Ny rekord i indgåede lærepladsaftaler

Stigningen i indgåede lærepladsaftaler i 2021 fortsætter med fuldkraft ind i 2022. Ifølge DI er det yderst positivt, at problemerne med at finde en læreplads bliver mindre og mindre.

I januar blev der indgået 5.204 lærepladsaftaler, hvilket er rekord for indgåede aftaler mellem elever og virksomheder i januar i de sidste mange år. Foto: Arkivfoto .

Børne- og Undervisningsministeriet har i dag offentliggjort nye tal for lærepladsområdet, som dækker årets første måned. Udviklingen med rekordmange lærepladsaftaler fra 2021 er fortsat ind i 2022. I øjeblikket leverer hver eneste måned ny rekord i indgåede lærepladsaftaler.

”Det er glædeligt, at virksomhederne også her i 2022 fortsætter med at indgå flere og flere lærepladsaftaler. Det er både tegn på virksomhedernes store engagement og på stor efterspørgsel efter faglærte”, siger Signe Tychsen Philip, underdirektør og chef for DI Erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser.

LÆS OGSÅ: Ny hotline hjælper virksomheder med uddannelsesaftaler

I januar blev der indgået 5.204 lærepladsaftaler – det er rekord for indgåede aftaler mellem elever og virksomheder i januar i de sidste mange år. Efter årets første måned er næsten 80.000 elever i lære i en privat eller offentlig virksomhed. På samme tid ser vi et fald i antallet af elever uden en læreplads. Ved udgangen af januar måned er ca. 3.800 elever i skoleoplæring – 1.000 færre end januar sidste år. Det lover godt for fremtiden, mener Signe Tychsen Philip.

Manglende elever, ikke lærepladser

”Der har snart i årtier været meget snak om mangel på lærepladser for erhvervsuddannelseseleverne, så det er yderst glædeligt, at problemet bliver mindre og mindre. Hele puslespillet vil nok aldrig gå op – der vil altid være enkelte fag eller bestemte geografiske områder, hvor der mangler lærepladser. Men mangel på lærepladser er på en række uddannelser nu erstattet af mangel på elever, som vil tage en erhvervsuddannelse”, fortæller Signe Tychsen Philip.

LÆS OGSÅ: Der skal flere kvinder ind på byggepladserne og i industrien

Der er indgået flere lærepladsaftaler inden for flere af industriens store uddannelser, blandt andet automatik og procesuddannelsen, industritekniker og smed samt inden for transportområdet i form af eksempelvis personvognsmekaniker og vejgodstransportuddannelsen. Byggeriets uddannelser ligger fortsat på det høje niveau af indgåede aftaler fra 2021.

-AKJ

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Installator.dk

Elpriser sender tarifferne op til nytår

Installator.dk

Energinet vil frigøre op mod 5 GW med nye adgangsregler til elnettet

Installator.dk

InstallatørGruppen øger omsætningen markant – men overskudsgraden falder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle