Set på Light + Building 2022: Det blærede, det bæredygtige og det brugervenlige

Fremtidens eltekniske løsninger er blandt andet præget af tre tendenser: Design, bæredygtighed og brugervenlighed. Sådan lyder det fra KNX-eksperten Thomas Scharbau efter to hektiske dage på den kæmpestore messe Light & Building i Frankfurt den 2.-6. oktober.

”Mange produkter som ladestandere og lignende er udstyret med forbrugsmålere eller en app, der fortæller hvor meget, hvordan, hvor og hvornår”, fortæller Thomas Scharbau. Foto: KNXsolutions .

”Du behøver ikke længere være KNX-professor for at installere smarthome-anlæg i en bygning”, fortæller Thomas Scharbau. Han er uddannet elinstallatør og leder af virksomheden KNXsolutions, og så har han anskaffet sig domænet knx.dk.

Han besøgte sammen med kollega Søren Lundgren messen Light + Building i Frankfurt, som gennem en længere årrække har været den toneangivende messe for nye tendenser, produkter og løsninger inden for belysning og elteknik til bygninger. Messen har dog på linje med så meget andet været ramt af pandemien og har ikke været afholdt siden foråret 2018.

Læs også: Månedens udfordring: Mangel på specialteknikere hæmmer væksten

”Vi har savnet muligheden for at mødes med fagfæller og nørde i nye løsninger og tendenser. Det er fint at orientere sig via internettet; men det er altså bare langt bedre og mere fornøjelig at mødes med gode kollegaer ansigt til ansigt. Så vi tog til Frankfurt med store forventninger”, fortæller Thomas Scharbau og supplerer:

”Det var et godt messebesøg, og vi fik meget ud af det. Men messen var en neddæmpet udgave af tidligere tiders messebrag. Aktivitetsniveauet var en del lavere end, vi har været vant til. Pandemien har ramt mulighederne for at stable en intens messe på benene hårdt – det kan man godt mærke”.

”Det er fint at orientere sig via internettet; men det er altså bare langt bedre og mere fornøjelig at mødes med gode kollegaer ansigt til ansigt”, fortæller Thomas Scharbau. Foto: KNXsolutions..

Det blærede
Der er særligt tre tendenser, som gjorde indtryk på ham og kollegaen Søren Lundgren. Den første er en markant udvikling af design af tryk, knapper og andre brugerpaneler. ”Design af tryk er blevet mere lækkert og indbydende, synes jeg. De er gået fra at være ren funktionalitet til nu også at spille en æstetisk rolle i bygningen. Der er kommet meget mere Georg Jensen og B&O over tryk og afbrydere. Jeg så også et eksempel på vibrationseffekt, som vi kender det fra smartphones, på et betjeningspanel. Og et andet eksempel hvor trykknapperne lignede ’emojis’. Det kan jeg godt lide”, fortæller Thomas Scharbau.

De nye designelementer vil begynde at komme på markedet i første kvartal 2023.

Det bæredygtige
Den anden tendens er ekstrem opmærksomhed på elforbrug og fleksibelt forbrug – og derved altså bæredygtighed og energikrise. ”Vi så såkaldt ’metering’ overalt på messen. Mange produkter som ladestandere og lignende er udstyret med forbrugsmålere eller en app, der fortæller hvor meget, hvordan, hvor og hvornår. Producenterne er tydeligvis opmærksomme på, at fremtidens forbrugere vil have kontrol over, hvornår og hvordan elforbruget skal være. Det er spændende. Vi er dog i Danmark langt foran med variable elpriser, som kan fordele elforbruget ud på døgn og dage. I Tyskland og det meste af Europa er det mit indtryk, at de fleste stadig afregner el efter en fast takst eller ’flat rate’”, fortæller han.

”Der er kommet meget mere Georg Jensen og B&O over tryk og afbrydere”, fortæller Thomas Scharbau. Foto: KNXsolutions..

Han fortæller, at den tendens falder fint i tråd med hans egne erfaringer fra KNXsolutions’ kunder. Han nævner et eksempel på en kunde, som er større advokatfirma. Firmaet har en række mødelokaler med lyssignaler uden for dørene og installationer til digitale møder samt præsentationer, der i alt løber op i et strømforbrug på syv KwH. Advokatfirmaet har bestilt KNXsolutions til at sikre, at mødelokalernes strømforbrug er helt slukket om aftenen og i weekenderne, hvor firmaet holder lukket; det bliver simpelthen styret sammen med til- og frakobling af alarmen.

Thomas Scharbau fortæller også, at han mødte omkring 25-30 danske kollegaer på messen, og at én af dem, som er ingeniør, var særlig begejstret for én bestemt nyhed, han så på messen. Det var en gadelampe udstyret med sensorer, solceller på toppen, batteri og indbygget ladestander til elbilopladning. Sensorerne gør gadelamperne i stand til at opfange, når der er trafik og skrue op for lysstyrken samt sende signaler til de næste lamper, så de kan gøre det samme. På den måde kan gadelamperne klare sig med lav lysstyrke eller måske slet ingen lys, når der ikke er trafik i gaden.

Det brugervenlige
Den tredje tendens er øget brugervenlighed og plug-and-play løsninger inden for bygningsautomatik: ”Vi så en del pakkeløsninger, der gør det langt lettere at installere smarthome-løsninger i bygninger uden at have gennemført en lang KNX-uddannelse eller lignende. Det gør det nemmere for elinstallatører at påtage sig smart home- eller bygningsautomatik-opgaver. Det er en god udvikling, synes jeg, fordi det åbner op for så mange muligheder for både at spare energi, øge komfort og skabe nye funktionaliteter”, fortæller Thomas Scharbau.

KlarPris

Sponseret

Hvordan Kemp & Lauritzen skaber overblik over indkøb, ERP og fakturering med KlarPris

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Luxtek ApS

Sponseret

KNX rykker frem: Nye løsninger udvider installatørernes muligheder

Installator.dk

Green Power Denmark kræver national plan for elektrificering

Installator.dk

Her vælger markant flere kvinder tekniske erhvervsuddannelser

Installator.dk

Emaldo vil etablere 500 batterianlæg i Europa

Installator.dk

Syv ud af ti virksomheder har oplevet cyberangreb eller forsøg

Installator.dk

Vismænd: Dansk økonomi holder dampen oppe – men blandet udsigt for installationsvirksomheder

Installator.dk

Verdo Energy Systems solgt – 50 medarbejdere følger med

Installator.dk

Dansk AI-virksomhed overvåger 45.000 tekniske anlæg

Installator.dk

InstallatørGruppen køber schweizisk VVS-virksomhed

Installator.dk

Enhedslisten vil give elbil-checks til udvalgte

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Solar Danmark
Kursus
Solcelleanlæg – 360° projektering, installation og service

Solcellemarkedet er en stor del af den grønne omstilling, og derfor ser vi flere og flere solcelleanlæg blive installeret på ledige tagflader, bygninger og grønne arealer.

Dato

27.10.2026

Tid

08:00

Sted

Solar Brøndby

Solar Danmark
Kursus
Overmontør/formand kursus

På dette 2 dags kursus bliver overmontører/formænd klædt på til få succes i lederrollen på pladsen.

Dato

27.10.2026

Tid

09:00

Sted

Solar Vejen

Brunata A/S
Messe
Brunata deltager på Building Green

Building Green CPH er Nordens største og mest toneangivende event om bæredygtighed i byggeriet. Oplev et stort inspirerende rum med ny viden i verdensklasse, konstruktive dialoger, vigtige debatter og en udstilling med praktiske løsninger. Helt gratis!

Dato

28.10.2026

Sted

Lokomotivværkstedet, København

EET Danmark A/S
Uddannelse
Ubiquiti Certificeringer

Tilmeld dig EET’s Ubiquiti-certificeringskurser

Dato

28.10.2026

Sted

EET, Ventrupvej 27, 2670 Greve + DBU Hotel & Kursuscenter, Kileparken 27, 8381 Tilst

Vølund Varmeteknik A/S
Kursus
🔧 Kompetencegivende servicekursus - gratis

Lær, hvordan du skal udføre serviceeftersyn og indregulering på Vølunds varmepumper!

Dato

28.10.2026

Tid

08:30

Sted

Industrivej Nord 7B, 7400 Herning

DTU
Efteruddannelse
Supply Chain Management (SCM)

Få kompetencer til at designe og lede effektive produktions- og forsyningskæder, også kaldet supply chains, som er en forudsætning for virksomhedens konkurrenceevne.

Dato

29.10.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup