Smart Grid - dét alle taler om
Smart grid er blevet et uundgåeligt emne for branchen. Den nye energiaftale med en stor andel af vindenergi vil gøre en omlægning og en reduktion af vores energiforbrug nødvendig. Installatørerne får en stor rolle at spille i denne omlægning.
Vi har stillet store krav til energiselskaberne om involvering af installatørerne, og en evaluering viser, at det fungerer også ifølge installatørerne, siger Martin Lidegaard..
I dag er det en selvfølge, at energien er der, når vi skal bruge den. Vedvarende energikilder er mindre forudsigelige end kulfyrede kraftværker, derfor skal vi lære at tænke på en anden måde, så vi bruger energien, når den er der. Eller vi skal have intelligente installationer til at tænke for os, så vi spreder vores forbrug henover døgnet.
Illustrationen skitserer en typisk fordeling af elforbruget henover døgnet. Den viste maksimale belastning illustrerer kapaciteten i et område. .
De fleste af os tager fat på madlavningen inden for det samme begrænsede tidsrum. Hermed bidrager vi til at skabe elforsyningens højlastperiode. I dag fyrer energiselskaberne op under kulkedlerne for at klare den ekstra efterspørgsel, og selv om omkostningen er væsentligt højere, betaler vi den samme elpris som normalt, for energiselskaberne registrerer kun, hvor meget el vi bruger, ikke hvornår vi bruger det.
Efterventilering af arbejdspladser er et enkelt eksempel på, at også virksomheder og offentlige bygninger yder deres bidrag til at belaste elnettet i præcis samme tidsrum. Den startes normalt, når vi forlader arbejdspladsen, men kunne nemt flyttes til et senere tidspunkt.
Maksimal kapacitet
Den viste maksimale belastning illustrerer ”kapaciteten” i et område. Det kan være den maksimale effekt, som en transformer kan overføre eller den maksimale effekt kablerne kan overføre. I dagens net er der en god margin i forhold til den maksimale kapacitet, blandt for at kunne håndtere fejlsituationer. Denne margin forsvinder med udfasningen af fossil energi (se figuren).
Kilde: Dansk Energi
Når nettet – inklusive målerne – bliver intelligente, kan prisfastsættelsen også tage højde for tidspunktet, så man kunne for eksempel tænke sig en fordobling af prisen i spidsbelastningsperioden, ligesom der ville være mulighed for en lavere pris i perioder, hvor vindmøllernes elproduktion er høj nok til at forsyne hele markedet. Allerede i dag har vi perioder, hvor forsyningen er ren vindenergi.
Læs også: Vi skal omlægge vores elforbrug
Forskningsdirektør i Dansk Energi Jørgen S. Christensen mener, at elhandelsselskaberne, de såkaldte service-providere i fremtiden vil komme til at sælge pakkeløsninger, hvor forbrugere, som accepterer en fleksibel forsyning henover døgnet, kan få rabat på elprisen.
Der skal energirenoveres
En af udfordringerne i de kommende år bliver at skabe lagerkapacitet, men vindmøller, elbiler og varmepumper til sammen rækker ikke til at opfylde vores nuværende behov, hvis ikke vindmøllerne drejer hurtigt nok, så først og fremmest skal elforbruget ned, og det skal primært ske ved energirenovering og -optimering.
Indtil videre er det ikke gået så hurtigt som ønsket. For eksempel er de offentlige bygninger langt fra sparemålene. Staten skulle i dag have sparet ti procent, men har kun nået tre. Med det nye energiforlig kan vi ikke længere tale os fra det. Der er ingen vej uden om energirenovering.
Willy Goldby har tidligere udtrykt utilfredshed med nedlæggelsen af Go Energi. Martin Lidegaard lover dog, at en del af aktiviteterne bevares. (fra VELTEKs medlemsmøde).
Endnu en stor potentiel besparelse ligger i apparater og komponenter, som i dag ikke er omfattet af energirammen, selvom de lægger beslag på cirka halvdelen af bygningernes energiforbrug - mindst i private erhvervsbygninger, hvor den største ”synder” er varme, køling og ventilation, mens IT står for 25 procent.
Mere intelligente bygninger
Danmark er langt bagefter, hvad angår intelligente bygningsinstallationer, her kan en differentiering af elpriserne måske skubbe til udviklingen og give en betydeligt lavere tilbagebetalingstid. Men skal det kommunikere med smart grid’et, er åbne standarder en nødvendighed. Også opladere til blandt andet elbiler skal være intelligente, så bilen oplades, når elnettet er fuldt af vindenergi.
Til gengæld får vi helt sikkert en app til vores smart phones eller tablets, så vi som minimum kan følge vores eget forbrug samt prisen på el på et hvilket som helst tidspunkt.
Læs også: TotalFlex skudt i gang
Vi skal have el på lager
Selvom vi realiserer de udpegede besparelser, skal vi have el på lager til de dage, hvor vindmøllerne ikke har vind i sejlene. Den vigtigste rolle som lagerkapacitet er indtil videre tiltænkt elbilerne, men også varmepumpernes elpatroner og buffertanke er vigtige lagerfaciliteter, og her er et samarbejde med fjernvarmeværkerne oplagt for i det kommende elsamfund må de basere leveringen af varme på blandt andet store varmepumper.
Fakta om Energiaftalen
- 2020: 50 procent af elforsyningen skal komme fra vindenergi – det reducerer vores CO2-udledning med 40 procent.
- 2030: Kul udfases
- 2035: Hele el- og varmeforsyningen på vedvarende energi
- 2050: Alle sektorer – herunder transport - på vedvarende energi
25-årig byggerenoveringsstrategi
Minister for klima, energi og bygninger, Martin Lidegaard, deltog i maj på et medlemsmøde i VELTEK, hvor han udtrykte håb om et bredt forlig om en byggerenoveringsstrategi. I den forbindelse ville han trække på installationsbranchens viden. ”Grib chancen”, lød hans opfordring til installatørerne.
Han understregede, at de 30 millioner kroner, som i forbindelse med energiforliget er afsat til energirenovering, kun er en meget lille del af de midler, der er afsat. Her pegede han på kravene til energiselskaberne, som blandt andet indebærer krav om inddragelse af installatørerne.
En tilskyndelse bliver, at energimærkerne skal gøres mere synlige, og Martin Lidegaard mener, at interessen for dem øges med de stigende energipriser.
