Optimera åbner utraditionelt byggecenter i Aarhus

Det nyeste skud på Optimera-stammen har ikke noget lager, men kan betegnes som et afhentningscenter i byformat.

Byggemarkedskæden Optimera åbner nyt byggecenter i Aarhus – af den utraditionelle slags. Centeret vil nemlig have et meget fokuseret sortiment og henvender sig til håndværkere, der arbejder i centrum, skriver Building Supply.

”Grundtanken er at lave et effektivt servicetilbud til de mange håndværkere, som arbejder på byggeprojekter i midtbyen. De kan lige smutte forbi og købe de byggematerialer, de skal bruge, og hurtigt komme videre”, fortæller Lars Nygaard, salgsdirektør i Optimera, til Building Supply. Han fortsætter:

”De kan også bestille dem på forhånd, så pakker vi dem, så de står klar til afhentning, når de kommer forbi. Det er ikke et byggecenter, hvor man kommer ind og snuser rundt, men en afhenterbutik”.

Den gamle model ”hører en anden tid til”
Det er ikke første gang, at Optimera afviger fra den gængse forretningsmodel. Tidligere på året åbnede virksomheden et salgskontor i Viborg med materialesalg, rådgivning og showroom, men uden lager.

”Vi gør tingene lidt anderledes og er ikke blege for at prøve nyt af. Vi har ingen ambitioner om at have 70 forretninger med tilhørende lagre rundt omkring i landet. Det hører en anden tid til og er enormt omkostningstungt”, siger Optimeras kommercielle direktør Christian Herbert.

Han fortæller endvidere, at Optimera fremover i højere grad vil udnytte virksomhedens eksisterende lokale lagre. I Aarhus bliver byggecenteret i Løgten dermed backup-lager for det kommende afhentningscenter.

Læs også: Brunata vender skuden

Optimeras nye byggecenter åbner på Søren Frichsvej i Aarhus inden årets udgang.

-CHM

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Alcadon ApS

Sponseret

LIVE fra produktionen: Sådan laver vi 19" splitterskuffer for vores kunder

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle