Sådan fastholder du seniorer på arbejdsmarkedet

Selvom størstedelen af seniorerne er ved godt helbred, bekymrer mange sig om, at helbred og problemer med at klare arbejdet kan få dem til at forlade arbejdsmarkedet tidligere.

Andelen af seniorer, der oplever at have et dårligt eller mindre godt helbred, er steget fra 10 til 13 procent fra 2018-2020. Foto: Arkiv..

For nogle er det ikke noget problem at fortætte arbejdslivet, selvom de har passeret folkepensionsalderen, men en stigende andel af seniorerne er i tvivl, om de vil kunne fortsætte frem til, de kan skifte lønsedlen ud med folkepension. Det viser en ny analyse udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og TeamArbejdsliv i regi af SeniorArbejdsLiv, som TrygFonden har etableret.

Flere med dårligere helbred

I 2018 og 2020 fik 30.000 seniorer over 50 år mulighed for at besvare et spørgeskema.

Resultatet af spørgeskemaet viser blandt andet at 18 procent af dem, der deltog i undersøgelsen i 2018, forventede at forlade arbejdsmarkedet på grund af dårligt fysisk helbred. I 2020 var det tal steget til 23 procent.

Antallet af seniorer, der forventer, at de må stoppe med at arbejde, fordi de ikke længere vil kunne klare deres arbejde, er også steget fra 25 procent i 2018 til 30 procent i 2020. Samtidig er andelen af seniorer, der oplever at have et dårligt eller mindre godt helbred, steget fra 10 til 13 procent i perioden.

”Det er især de medarbejdere, der arbejder med mennesker og med produktion, der forventer ikke at kunne fortsætte med at klare arbejdet”, fortæller Lars L. Andersen, der er professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og leder af undersøgelsen.

Han påpeger, at mange af de faktorer, som spørgeskemaet har haft fokus på, har været stabile fra 2018 til 2020. Der er dig nogle væsentlige ændringer, som peger i den forkerte retning. Det er også selvom ændringerne skal ses i lyset af COVID-19 pandemien og den igangværende debat om folkepensionen, der rykker længere ud i fremtiden, vurderer Lars L. Andersen.

Seniorerne peger selv på løsninger

Spørger man seniorerne om, hvad der skal til for at få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet end planlagt, så peger de især på mulighed for nedsat arbejdstid og flere seniordage. Derudover vægter seniorerne også højt, at de er bedre tilrettelagt arbejdstid, et mindre fysisk og psykisk krævende arbejde og en ledelse, der sætter pris på deres arbejde.

-CH

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Avidenz A/S

Sponseret

Arbejdsmiljøkonsulenter med teknisk baggrund

Installator.dk

NRGi sælger Kuben Management til Artelia

Installator.dk

VELTEK om cybertrusler: "Vi står over for et helt nyt niveau"

Installator.dk

Ørsted øger indtjeningen markant – men får underskud

Installator.dk

N1 henter ny finansdirektør fra KK Group

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Eksperter: Regeringens akutplan for elnettet kan være ulovlig

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle