Nu skal pesticid-rester fjernes direkte ved grundvandsboringer

Pesticidresten DMS er fundet i cirka en tredjedel af landets drikkevandsboringer. Et projekt støttet af Danmarks Miljøklynge CLEAN undersøger nu mulighederne for at rense grundvandet decentralt direkte ved de berørte boringer.

Projektpartnernes erfaring spiller en stor rolle i projektets udførelse og er med til at sikre hurtig overgang fra laboratorieskala til on-site pilotskalaforsøg ved boringer. Foto: Teknologisk Institut.

Forskere, vandteknologi-virksomheder og forsyninger er gået sammen om at udvikle et mobilt anlæg, der kan rense lukningstruede drikkevandsboringer for pesticidresten dimethylsulfamid (DMS) og sikre rent drikkevand. Teknologien kan potentielt også anvendes som en del af afværgeforanstaltningerne på en indvindingsplads.

Mindre vandspild og mere drikkevand
Hvis det lykkes at udvikle en ny og mere effektiv teknologi til decentral rensning for DMS-forurenet vand i dette projekt, har metoden potentiale til at spare vandforsyninger for en del udfordringer og omkostninger.

Det skyldes, at et vandværk med en forurenet boring kan være nødsaget til at indvinde store mængder af dette vand fra boringen for at undgå, at forureningen spreder sig til andre boringer. Det kaldes en afværgepumpning, og det forurenede vand herfra ender typisk på et renseanlæg. Alternativet er nedlukning af eksisterende kildepladser og etablering af nye, hvilket er omkostningstungt.

LÆS OGSÅ: Energibesparelser kan øge risiko for legionella

”Hvis vi potentielt set kan nedsætte behovet for afværgeforanstaltninger ved at rense for DMS direkte i den berørte boring, vil det betyde mindre vandspild og mere drikkevand til borgerne”, siger projektudvikler Marie Brammer Nejrup fra forsyningsselskabet Fors A/S, Roskilde.

Decentral rensning kan mindske omkostningerne
Opblanding af rent grundvand med pesticidholdigt grundvand før sandfiltrering er i dag en af de hyppigst anvendte metoder for at kunne overholde grænseværdien for DMS i drikkevandet.

Flere steder, hvor en opblanding ikke er tilstrækkelig, renses det blandede vand på vandværker ved brug af aktive kulfiltre. Kulfiltrene er pladskrævende, dyre i drift og kræver ofte tilbygninger til vandværket. Ved at rense vandet decentralt ved de enkelte forurenede boringer kan der således spares på mængden af grundvand, der skal renses for et pesticid, og dyre udbygninger af vandværkerne kan undgås.

Adsorbenter skal fange DMS i vandet
Selvom der allerede er fundet DMS i en tredjedel af landets grundvandsboringer, betyder det ikke nødvendigvis, at problemet er toppet endnu. Derfor er målet med projektet at udvikle en prisbillig løsning, hvor vandet kan renses decentralt, altså der, hvor forureningen er størst.

”Hvis perspektivet er høje DMS-forekomster de næste 20-30 år, er der grænser for, hvor længe vi kan fortynde os ud af problemet. Observationer fra felten viser, at DMS i en boring let kan sprede sig til flere af de øvrige grundvandsboringer på kildepladsen. Derfor er det oplagt at sætte ind direkte over for de kompromitterede grundvandsboringer fra starten. Desuden viser vores tidligere forsøg fra laboratoriet, at jo mere DMS der er i vandet, des bedre er mulighederne for at fange det ved hjælp af de effektive adsorbenter”, siger Sanin Musovic, forretningsleder ved Teknologisk Institut.

LÆS OGSÅ: LIXIL’s udviklingslaboratorium får anerkendelse

Adsorbenter er materialer – eksempelvis aktivt kul eller resiner – som andre stoffer binder sig til. I projektet undersøges forskellige typer adsorbenter for deres evne til at opsamle DMS. Udfordringen er, at adsorbenter kan mættes med en lang række stoffer i grundvandet, og ikke kun DMS. For at undgå dette ventes teknologien at have størst effekt ved direkte filtrering af anaerobt (iltfrit) grundvand ved selve boringen. På den måde vil metoden anvendes der, hvor DMS-koncentration i vandet er højest.

Fem gram aktivt kul svarer til en fodboldbane
I løbet af projektet bliver der udført laboratorie- og pilotskalaforsøg med forskellige typer adsorbenter. Aktivt kul bruges i forvejen på danske vandværker på grund af dets evne til at fjerne en lang række problematiske stoffer, der opsamles i kullets mikroskopiske porer. Alene fem gram aktivt kul har en overflade svarende til en fodboldbane.

”Alt afhængig af typen af aktivt kul er evnen til at fange DMS meget varierende. Derfor afprøver vi i laboratorieskala forskellige typer aktivt kul for at finde de mest effektive kandidater. De vil herefter blive testet i pilotskala-forsøg hos Fors i Roskilde ved de enkelte boringer med konstateret forekomst af DMS. For Fors handler det om forebyggelse, da vores boringer pt. ikke er ramt af DMS over grænseværdien, og netop derfor giver det os mulighed for at handle på forkant”, siger Marie Brammer Nejrup.

LÆS OGSÅ: Herning Vand fremtidssikrer vand- og spildevandsnettet med nye koder

Projektpartnernes erfaring spiller en stor rolle i projektets udførelse og er med til at sikre hurtig overgang fra laboratorieskala til on-site pilotskalaforsøg ved boringer.

”Vi går ind i dette projekt med stor erfaring i at bygge mobile vandbehandlingsanlæg. Samtidig har vi gennem mange år været med til at udvikle nye metoder til at rense for sundhedsskadelige stoffer, der er fundet i drikkevandet”, siger direktør Henrik Nybro Laugesen, Kemic Vandrens A/S.

-AKJ

KUDSK Service

Sponseret

EnergyHub Onsite – mobil energi, en effektiv løsning

KlarPris

Sponseret

Installatørens hemmelige våben: Bestil smartere og arbejd hurtigere

Relateret indhold

05.02.2026Grohe A/S

Sponseret

Harmoni på badeværelset let og enkelt

05.02.2026Installator.dk

VVS-kæde: Ekstra-indsats skal trække flere lærlinge til

05.02.2026GEMINA TERMIX A/S

Sponseret

Få hjælp til dine Termix-produkter – præcis når du har brug for det

02.02.2026LAGUR A/S

Sponseret

Kemifri vandbehandling i praksis – en faglig introduktion

02.02.2026TOTO

Sponseret

Showroomet med TOTOs toiletter bliver endnu større

26.01.2026TOTO

Sponseret

Transparens skaber trygge toiletbygninger!

19.01.2026LAUFEN Nordic A/S

Sponseret

LAUFEN med friske bud på håndvasken

16.01.2026Geberit A/S

Sponseret

Én samlet løsning med Geberit WC-system

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Danvak
Kursus
DS 428:2019 Komplet kursus om brandsikring af ventilationsanlæg

Den opdaterede standard DS428 indeholder væsentlige forbedringer. Grundlæggende er standarden blevet klart opdelt med funktionskrav, standardmetoder og beregningsmæssige løsninger.

Dato

11.02.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus

DTU
Efteruddannelse
Det personlige lederskab og forandring - dag

Udvid og styrk dine personlige ledelseskompetencer og få udviklet dine samarbejdsevner og evner til at vække tillid hos medarbejdere.

Dato

16.02.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Elsikkerhed.dk
Gå-hjem-møde
Installatørmøde med ELsikkerhed - Vejle

Hvert år afholder ELsikkerhed fyraftensmøder for el-fagfolk, hvor vi ser på de seneste nye tiltag og krav til el-installationer.

Dato

24.02.2026

Sted

Vejle

Dansk Standard
Kursus
Grundlæggende maskinsikkerhed

Du bliver introduceret til de væsentligste grundelementer i maskinsikkerhed og får indblik i sammenhængen mellem lovgivning og standarder. De vigtigste elementer og anvendelsesområder i de mest anvendte direktiver bliver ligeledes præsenteret.

Dato

24.02.2026

Tid

09:00

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Elsikkerhed.dk
Gå-hjem-møde
Installatørmøde med ELsikkerhed - Herning

Hvert år afholder ELsikkerhed fyraftensmøder for el-fagfolk, hvor vi ser på de seneste nye tiltag og krav til el-installationer.

Dato

25.02.2026

Sted

Herning

Schneider Electric A/S
Messe
Event: Data & AI i Life Science – sådan skaber du reel forretningsværdi

Kom med, når vi sammen med AVEVA inviterer til fagligt event om brug af data og AI inden for life science

Dato

25.02.2026