Skruemaskinernes schweizerkniv klarer alverdens opgaver i hjemmet
IXO-skruemaskinen fra Bosch kan det meste. Den kan både bruges til traditionelle opgaver og småreparationer. Men IXO adskiller sig fra andre skruemaskiner, idet den også kan bruges til at åbne vinflasker, krydre maden eller sågar optænde grillkuld.
Fra oktober rammer IXO Collection landets butikker, og for første gang bliver det muligt for IXO-ejere at købe de populære forsatser separat, så man kan opbygge sin helt egen samling af smart tilbehør. En ny skæreforsats, IXO Cutter, ser i den anledning også dagens lys.
IXO-skruemaskinen er solgt i over 13 millioner eksemplarer verden over. På grund af de mange forskellige forsatser er den meget mere end et klassisk el-værktøj. IXOens funktionalitet i kombination med dens lille kompakte design har gjort den til et efterspurgt alternativ til den klassiske håndskruetrækker, siger Anja Olsen, Nordic Product Manager hos Bosch DIY Power Tools.
Ud over de velkendte, populære forsatser som vinoplukkeren Vino, krydderikværnen Spice og blæseren til grillkul BBQ, så findes også gør det selv-tilbehøret vinkel-, excenter- og momentforsats. De gør det muligt at arbejde på steder med lidt plads, fx i hjørner og smalle områder hvor ingen andre skruemaskiner kommer til.
Den 7. forsats i rækken - IXO Cutter
I forbindelse med lanceringen af IXO Collection introduceres den nye skæreforsats IXO Cutter. Den kan uden problemer skære i forskellige materialer op til seks mm, fx tapet, pap eller andre dekorative materialer. Den er således ideel til en række gør det selv-opgaver i hjemmet. Dens blad holder sig automatisk skarpt, så du ikke hele tiden behøver at skifte blad.
De separate tilhørsdele, som udgør IXO Collection, er i butikkerne fra oktober, og den vejledende udsalgspris per forsats er 139 kr. IXO-skruemaskinen forhandles desuden i butikkerne nu, hvor den er stilfuldt indpakket i en tinæske med tilhørende 10 bits samt en oplader.
Om IXO fra Bosch
Når en skruemaskine er blevet solgt i 13 millioner eksemplarer på verdensplan, må den have fingeren på pulsen. Siden lanceringen i 2003 har IXO revolutioneret gør det selv-markedet for skruemaskiner med sit slimline letvægtsdesign. Den har skilt sig ud fra mængden af power tools som et lille, let og handy værktøj, der gør den nem og hurtig at arbejde med. Derfor bliver den af god grund kaldt verdens mest populære skruemaskine. Den forbedres løbende, og med den nye forsats klarer IXO skæreopgaver for første gang.