Nu bliver det lettere at sætte solceller op på offentlige bygninger
Kommuner og regioner kan snart få markant bedre muligheder for at opsætte solceller på egne bygninger – uden tunge administrative krav og økonomiske benspænd. Og det glæder Dansk Solcelleforening.
Nu er bureaukratiet, der har stoppet kommunale og regionale solcelleprojekter, på vej til at blive fjernet med det fremlagte lovforslag.. Foto: Hofor
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har netop fremsat et lovforslag, der skal fjerne en række regler, som i dag gør det besværligt for offentlige myndigheder at investere i solcelleanlæg på tage og eksempelvis overdækkede parkeringspladser.
Lovforslaget udspringer af Aftale om udbygningen af sol og vind på land 2025, hvor et bredt flertal i Folketinget blev enige om at fremme solceller på offentlige bygninger gennem regelforenklinger.
En af de centrale ændringer er, at kommuner og regioner fremover ikke længere skal etablere særskilte selskaber for at kunne producere og bruge strøm fra solcelleanlæg.
Med lovændringen får de mulighed for selv at stå for både produktion, forbrug og lagring af elektricitet – og samtidig sælge overskydende strøm direkte på elmarkedet.
Dermed fjernes en administrativ byrde, som hidtil har været en barriere for udbredelsen af solceller på offentlige bygninger.
Mange kommuner er klar
Formanden for Dansk Solcelleforening, Flemming V. Kristensen, glæder sig over forslaget.
”Jeg forventer faktisk, at mange kommuner er klar til også at bidrage til den grønne omstilling og udnytte mulighederne for at producere noget af deres energi selv. Det kan selvfølgelig også nedbringe deres omkostninger, siger han til Installator.dk.
Flere projekter er blevet udskudt på grund af det hidtidige krav til kommuner og regioner om etablering af et særskilt selskab.
Det gælder f.eks. i Region Midtjylland, der i budgetaftalen for 2026 direkte skriver, at man ser et stort potentiale i solceller på tagflader/overdækning af p-arealer, men at regionen afventer den nationale afklaring af kravet om selskabsudskillelse og først er klar til at rulle ud, når rammerne gør det “driftsmæssigt og administrativt rentabelt”.
Også blandt hovedstadens kommuner er der planer om at gøre plejehjem, skoler og andre kommunalebygninger selvforsynende med strøm ved hjælp af solceller på tagene. Her blev et planlagt samarbejde mellem 12 kommuner i regi af HOFOR sat i bero, da det stod klart, at regeringen ville fremlægge lovforslaget, der fjerner bureaukratiet omkring etablering af særlige selskaber for at kunne udnytte den grønne energi
”Mange kommuner har jo mål om CO2-reduktion og lignende, men de har været bremset af bureaukratiet, blandt andet krav om særskilte selskaber. Allerede nu er vi blevet kontaktet af kommuner, der vil høre mere om mulighederne,” siger Flemme V. Kristensen.
Ingen modregning i bloktilskuddet
Lovforslaget afskaffer også kravet om individuel modregning af kommunale besparelser fra solcelleanlæg.
I dag skal kommuner indberette deres økonomiske gevinster til Forsyningstilsynet, hvorefter besparelsen kan blive modregnet i bloktilskuddet. Det krav fjernes nu.
Fremover skal besparelserne ikke længere indberettes, og kommunerne vil dermed kunne beholde gevinsten ved egetforbrug uden at blive straffet økonomisk.
Regelforenklingerne betyder også, at kommuner og regioner fra 2028 vil opnå et indirekte afgiftstilskud på omkring 70 øre pr. kWh ved egetforbrug – svarende til elafgiften.
Det forventes at koste staten cirka 60 mio. kr. i 2028 og op mod 110 mio. kr. årligt i 2029-2030.
Lovforslaget træder i kraft den 1. maj 2026 - med mindre et valg kommer i vejen - og ventes at kunne sætte ekstra fart på solcelleudbygningen på skoler, rådhuse, hospitaler og andre offentlige bygninger.
For installationsbranchen kan det åbne for flere projekter og øget efterspørgsel på både solceller, energilagring og tekniske løsninger til offentlige ejendomme.
