Nye krav til stikpropper og stikkontakter træder i kraft ved årsskiftet

Der kommer nye krav til sikkerheden i produkter og installationer, når den nyeste version af den danske standard for stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug, DS 60884-2-D1:2023, skal anvendes fra 1. januar 2026.

Foto: Dansk Standard

2023 blev standarden for stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug, DS 60884-2-D1, revideret og udkom i en ny version. Siden udgivelsen har der været en overgangsperiode, som udløber d. 31. december 2025 og dermed stilles der nye krav til sikkerheden i produkter og installationer i husholdninger.  

Væsentlige ændringer

Arbejdet med revisionen af standarden er foregået i det danske udvalg for elektriske komponenter, S-523, og den nye version fra 2023 adresserer nu flere nøgleområder for at skabe sikkerhed, kompatibilitet og ensartethed:  

- Ændringerne øger bl.a. sikkerheden for børn og fjerner også tvivl om aktiv jordforbindelse. Det er derfor vigtigt, at alle dele af forsyningskæden kun producerer, distribuerer, sælger og installerer stikpropper og stikkontakter, som opfylder de nye krav pr 1. januar 2026, udtaler Henning Nielsen, fagleder for elektroteknik hos Dansk Standard.  

Nedenfor er listet fem af de væsentligste ændringer i DS 60884-2-D1:2023

  • Tilføjelse af pillesikring                     
  • Fjernelse af dummyhul       
  • Ændring af IP-testene                       
  • Indførelse af tekniske krav til presklemmer (crimped connections)     
  • Redaktionelle ændringer.                            

Få mere information om detaljerne i de ovenstående ændringer her.  

Mere fra...

02.09.2025Dansk Standard

Sponseret

Nye krav til stikpropper og stikkontakter træder i kraft ved årsskiftet

01.09.2025Dansk Standard

Sponseret

Håndbog 183 for elinstallationer er udkommet med nyeste krav og opdateringer

15.05.2025Dansk Standard

Sponseret

Skærpet fokus på OT-sikkerhed: Standarder bliver afgørende i mødet med nye EU-krav