Solars overskud er faldende

Investeringer i nye virksomheder er blandt årsagerne til, at Solar på trods af en øget omsætning oplever et faldende overskud.

Solars driftsindtjening er faldet med 22 mio. kr. for tredje kvartal af 2016 sammenlignet med samme periode sidste år. Det skyldes, at grossisten har investeret i nye virskomheder i håbet om at blive en bredt favnende servicevirksomhed..

El- og VVS-grossisten Solar kom ud af tredje kvartal af 2016 med en øget omsætning sammenlignet med samme periode i 2015. Men på trods af dette tog det samlede resultat et dyk, skriver borsen.dk.

Solars tal for tredje kvartal af 2016

Solars omsætning steg til knap 2,6 mia. kr. fra 2,5 mia. kr. i samme periode sidste år, mens driftsindtjeningen faldt til 67 mio. kr. fra 89 mio. kr., og resultatet før skat dykkede til 44 mio. kr. fra 65 mio. kr.

Årsagen til det faldende overskud skal findes i de store omkostninger, grossisten har haft i forbindelse med forretningsudvikling og køb af nye virksomheder.

Læs også: Solar tror på digital projektstyring

Solar har nemlig investeret i de nye virksomheder MAG45 og EBS, en hollandsk supply chain-specialist og en norsk konsulentvirksomhed, samt GenieBelt og Minuba, som er to digitale start-up virksomheder.

”Vi er stålsatte på at investere i vores digitale platforme og dermed styrke vores kunders oplevelse, ligesom vi investerer i at skabe vækst for vores nye virksomheder MAG45 og EBS”, skriver Solars adm. direktør Anders Wilhjelm i en kommentar til regnskabet.

Ledelsens forventninger
Solars strategi, som inkluderer opkøb af de fire virksomheder, går ud på at udvikle forretningen fra en traditionel el- og VVS-grossist til en mere bredt favnende servicevirksomhed.

Forventningen til resten af 2016 er hos Solars ledelse en beskeden omsætningsvækst og organisk vækst. Ledelsen skruer dermed en tand op for prognosen for årets omsætning, som ventes at havne på 11 mia. kr. mod de tidligere forventede 10,9 mia. kr.

Læs også: Solar vil vokse: Køber hollandsk firma

Samtidig fastholdes forventningerne til driftsindtjeningen, som Solar regner med forbliver på niveau med sidste år, omkring 287 mio. kr, skriver borsen.dk.

- KLZ

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

PHOENIX CONTACT

Sponseret

Nye IPD 1,5 installationstik og fordelere til pladsbesparende energifordeling

Installator.dk

NRGi sælger Kuben Management til Artelia

Installator.dk

VELTEK om cybertrusler: "Vi står over for et helt nyt niveau"

Installator.dk

Ørsted øger indtjeningen markant – men får underskud

Installator.dk

N1 henter ny finansdirektør fra KK Group

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Eksperter: Regeringens akutplan for elnettet kan være ulovlig

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle