Pressalit ud af 2018 med plus på bundlinjen

Den danske toiletsæde-producent kan notere en lille vækst på både top- og bundlinje efter et år præget af skærpet konkurrence på flere markeder, men også nye strategiske satsninger og investering i udvikling.

Fra hovedsædet i Ry kan Pressalit glæde sig over, at de er kommet ud af 2018 med et bedre årsregnskab end året forinden. Foto: Pressalit..

Pressalit har netop offentliggjort årsregnskabet for 2018, som ligger tæt op ad det fra 2017.

Badeværelsesudstyrsproducenten lander således et resultat for 2018 på 23,4 millioner før skat. Den samlede omsætning for 2018 udgjorde 367 mio. kr. mod 366 mio. kr. i 2017, og resultatet før skat på 23,4 mio. kr. er en lille stigning fra de 22,0 mio. kr., der blev realiseret i 2017.

”Vi når ikke helt niveauet fra 2015 og 2016, som var rekordår i Pressalits historie, men det er stadig et fornuftigt plus”, siger adm. direktør i Pressalit, Kim Boyter, om årsregnskabet for 2018..

”Vi må betragte årsresultatet som tilfredsstillende, især når vi tager i betragtning, at vi har oplevet en øget konkurrence på flere af vores kernemarkeder og samtidig har investeret væsentligt i både produktudvikling, nye it-systemer til blandt andet branding, e-commerce og sikkerhed samt nyt produktionsudstyr”, siger adm. direktør, Kim Boyter, og tilføjer:

”Vi når ikke helt niveauet fra 2015 og 2016, som var rekordår i Pressalits historie, men det er stadig et fornuftigt plus”, siger han.

Især toiletsæde-forretningen Pressalit Seats oplever den tilspidsede konkurrencesituation, hvor de mange aktører på markedet er med til at presse produktpriserne ned. På Pressalit Care-området er der derimod flere muligheder for at differentiere sig fra konkurrenterne gennem strategiske satsninger på nye produktkategorier:

”Vi har lavet undersøgelser, som viser, at 96 procent af de handicappede ser manglende toiletfaciliteter i det offentlige rum som et problem. Især i angelsaksiske lande som England, USA og Australien er der en stigende bevidsthed om, at dét område skal forbedres. Derfor ser vi et potentiale i bl.a. udvikling af bruse- og skiftlejer til svært handicappede, eksempelvis til lufthavne og indkøbscentre”, siger Kim Boyter.

Har overtaget distributør
På de markeder, hvor Pressalit ikke selv er til stede, sker salget via distributører. Det gælder blandt andet i Holland, hvor Pressalits toiletsæder hidtil har været solgt via Wijnbeek Sanitair i Amsterdam.

Her har Pressalit dog nu valgt at overtage den lokale samarbejdspartner, og Kim Boyter ser gode muligheder for at hente yderligere markedsandele.

”Wijnbeek Sanitair har indtil nu udelukkende solgt vores produktprogram inden for toiletsæder, men vi ser et muligt vækstpotentiale i forhold til vores Pressalit Care-sortiment i Holland. Vi tror på, at overtagelsen af distributøren kan generere et mersalg på et marked, hvor vi i forvejen har et godt navn”, siger Kim Boyter.

I forhold til 2019 er Kim Boyter forsigtig optimist. Trods usikkerhederne omkring Brexit forventer Pressalit at kunne vinde flere projekter og dermed hente vækst på især kernemarkeder som Tyskland, Holland, Skandinavien, USA, og England.

Læs også: Anerkendt designer tegner toiletsæde for Pressalit

Virksomhedens egenkapital ved årets udgang udgjorde 130 mio.kr., hvilket svarer til en soliditetsgrad på 53,5 procent.

- JMA

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Carlog System

Sponseret

Hvor meget tid går der med at holde styr på firmabilerne?

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle