Sebastian og Karl-Johan tester batteridrevet værktøj i 28 graders frost

To danske arkitekter har en vision. Visionen handler om at gøre det muligt for mennesker at bo og leve i rummet. De er netop hjemvendt efter et længere ophold i det nordlige Grønland. Her har Sebastian Aristotelis og Karl-Johan Sørensen fra SAGA Space Architects over en periode på fire måneder testet en kubeformet rumkonstruktion, som på sigt skal benyttes i rummet.

Visionen har ført de to forskere til at konstruere rumhabitater, som de tester i ekstreme miljøer, der minder om det, man blandt andet finder på månen.

Som en del af den simulerede rummission i Nordgrønland indgik derfor også et ambitiøst byggeprojekt. Selve rumkonstruktionen havde de på forhånd bygget på et værksted hjemme i København, men det var et større arbejde at opstille konstruktionen i den grønlandske natur og løbende at modificere og indrette sig på de sparsomme kvadratmeter efterfølgende.

“Vi er arkitekter, der arbejder som håndværkere under ekstreme forhold. Der lå selvfølgelig et stort forarbejde hjemmefra i at gøre habitatet klar til missionen, men da vi først kom derop, skulle habitatet foldes ud og installeres på den frosne jord. Vi brugte også lang tid på at modificere habitatet indvendigt og indrette os med hylder og opbevaringsmøbler – ting, man ikke kunne forudsige hjemmefra, så det var lidt som et levende studie”, siger Sebastian Aristotelis, arkitekt og medstifter af SAGA Space Architects. Han fortsætter:

“Når man bor på 4,5 kvadratmeter, finder man løbende ud af at optimere pladsen. Hver en ledning bores op på væggen, og alt bliver ryddet af vejen, ellers bliver man hurtigt irriteret. På den måde var en stor del af projektet også en psykologisk test for at finde ud af, hvordan man agerer på så lidt plads i flere måneder. Det er nødvendigt for at forberede sig på at bo i rummet i fremtiden”.

Værktøj upåvirket af minus 28 grader
I efteråret 2020 indgik SAGA Space Architects et samarbejde med Bosch, som stillede et bredt udvalg af batteridrevet værktøj til rådighed. De afgørende kriterier for produkterne var sikkerhed og holdbarhed, lyder det fra SAGA Space Architects:

“Når du er på Grønland - eller Månen for den sags skyld - er der to ting, som er altafgørende: Sikkerheden skal være i orden, og produkterne skal være driftssikre. Men der mangler viden om, hvordan elværktøj fungerer under ekstreme temperaturer – fx voldsom kulde. Vi talte med folk, som arbejder i frysehuse ned til minus 20 grader, men ikke det niveau, der ventede os på Grønland. Da Bosch netop er kendt for sine robuste produkter og høje sikkerhedsstandarder, faldt valget på dem”, siger Sebastian Aristotelis.

Værktøjet omfattede bore- og skruemaskine, vinkelsliber, rystepudser, stiksav samt multicutter, og værktøjerne overgik forventningerne:

“Vi opbevarede alt vores værktøj i containere udenfor i minus 28 grader, men det virkede i samme øjeblik, vi satte batteriet i. Vores største bekymring inden vi tog afsted var, om batterierne kunne holde til kulden, men der var ingen forskel, modsat eksempelvis kameraerne, som stod af ved minus 18 grader”, siger Sebastian Aristotelis og understreger, at produkterne præsterede lige så godt som hjemme på værkstedet.

Vigtigt at teste grænserne
Hos Bosch glæder man sig over at hjælpe SAGA Space Architects lidt tættere på drømmen om at etablere en beboelig base på Månen:

“Vi så det som en spændende, innovativ case og en vision, vi gerne ville støtte. Det er vigtigt at teste værktøjets grænser af, og noget tyder på, at miljøet ikke var et problem, så vi er klar på endnu vildere udfordringer,” siger Jan Lindbjerg, Market Manager i Bosch Danmark.

To vidt forskellige byggeprojekter
Før missionen arbejdede SAGA Space Architects på rumkonstruktionen i seks måneder hjemme i København, hvor den også blev testet. Ifølge Sebastian Aristotelis, var der markant forskel på at arbejde under de ekstreme forhold på Grønland med voldsom blæst og ekstrem kulde, hvilket også viste sig at forsinke opsætningen:

“Dét, der tog én dag på værkstedet, tog ti dage i Grønland. Planen var at sætte habitatet op på ni dage, men det endte med at tage 30 dage, før vi kom helt på plads. Vi undervurderede simpelthen vores egen fysik i den ekstreme kulde og blæst. Ting gik så langsomt, og vi blev mere og mere udmattede, for der var ikke tid til hvile. Vi skulle blandt andet hamre 15 store jordankre på halvanden meter ned i den frosne jord ved håndkraft og skrue 800 bolte sammen med to lag handsker på”, siger Sebastian Aristotelis.

Fremtidens astronaut skal være håndværker
Når man engang skal etablere en koloni på Månen, er det ifølge Sebastian Aristotelis helt afgørende, at de folk, man sender afsted, har stærke håndværksmæssige kompetencer:

“Det er vigtigt, at fremtidens astronaut også er en dygtig håndværker. Når man engang skal sende mennesker ud i rummet for at starte en koloni, skal man betragte det som en stamme sammensat af forskellige kompetencer. Det er dog helt centralt at have folk med, som også kan agere håndværkere. Én ting er, at habitatet skal bygges op og installeres, men en anden er, at man på sigt skal kunne klare sig selv, og det kræver nogle dygtige håndværkere. Der er hele tiden ting, som skal fikses, og der er ikke noget alternativ til at gøre det selv”, siger han.

Værktøjet er næsten klar til Månen
Adspurgt, hvad der skal til for, at værktøjet kan benyttes i rummet, siger Sebastian Aristotelis, at fremtiden er tættere på end forventet:

“Der skal færre ændringer til, end hvad man måtte tro. Hvis man kigger helt teknisk på det, kan der være en udfordring med overophedning, fordi der på Månen er et konstant vakuum. Det gør, at motorerne ikke kan komme af med varmen, så det ville man skulle finde en løsning på. Og så skal batterierne kunne holde til kulden over længere tid, men i bund og grund er der ikke langt til, at man kan tage det nuværende værktøj med ud i rummet”, siger han og præciserer, at det kun gælder uden for habitatet. Indenfor kan værktøjet bruges, som det er.

Oprindeligt er den batteridrevne boremaskine rent faktisk også opfundet til astronauter. Den blev i sin tid udviklet i samarbejde med NASA, da man i begyndelsen af 1960’erne startede Apollo-programmet for at sende de første mennesker på Månen.

Netop nu arbejder SAGA Space Architects blandt andet på et habitat til undervisning og forskning i bjergene i Schweiz samt et projekt omkring 3D-print af boliger, som er en teknologi, man på sigt har planer om at anvende på Månen og Mars.

Derudover har de to arkitekter planer om at hente rumkonstruktionen og alt deres værktøj hjem til sommer. Her skal det blive spændende at se, om værktøjet fortsat virker, som det skal efter knap et år i dybfrossen tilstand.