Sikkerhedsstyrelsen undersøger ulovligt salg af VVS-produkter

Sikkerhedsstyrelsen gør nu en ekstraordinær indsats for at få producenter, importører og distributører af VVS-produkter til at overholde gældende regler. Indsatsen sker efter, at sikkerhedsstyrelsen i løbet af 2019 har modtaget en række anmeldelser om byggevarer, der annonceres med GDV-mærket eller anden mærkning som godkendt til kontakt med drikkevand – angiveligt uden at være det.

De virksomheder eller producenter, som er på kant med reglerne, kan se frem til et påbud om, at de skal stoppe med deres fremgangsmåde..

Produkter, der kommer i kontakt med drikkevand, skal være godkendt til det. En række anmeldelser til Sikkerhedsstyrelsen tyder dog på, at der sælges byggevarer i Danmark, der ikke lever op til reglerne.

Kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Stine Pedersen har ansvaret for markedsovervågning af byggevarer. Hun siger:

”Vores kontroller udføres altid på baggrund af en aktuel årsag, som eksempelvis en anmeldelse. I løbet af få måneder har vi fået flere end 15 anmeldelser om armaturer og blødgøringsanlæg, der sælges som godkendte til drikkevand. Derfor har vi iværksat en kontrol, som består af 20 stikprøver fordelt på ti blødgøringsanlæg og ti vandarmaturer”. 

De producenter, importører og forhandlere, som udtages til stikprøven, vil blive bedt om at fremsende dokumentation for, at deres produkter er godkendte til drikkevandsbrug. Styrelsen vil samtidig bede om at få fremsendt brugsanvisningen til produktet.

Kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen, Stine Pedersen, vil overveje, om stikprøvens resultater giver anledning til særlig vejledning over for producenter og importører. .

Stine Pedersen understreger, at produkterne ikke i sig selv er ulovlige at sælge på det danske marked. Problemet er, at de sælges med angivelse af, at de er godkendt til drikkevand.

”Vi er ikke ude for at vurdere eventuelle sundhedsrisici ved de pågældende produkter. Det er et spørgsmål for de myndigheder, der godkender produkterne. Vores opgave er blot at sikre, at de sælges med de korrekte angivelser”, fortæller hun.

Politianmeldelser kan blive aktuelle
Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at personalet allerede er kommet langt med stikprøverne. De virksomheder eller producenter, som er på kant med reglerne, kan se frem til et påbud om, at de stopper med deres fremgangsmåde. Er der tale om en gentagen forseelse, eller hvis påbuddet ikke efterkommes, kan en politianmeldelse komme på tale, lyder det fra styrelsen.

Sikkerhedsstyrelsen har overtaget ansvaret

Godkendelsesordningen for byggevarer godkendt til drikkevand omfatter byggevarernes sundhedsmæssige egenskaber, det vil sige afsmitning af potentielt sundhedsskadelige stoffer til drikkevandet.

”Bekendtgørelse om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand” indeholder de præcise grænseværdier og egenskaber, som byggevarerne skal leve op til.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har frem til februar 2019 været den ansvarlige myndighed for markedsovervågning af produkterne. Denne opgave er nu overtaget af Sikkerhedsstyrelsen.

”Vi vil desuden overveje, om resultaterne giver anledning til særlig vejledning over for producenter og importører”, fortæller Stine Pedersen.

Der er fire forskellige godkendelser, som de danske myndigheder accepterer for blødgøringsanlæg og armaturer. En hollandsk, en svensk, en tysk samt den danske certificering ”Godkendt til drikkevand” – der giver ret til det såkaldte dråbemærke eller GDV-mærket. Godkendelsesproceduren til GDV-mærket varetages af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og er brugerbetalt, og siden 1. juli 2018 er gebyret for en GDV-godkendelse overgået fra at være et fast gebyr til betaling pr. påbegyndt time.

Virksomhederne betaler således en pris, der dækker de opgaver, som er forbundet med en GDV-godkendelse, herunder behandling af ansøgninger, afrapporteringsforpligtelser, information til ansøgere og offentligheden om ansøgningsprocedure og om ordningen som helhed mv.

Gebyret opkræves desuden ved opretholdelse af godkendelse, fornyelse af godkendelser og for tilbagekaldelser, der skyldes, at godkendelsesindehaveren ikke har overholdt betingelser for opretholdelsen af godkendelsen.

Stikprøvekontrollen ventes af være færdig i løbet af efteråret. Resultatet vil blive meldt ud på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Installator.dk

Elpriser sender tarifferne op til nytår

Installator.dk

Energinet vil frigøre op mod 5 GW med nye adgangsregler til elnettet

Installator.dk

InstallatørGruppen øger omsætningen markant – men overskudsgraden falder

Installator.dk

Varmepumpesalget stiger markant – men det er ikke de tilskudsberettigede, der trækker læsset

Installator.dk

Caverion vinder højspændingsordre til 67 millioner kroner

Installator.dk

Energinet kræver 150 millioner efter ulovligt prissamarbejde

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
DTU
Efteruddannelse
Digitale forretningsstrategier og -modeller

Vil du have bedre forståelse for digital transformation og digitale strategier? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få kompetencer til at vurdere og definere digitale forretningsstrategier, der skaber værdi for din virksomhed.

Dato

03.11.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Avidenz A/S
Kursus
Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (Roskilde)

Tag den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse hos Avidenz - autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Dato

04.11.2026

Tid

08:00

Sted

Scandic Roskilde Park, Ved Ringen 2, 4000 Roskilde

Luxtek ApS
Kursus
Certificeringskursus i KNX

Få en officiel KNX-certificering hos Luxtek

Dato

04.11.2026

Tid

08:00

Sted

Maglebjergvej 13, 2800 Kgs. Lyngby

DTU
Efteruddannelse
Livscyklusanalyser og bæredygtigshedpåvirkninger

På dette kursus, som også er et diplommodul, lærer du at vurdere miljøbelastninger gennem et produkts livscyklus. Kurset dækker en LCA-screening af et produkt og dækker beregning af effekter på miljø, klima og natur.

Dato

04.11.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Danvak
Kursus
Projektering og design af sprinkleranlæg

Teknisk og praktisk gennemgang af sprinkleranlæg iht. DBI RTL 251/4001 og BR18

Dato

05.11.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut i Taastrup

Danvak
Kursus
Projektering og design af sprinkleranlæg

Teknisk og praktisk gennemgang af sprinkleranlæg iht. DBI RTL 251/4001 og BR18

Dato

05.11.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 3, 2630 Taastrup