Spar på energien med MJK Connect
MJK Connect er udstyret med flere energibesparende funktioner til styring af pumper i anlæg til både spildevandsanlæg og vandforsyning.
MJK Connect er udstyret med flere energibesparende funktioner til styring af pumper i anlæg til både spildevandsanlæg og vandforsyning. Med Connect® kan man fjernstyre pumpernes start og stop. Setpunkterne kan indstilles via fjernkommunikation, så overvågningsanlæggets computer kan mindske intervallerne mellem start og stop i perioder med lille flow, mens de kan øges under spidsbelastningsperioder, under for eksempel regnvejr.
Connect kan energioptimere driften af pumperne, således at der flyttes mest muligt vand til mindst muligt energiforbrug. De maksimale energibesparelser opnås ved at montere frekvensomformere på pumperne, så pumperne til enhver tid kører med det omdrejningstal der er mest økonomisk under hensyntagen til at spildevandet skal pumpes væk.
Det er også muligt med Connect at eksekvere en kombineret tids- og mængdestyring af tilbagepumpning på ledningsnettet, så pumperne prioriteres til at pumpe i perioder, hvor renseanlægget er mindst belastet.
Desuden kan Connect prioritere pumpning om natten (hvis forbruget i øvrigt tillader det), så en eventuel døgntarif på afregning af elektricitet udnyttes optimalt.
Connect har modtaget tre stjerner som verdensnyhed af HI 09s dommere.
Stand G 5788.