både fagligt og personligt. Så hvad skal der til, for at Katja har en god arbejdsdag? ”En god arbejdsdag er, når jeg møder ind med frisk energi og lærer noget nyt. På min arbejdsplads skal der være en god arbejdsmoral, og jeg forsøger selv at være engageret og målrettet”.

Fritid og trivsel
Katja tager aktiv stilling til mange ting i sit liv. Blandt andet har hun og den lidt ældre kæreste og malersvend, Sonni, besluttet, at de ikke vil have børn. De er i skrivende stund ved at forberede modtagelsen af en lille ny hvalp: ”Vi er enige om, at vi ikke skal have børn, og selv om vi endnu ikke bor sammen, så vil vi gerne have en fælles hund”, fortæller Katja.

Udover kæresten bruges fritiden på computerspil og på sædet af en Triumph motorcykel, som hun selv kører selvfølgelig, i retning mod træf forskellige steder i landet. Mennesker og sociale fællesskaber betyder meget for Katjas trivsel. ”Det er en kamp lige nu at være studerende i et nedlukningsområde. Jeg har søgt til Frederikshavn for at studere på grund af uddannelsens struktur, hvor der er meget klasseundervisning i modsætning til fjernundervisning, som det kendes fra Aarhus. Det kræver en del selvdisciplin at sørge for sin egen undervisning. Jeg savner at se mine klassekammerater og venner. Da Danmark lukkede ned i marts 2020, opdagede jeg, hvor meget det sociale betyder for mig”.

Installator.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Wygwam introducerer P49 og M49 DALI-2 BMS-sensorer fra Niko

Relateret indhold

08.05.2025Odense Congress Center

Sponseret

VVS'25 sætter fokus på smarte og energieffektive løsninger

08.05.2025Installator.dk

VVS´25: Første messe-præsentation af gulvarmesystem

08.05.2025Installator.dk

Nu skal hovedstadens dygtigste håndværkersvende hyldes

08.05.2025METRO THERM A/S

Sponseret

Mød METRO THERM på VVS’25

08.05.2025Schneider Electric A/S

Sponseret

Drop PLC-korset: Din tidligere fordel er blevet en belastning

07.05.2025Installator.dk

Odsherred Forsyning lukker 1.200 kunder ud af udtrædelses-fælde

07.05.2025Installator.dk

Organisation roser ny politisk aftale

06.05.2025Avidenz A/S

Sponseret

Mere end 1700 påbud vedr. Arbejdspladsvurderingen (APV)

Jobmarked

Se alle

Vølund Varmeteknik A/S

Driftsleder søges til central rolle i Vølund Varmetekniks serviceteam

Som driftsleder hos Vølund Varmeteknik vil du få en central rolle i at sikre, at vores servicekunder får en professionel betjening. Du vil være ansvarlig for at afklare specielle og tidskrævende servicesager i samarbejde med eksterne teknikere og fungere som kompetenceansvarlig for disse teknikere.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

AG ELECTRIC A/S

AG Electric A/S søger ambitiøs køletekniker/overmontør

Vores hidtidige leder af vores køleafdeling er blevet ansat hos en af grossisterne i branchen, og vi søger derfor en afløser for ham.

Område

Syddanmark

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Jarnved K/S (Svanholm Gods)

VVS´ER SØGES TIL SVANHOLM GODS

Vil du arbejde med bæredygtige projekter og vedligehold på et af Danmarks kendteste godser?

Område

Sjælland

Ansøgningsfrist

18.05.2025

DR

Tekniker til DR Ejendomme & Service i Aarhus

I DR er vi lige nu på udkig efter en tekniker, der har lyst til at arbejde med drift og vedligehold af DRs bygning i Aarhus. Huset rummer mange spændende aktiviteter, og du vil som tekniker få mulighed for faglig udvikling og en varierende hverdag, hvor du vil prøve kræfter med omfattende teknik, herunder ventilation, køl, CTS, elforsyning, generatorer og UPS-anlæg.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

25.05.2025

Vølund Varmeteknik A/S

Bliv Projektansvarlig for fjernvarme

Vølund Varmeteknik A/S står foran en spændende rejse ind på fjernvarmemarkedet og søger nu en teknisk stærk og kommercielt tænkende Projektansvarlig.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

31.05.2025

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle