Norlys køber Ewii´s fibernetværk

135.000 fiberkunder får ny leverandør, når energi- og telekoncernen Norlys køber Ewii´s fibernetværk i trekantområdet. Med købet dækker Norlys mere end 1 mio. adresser med fibernet.

Foto: Norlys

De massive investeringer fortsætter i Norlys, der i april kunne sætte to streger under købet af Telias mobilforretning i Danmark formedelst 6,25 mia. kr.

Nu fortsætter koncernen sin vækstrejse med købet af Ewii´s fibernetværk - for en ikke oplyst pris.

“Det er vigtigt, at vi har den nødvendige skala til at understøtte den fortsatte udvikling af fiberinfrastrukturen i Danmark. Det var blandt andet derfor, vi for to år siden tog to eksterne investorer ind, som bidrager med kapital og vigtig indsigt fra andre europæiske markeder. Købet af EWII’s fibernet er et led i en langsigtet vækstplan og er et perfekt match til vores eksisterende forretning både forretningsmæssigt og geografisk,” siger Niels Duedahl, der er koncernchef i Norlys.      

Ewii startede udrulningen af fibernet for næsten 20 år siden og besluttede i 2019, at fibernettet skulle rulles ud til alle i forsyningsområdet.

“Den indsats er nu så godt som fuldført, og jeg er stolt over, at EWII helt i tråd med vores formålsbestemmelse står bag en stor værdiskabelse til trekantområdet,” siger Lars Bonderup Bjørn, der er adm. direktør i Ewii-koncernen.

Ewii åbnede som de første fibernettet for alle udbydere af internetydelser for at give kunderne flere valgmuligheder - og valgfriheden vil fortsætte, lover Norlys.

I Norlys mener vi, at vores fibernet skal være åbent for alle tjenesteudbydere, fordi det giver kunderne maksimal valgfrihed og de mest konkurrencedygtige tilbud. Derfor skal kunderne i trekantområdet naturligvis også kunne vælge mellem de 10 udbydere af internet og tv, der er aktive på Norlys’ fibernet, siger Carsten Bryder, der er direktør for Norlys’ fiberforretning.

Handlen forventes endeligt gennemført inden udgangen af 2024. 

-emte

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle