Smudsafvisende coating optimerer driften af varmevekslere
Varmevekslere er populære i industrielle processer, hvor emner skal varmes op eller køles ned – og de er effektive til at sikre, at der er så lille et energitab som muligt. Men når varmevekslerne smudser til, går det ud over effektiviteten. Det kræver rengøring og dermed kostbar nedetid. Noget som Teknologisk Institut vil bekæmpe med udviklingen af en smudsafvisende coating.
Den nyudviklede coating kan forlænge varmevekslernes levetid. Foto: Teknologisk Institut..
Når man i industrien arbejder med opvarmning eller nedkøling er der ofte et ønske om at gøre det så energieffektivt som muligt, så man får trukket den maksimale mængde energi ud og ikke smider noget væk. Her er varmevekslere effektive til at sikre, at der sker så lille et energitab som muligt.
Derfor er det heller ikke underligt, at varmevekslere er et kæmpe forretningsområde, der flittigt bruges i en række industrier. Problemet med varmevekslerne opstår imidlertid, når de smudser til - noget man også kalder fouling.
Fouling sætter sig som aflejringer på overfladen af varmeveksleren, og det reducerer varmeovergangen, så varmeveksleren bliver mindre effektiv. Væskegennemstrømningen reduceres også, og det betyder, at der processeres mindre materiale per tid - eller at der skal bruges mere energi på at pumpe materialet igennem.
Stor værdi af reduceret nedetid
Så når man oplever, at en varmeveksler fouler til, koster det derfor effektivitet på flere områder. Det problem tager Teknologisk Institut hånd om med en smudsafvisende coating lavet af en såkaldt sol-gel overfladeteknologi.
“I forhold til varmevekslere er der tre faktorer, som gør coatingen meget effektivt. For det første har den en meget lav overfladeenergi, så den er olie og vandafvisende. For det andet er den meget glat, så der er ikke små revner eller sprækker, som fouling kan vedhæfte sig til. Endelig er vores sol-gel coatings ikke særlig reaktionsdygtige, så man får ikke den samme kemiske interaktion mellem sol-gel coating og fouling, som man gør med en varm metaloverflade”, fortæller Claus Bischoff, seniorkonsulent på Teknologisk Institut.
Hvis man i olieindustrien har en pladevarmeveksler, som f.eks. bliver brugt til at køle råolie ned med, så kan den under normal drift køre i måske et halvt år. Herefter er der kommet så tykt et fouling-lag på den, at varmeovergangen er for dårlig og tryktabet for stort. Så bliver man nødt til at tage den ud af drift for at servicere den.
“Når vi har coatet pladevarmeveksleren, vil den efter et halvt år ikke have nogen særlig fouling – måske kan den køre i tre år, før den fouler til. Det gør en kæmpe forskel, for specielt i olieindustrien er service af varmevekslere meget udfordrende”, siger Claus Bischoff.
- HCL
