Nye ladeoperatører er fundet til ladeparker ved Lillebælt

E:ON Drive Infrastructure, PowerGo B.V. og EWII har vundet Vejdirektoratets udbud og skal fremover drive ladestanderne på rasteplads Lillebælt Nord og Lillebælt Syd langs Fynske Motorvej.

I dag er der 16 ladepladser i drift på hver af ladeparkerne ved rastpladserne Lillebælt syd og nord. Men senest i 2026 vil der være i alt 60 i drift.. Foto: Vejdirektoratet

Det var oprindelig Clever, der vandt udbuddet om etablering af de to ladeparker ved Lillebælt, der åbnede i marts og maj i fjor med i alt 60 ladepunkter.

Men på grund af misligeholdelse valgte Vejdirektoratet at ophæve kontrakten med Clever og sende opgaven med at drive ladestanderne i udbud i gen.

Nu er vinderne fundet, og fra sommeren 2024 vil elbilisterne i stedet kunne lade strøm fra E:ON Drive Infrastructure, PowerGo B.V. og EWII’s ladestandere på de to ladeparker.

Det er politisk besluttet, at der fremover skal være minimum to ladeoperatører på statslige ladeparker, hvor der er mere end 16 ladepladser. Kravet skal være med til at øge konkurrencen.

Når de sidste ladepladser åbner på Lillebælt Nord og Syd, vil der være i alt 30 ladepladser på hver af ladeparkerne.  

”Udbuddet af ladeparkerne er denne gang blevet opdelt i fire delaftaler, så flere operatører har kunnet byde ind på, og dermed også vinde, opgaven. E:ON Drive Infrastructure, PowerGo B.V. og EWII endte med at løbe med sejren, og vi glæder os til det kommende samarbejde,” siger projektleder Jesper Kaae fra Vejdirektoratet.

”Vi er utroligt glade for lave en aftale med Vejdirektoratet om ladeparken ved Lillebælt Nord. Det er en plads, som rigtig mange benytter til at lade. Infrastrukturen er allerede veletableret på pladsen, og derfor vil vi også i løbet af kort tid have EWII-lynladere klar til brug," siger Jesper Antoni Nicolaisen, chef for Ladeinfrastruktur i EWII Koncernen.

Fakta om ladeparkerne
Der er i øjeblikket 16 ladepladser i drift på hver af ladeparkerne. De resterende 14 ladepladser var sat til at åbne i 2025, men i genudbuddet har Vejdirektoratet åbnet op for, at ladeopratørene selv må vurdere, hvornår de sidste ladepladser skal åbne. Dog senest i midten af 2026.

Vejdirektoratet ophævede kontrakten med Clever i slutningen af 2023. Clever har drevet de to ladeparker midlertidigt og vil fortsætte med dette, indtil de nye ladeoperatører er på plads.

Ladeparkerne Lillebælt Nord og Syd er etableret med midler fra Infrastrukturplan 2035.

Fakta om ladeparkerne

  • Der er i øjeblikket 16 ladepladser i drift på hver af ladeparkerne. De resterende 14 ladepladser var sat til at åbne i 2025, men i genudbuddet har Vejdirektoratet åbnet op for, at ladeopratørene selv må vurdere, hvornår de sidste ladepladser skal åbne. Dog senest i midten af 2026.
  • Vejdirektoratet ophævede kontrakten med Clever i slutningen af 2023. Clever har drevet de to ladeparker midlertidigt og vil fortsætte med dette, indtil de nye ladeoperatører er på plads.
  • Ladeparkerne Lillebælt Nord og Syd er etableret med midler fra Infrastrukturplan 2035.

Kilde; Vejdirektoratet

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Carlog System

Sponseret

Hvor meget tid går der med at holde styr på firmabilerne?

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle