Nordeuropas største solcellepark skal opføres ved Haslev

Et areal større end 300 fodboldbaner skal efter planen snart fyldes med solceller. Faxe Kommune har netop sagt god for at starte projekteringen af det største solcelleanlæg i Nordeuropa, som skal ligge ved Haslev.

I Haslev bliver der stillet skarpt på at reducere CO2-udslippet. Snart skal et areal på mere end 300 fodboldbaner nemlig fyldes med solceller. Arkivfoto..

Inden længe bliver 410 hektar fyldt op med solceller, når Nordeuropas største solcellepark efter planen skal opføres i Haslev. Det har Faxe Kommunes Plan & Kulturudvalg netop godkendt, skriver tveast.dk. Et projekt, som formanden for udvalget ser frem til at skyde i gang.

”Det er en stor sag, som absolut ikke slutter nu. Vi har prøvet på at efterleve en klimaftale, vi indgik i 2008. Nu er der en investor fra Bregentved Gods, der kommer med nogle konkrete forslag til, hvad de godt kunne tænke sig. Det bider vi til bolle på,” siger René Tuekær til tveast.dk.

Kan dække 10.000 personers elforbrug
Mere præcist er der tale om tre solcelleanlæg på 83, 32 og 70 hektar, som sammen skal kunne producere knap 170.000 Mwh om året. Det svarer til godt 100.000 personers årlige elforbrug.

Men ifølge udvalgsformanden er det dog endnu for tidligt at holde skåltalen: 

”Om det hele ender, som det er lagt op, det er jo ikke sikkert. Der skal nok også komme indsigelser imod det, blandt andet fra Danmarks Naturfredningsforening. Det kan også være nogle af arealerne er for store”, siger René Tuekær.

Læs også: Aftale om solceller ved Øresundsbroen på plads

Essensen i projektet er, ligesom for mange andre kommuner og private virksomheder, at forsøge at nedsætte CO2-udslippet ved at gå nye veje, forklarer René Tuekær.

Hvis alt går efter planen, forventes det, at solcelleanlægget står klar i foråret 2019, skriver tveast.dk.

-JJK

KlarPris

Sponseret

KlarPris opgraderer søgningen: Endnu nemmere at finde det rigtige produkt

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Installator.dk

Dansk virksomhed lancerer ny serie af intelligente energisystemer

Installator.dk

Økonomiaftale åbner for milliardinvesteringer i nedslidte skoler

Installator.dk

400 lærlinge har gennemført sikkerhedsuddannelse

Installator.dk

InstallatørGruppen efter børsnotering: Vil være større i udlandet end i Danmark

Installator.dk

Datacentre og batterilagre kommer bagerst i køen

Installator.dk

Dansk Fjernvarme: Lars Aagaards analyse er forkert

Installator.dk

Dansk virksomhed lancerer ny serie af intelligente energisystemer

Installator.dk

Caverion køber BS Sikring og Elteknik

Installator.dk

Brugte elbilbatterier skal styrke butikkers forsyningssikkerhed

Installator.dk

Ingen udfasning af gas i private boliger efter 2035

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle