Pilen peger opad for solcelleanlæg

Markedet for solcelleanlæg er i stærk vækst. Især nettomålerordningen har sat gang i udviklingen, fordi den har nedsat tilbagebetalingstiden til et niveau, hvor den er rentabel, også selvom man ikke er idealist.

”Salget ligger på omkring 20 anlæg om ugen. Folk er helt elektriske omkring solceller for tiden. Det er et marked, der boomer helt kolossalt. I marts måned solgte vi fire gange over budgettet,” siger Ingeniør Kasper Dahl, Zeteco A/S.

Han ser det først og fremmest som en konsekvens af nettomålerordningen, som blev stadfæstet sidste år.

”Når du kan sende overskudsstrøm ud på elnettet og så hente det, når du har brug for det, så giver det altså et helt fantastisk udbytte af investeringen. Med den skattemæssige afskrivning, du også kan lave, betyder det, at du faktisk kan betale anlægget tilbage på syv til otte år,” forklarer han.


Langt mere solenergi i fremtiden
Endnu udgør solenergi ikke en voldsom del af elforsyningen. Solcelleanlæg leverer ifølge Kasper Dahl under en halv procent af Danmarks elforbrug. Han sammenligner med vindenergi, som står for ca. 20 procent af forbruget, men medgiver, at det inkluderer de store møller. Han er dog ikke i tvivl om, at solceller kan bidrage med en langt større andel.

”Jeg sidder som suppleant i Danmarks Solcelleforening, og her har vi et dedikeret mål om, at solenergi i 2020 skal udgøre fem procent af den totale elproduktion i Danmark. Med de 0,4 procent, vi kan præstere i dag, er det et meget ambitiøst mål, men med den her nettomålerordning og med faldende priser på solcelleanlæg, så kan jeg ikke se noget til hinder for, at vi når vores mål,” siger han.

Han tilføjer dog, at husstandsanlæggene ikke gør det alene. Det er nødvendigt at have nogle enkelte større anlæg, hvor fx en mark er plastret til med solceller, men hovedparten skal opnås gennem de anlæg, der sidder på taget i boliger og erhvervsvirksomheder.


Solcelleanlæg bliver mere effektive
Han peger også på den tekniske udvikling, som betyder, at der efterhånden kommer mere effektive anlæg, som bedre kan udnytte solens stråler. Ifølge Kasper Dahl er betydningen dog mest et spørgsmål om, hvor store solcelleanlæg, der fremover vil være brug for.

”Ifølge lovgivningen kan man ikke få tilskud til anlæg på mere end seks kW, og hvor du i dag skal have et anlæg, der fylder fyrre kvadratmeter på dit tag for at nå op til grænsen, så kan du måske om fem-ti år nøjes med 20 kvadratmeter,” vurderer han.

Tilbagebetalingstiden for henholdsvis husstandsmøller og solcelleanlæg er meget lig hinanden, hvis man ser på anlæggets levetid. Den ligger typisk på en tredjedel af levetiden for begge, lidt bedre på husstandsmøllen. Kasper Dahl tror på, at levetiden fremadrettet vil stige for begge anlæg, men at tempoet for forbedringen vil være højst for solcelleanlæg.

”Om ti år vil solcelleanlæggene nok have overhalet vindmøllerne, så mens husstandsmøllen i dag er en lidt bedre investering vil det nok være omvendt til den tid, men det er vigtigt at holde fokus på, at det allerede i dag er en god investering,” understreger han.


Solen skinner også på installatøren
Også hos installatørerne er der fart på salget af solcelleanlæg. B-E Installationer A/S i Skive har foreløbig to anlæg kørende, men ordrer på syv. Hertil kommer, at virksomheden har 12 tilbud ude.

”Det er vores indtryk, at folk er godt tilfredse med dem, og det er et marked, som virkelig udvikler sig. Vi håber, det bliver lige så stort som i Tyskland,” siger overmontør Jan Dahl og tilføjer, at kunderne er alle slags mennesker.

”Der er ingen typiske kunder. Der er en meget bred interesse for at nedbringe energiforbruget, så det er både villaejere og ejere af landbrugsejendomme. Vi oplever en stor interesse fra mange sider. Der er dog i særlig grad interesse hos folk, som ikke har adgang til fjernvarme,” fortæller han.

B-E Installationer har virkelig kunnet mærke effekten af nettomålerordningen, som har øget efterspørgslen betydeligt. De anlæg, virksomheden sælger, holder sig inden for denne grænse. De ligger ifølge Jan Dahl på 2,0, 2,8, 4,0, 4,8 og 6,0 kW. Det sidste er stort nok til at forsyne en familie.

I nogle tilfælde er kunderne dog tvunget til at vælge en anden løsning.

”Det er ikke altid muligt at anvende solcelleanlæg, selvom folk gerne vil have et anlæg. Det kræver, at huset vender rigtigt – det vil sige mod syd, sydøst eller sydvest, ellers får man ikke nok ud af det. Det er især parcelhuse, der kan give problemer. På landbrugsejendomme kan man altid finde en løsning. De kan selvfølgelig anbringes på jorden, men det er som regel ikke hensigtsmæssigt i en parcelhushave,” påpeger han.

Han tør ikke vurdere populariteten sammenlignet med husstandsmøller og varmepumper, men bemærker, at interessen er stor hele vejen rundt.


Velbesøgte seminarer
”Vi har afholdt to seminarer om vedvarende energi i år. Første gang kom der 70 mennesker. Sidste gang – det var i marts – kom der hele 170,” fortæller han. Og i virksomheden er man overraskede over den enorme interesse. De indtil videre syv ordrer er et resultat af seminarerne.

Den 6. maj har borgerne i Skive og omegn endnu engang mulighed for at deltage i et seminar om vedvarende energikilder hos B-E Installationer.

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Følger du installationsreglerne for sikringselementer i boligtavler?

Techem Danmark A/S

Sponseret

Spar på ressourcerne - anbefalingen er, sæt forbrugsmåling op hurtigst muligt i projekterne

Relateret indhold

18.07.2025Installator.dk

Mange indbrud i håndværkerbiler

16.07.2025SCANGRIP A/S

Sponseret

SCANGRIP er stolt sponsor af EUROSKILLS 2025

15.07.2025Installator.dk

TSG Group vil dominere markedet for grøn energi til erhvervssektoren

11.07.2025BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Sponseret

Det kan blive dyrt at tage gulpladebilen med på festival

11.07.2025Installator.dk

Virksomheder holder fast i ESG-rapportering trods lempede krav

10.07.2025Installator.dk

Mangel får virksomheder til at ansætte lærlinge

07.07.2025Vølund Varmeteknik A/S

Sponseret

☀️ Rigtig go' sommer

07.07.2025Installator.dk

Flere unge søger tekniske uddannelser

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
DTU
Efteruddannelse
Det personlige lederskab og forandring

Udvid og styrk dine personlige ledelseskompetencer og få udviklet dine samarbejdsevner og evner til at vække tillid hos medarbejdere.

Dato

09.01.2025

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU
Efteruddannelse
Ledelse med Data – AI strategi og lederskab

Hvordan kan data udnyttes til ledelsesmæssig beslutningstagning? Hvad er forretningsværdien ved at bruge data og intelligent analyse som AI, hvad er udfordringerne, og hvordan kan vi løse dem?

Dato

09.01.2025

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU
Efteruddannelse
Det personlige lederskab og forandring - aften

Udvid og styrk dine personlige ledelseskompetencer og få udviklet dine samarbejdsevner og evner til at vække tillid hos medarbejdere.

Dato

27.01.2025

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU
Efteruddannelse
Bæredygtighed og digitalisering

Styrk dine færdigheder inden for forbedring af bæredygtighed, bæredygtighedsrapportering og digitalisering med dette kursus.

Dato

29.01.2025

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU
Efteruddannelse
Projektledelse – metoder og værktøjer

Vil du være projektleder – eller ønsker du at opkvalificere dine projektlederkompetencer? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og styrk dine evner til at planlægge, styre og følge op på projekter.

Dato

09.08.2025

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Efteruddannelse
Boliginstallationer og teknisk beregning på kredsløb

Vil du være med til at sikre el til danske boliger? Så få redskaberne til at planlægge, installere og beregne deres el-installationer.

Dato

25.08.2025

Tid

08:30

Sted

Hellerup