Vestjysk lysproducent er gået konkurs

LED-producenten Neoline i Holstebro er begæret konkurs af Skat. Blandt andet er en satsning i Tyrkiet gået galt.

Konkursen i Neoline skyldes blandt andet satsninger på nye markeder. Arkivfoto..

Skat har begæret LED-producenten Neoline i Holstebro konkurs, skriver dagbladet-holstebro-struer.dk.

Ved udgangen af 2017 havde virksomheden oparbejdet en samlet gæld på cirka 18 millioner kr., hvilket ikke har ændret sig særlig meget i 2018, lyder det fra Advokathuset Funch & Nielsen i Skive, der agerer kurator for konkursboet.

”Men der er posteringer frem og tilbage til moderselskabet, så gælden ser højere ud, end den reelt er,” oplyser advokat Bjarne Korsgaard fra Funch & Nielsen til dagbladet-holstebro-struer.dk.

Læs også: Flere VVS'ere og færre el-instalatører går konkurs

Uheldige investeringer 
I 2017 endte Neoline med et underskud på 1,1 millioner kroner, selvom de i 2016 kom ud med et overskud. Det skyldes uheldige investeringer, mener direktør Jens Hedegaard som ejer en tredjedel af firmaet.

”Det er et sammenfald af flere omstændigheder. Vores satsning i Tyrkiet er slået helt fejl. Valutakollapset i august betød, at alle vores ordrer dernede blev aflyst. De var tilbudt med eksportkredit, så da Danmarks Eksportkredit trak sig ud, tabte vi 3,5 millioner kroner dernede,” fortæller han til dagbladet-holstebro-struer.dk.

Derudover har udvikling af nye produkter tæret på kapitalberedskabet samt satsning på nye markeder som f.eks. Tyskland, lyder det fra direktøren.

Læs også: Indspark: Fald i antallet af konkurser - succes?

De seks ansatte i Holstebro er opsagt, men ifølge Jens Hedegaard arbejdes der på at genetablere arbejdspladser og drift.

”Vi arbejder meget ihærdigt på at videreføre aktiviteterne i moderselskabet (Neoline Group, red.). Jeg håber, vi lykkes - primært på baggrund af satsningen i Tyskland, hvor der er et marked for vores produkter. Vi har et helt unikt produkt med et trådløst system, der betyder, at der er meget lave installationsomkostninger, fordi vi ikke skal ud og trække kabler,” siger han til dagbladet-holstebro-struer.dk. 

- SN

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Alcadon ApS

Sponseret

LIVE fra produktionen: Sådan laver vi 19" splitterskuffer for vores kunder

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle