Sparsom udvikling af danske husstandsmøller

Installatør Horisont har sat sig for at undersøge markedet for husstandsmøller og har derfor sat kurs mod Thy – Danmarks vindmøllehøjborg. At det er et forblæst sted i Danmark, vidner de mange mod øst hældende træer og buske om. Over alt i landskabet i Thy ses store og små vindmøller. I Thisted Kommune kommer al elektricitet til kommunens 46.000 indbyggere fra vedvarende energiproduktion, 80 % fra vindenergi og resten fra biomasse.

De mest udbredte vindmøller er naturligvis de store, som f.eks. Vestas har bygget sin succes på, men der ses også mindre vindmøller, som denne historie tager sit afsæt i.

I et skønt solskinsvejr triller jeg ind på parkeringspladsen hos Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Centret, som årligt har ca. 10.000 besøgende, er uafhængigt af kommercielle interesser. Kort efter tager informationsleder Jane Kruse imod. Vi bænker os indenfor blandt alverdens soldrevne apparater og køretøjer. Kaffen skænkes og snart fortæller en meget veloplagt og engageret informationsleder om solenergi, der absolut også er et marked i vækst i Danmark, men det er en helt anden historie, som vi gemmer til en anden god gang, for nu skal det dreje sig om husstandsmøller, der defineres som en mølle med maksimal højde på 25 meter fra fundament til øverste vingetip, har en rotordiameter på op til 13 meter og har en maksimal effekt på op til 25 kW.


Det politiske grundlag
I byer er borgerne typisk tilsluttet et fjernvarmeværk eller et kraftvarmeværk, der leverer strøm og varmt vand. På landet har mange et oliefyr.

”Det har tidligere affødt en politisk diskussion af det frie forbrugervalg på energiområdet, f.eks. i form af muligheden for at opstille vindmøller. En del af diskussionen udspringer af det forhold, at energiregningen typisk er på 8.000-9.000 kr. fra fjernvarme, mens regningen fra et oliefyr nemt kan løbe op i 20.000-30.000 kr. årligt,” indleder Jane Kruse og fortsætter:

”I 2008 besøgte daværende energiminister, Connie Hedegaard, vores center og udtalte sig i den forbindelse positivt om husstandsmøller. I samme omgang fik folketingspolitiker Karsten Lauritzen (V), valgt i Thy, en række henvendelser om, at det var svært at få tilladelse til at sætte husstandsmøller op. Det satte gang i tingene, og fokus blev rettet mod succeskriterierne, som i prioriteret rækkefølge er: Måleren må køre baglæns, forståelse for sagen i kommunerne – lig med smidig sagsbehandling og endelig udvikling af møller.”

Den 4. juni 2010 besluttede man i Folketinget, at man måtte lade måleren løbe baglæns (nettoafregning) for alle vedvarende energianlæg i mindre skala (maksimalt seks kW). Det gælder for vindmøller, solceller, kraftvarmeværker og brændselsceller. De to sidstnævnte energianlægstyper er ifølge Jane Kruse ikke kommercialiserede endnu.

”Folketingsbeslutningen betød, at det første og vigtigste succeskriterium var på plads. I forhold til kommunernes indstilling, kan vi konstatere, at 10-20 er fodslæbende, hvilket vi vælger at tolke som udtryk for usikkerhed snarere end modvillighed. I absolutte tal var der opsat 175 husstandsmøller i 2008, nu er tallet steget til ca. 275, så det kan altså lade sig gøre,” oplyser Jane Kruse med et smil og tilføjer:

”Tredje forudsætning er udvikling af møller. Her går det desværre langsomt. Langt de fleste godkendte møller er udenlandske. De danske firmaer har desværre ikke set mulighederne endnu, og hvis man ser på f.eks. Vestas og Siemens, så er det ikke mærkeligt, at de ikke deltager på dette marked, for det ville svare til, at en lastbilsproducent ville begynde at producere cykler med lad!”

Som en ikke uvæsentlig krølle på halen kan tilføjes, at Folketinget den 17. december 2010 vedtog, at private må afskrive på deres vedvarende energianlæg. Beslutningen blev truffet for at sikre muligheden for en økonomisk fordelagtig energiforsyning på landet.


Vækstpotentialet
Husstandsmøller op til maksimalt 25 kW skal placeres mindst 25 meter fra ens ejendom, og det vil i sagens natur typisk være på fritliggende ejendomme, som der er ca. 300.000 af i Danmark. I 1993 skønnede et udvalg nedsat af Energistyrelsen, at det var realistisk, at der blev opsat husstandsmøller på ca. én procent af disse ejendomme, hvilket giver et potentiale på ca. 3.000 møller.

”Med de nyeste politiske beslutninger (afskrivningsmulighederne fra december 2010, red.), der har gjort det mere økonomisk attraktivt at investere i vedvarende energi, kan det ikke udelukkes, at potentialet er endnu større,” vurderer Jane Kruse.


Livsstil og besparelser
Dette marked skal dog ifølge Jane Kruse ikke alene drives af økonomiske grunde.

”Det er en ny kundegruppe, der drives af lysten til selvforsyning, det er en livsstil for dem – de er miljøbevidste forbrugere med ønske om at nedbringe eget CO2-udslip. Med i overvejelserne er naturligvis også, at det kan betale sig. En af forudsætningerne i regnestykket er, at vi må forvente en fremtidig stigning i elprisen. Ifølge Energistyrelsen har der over den seneste 30-årige periode været en gennemsnitlig årlig stigning på syv procent. Det tal skal holdes op imod en mølles levetid på ca. 20 år og en tilbagebetalingstid på 10-12 år. Vi vurderer tilbagebetalingstiden lidt mere konservativt, hvilket i hvert fald giver en otteårig periode med ren indtjening. Et argument der er svært at komme uden om, hvis man har købt en ejendom og forventer at bo der i mange år,” bemærker informationslederen med et glimt i øjet.


Sikkerhedstest af møller
Solen varmer behageligt, og Jane Kruse foreslår, at vi går en tur rundt på centeret og ser på de mange vedvarende energimuligheder, som man arbejder med. Mens vi betragter en meget lille vindmølle på taget, fortæller hun om den procedure, der går forud for opsætningen af en husstandsmølle (se faktaboks).

Før vi når om til vindmøllerne, ser vi på forskellige solceller, der er koblet sammen med centerets varmeanlæg. Mens vi slentrer af sted, fortæller hun, at det i Danmark er sådan, at kun dansk godkendte møller må opstilles.

”Men det er sjældent noget problem at få en vindmølle godkendt, hvis den først har været godkendt i udlandet. Det er faktisk et sikkerhedsspørgsmål gående på, at møllen ikke må vakle, og at vingerne ikke falder af (!). Derfor foretager man en test af møllen, hvor den udsættes for træk (belastning) i såvel tårnet som vingerne i en fastsat periode. Der foretages tillige støjmåling af møllen i forskellige vindstyrker, der kan have indflydelse på støjniveauet. Der skal desuden være en montagemanual på dansk til montørerne,” siger informationslederen og peger på et lille problem:

”Der er en lille flaskehals i form af at få godkendt nye møller. Det tager nemlig mellem to en halv og tre en halv måned svarende til 500 fuld last-timer at få testet en mølle, hvilket sker her hos os. Det er dog Energiministeriet, der i sidste ende godkender møllerne. I den forbindelse har vi en talemåde, der hedder ”the Danish Way”, hvilket dækker over, at de danske møller altid bliver stående!” Vi er enige om det hensigtsmæssige heri.


Møller til husstande og virksomheder
Vi krydser asfaltvejen og går ind på den lille testmark med en hel masse møller i forskellige størrelser og udformninger.

”Hvis vi ser på markedet, som det er i dag, er der fire husstandsmøller, som går igen. Der er den tyske EasyWind til 27.000 Euro, som denne her,” siger Jane Kruse og klapper på målerkassen.

”Den har vi testet/afprøvet her hos os med et 13 meter højt tårn (det anbefales at have et 19 meter højt tårn). Den gav selv i et vindår med kun 78 % af normal vindvolumen 10.500 kWh/år. En husstand med lidt energitæft bruger i gennemsnit ca. 3.500 kWh/år. Overskuddet fra møllen kan bruges til at producere varmt vand og varme i huset, hvilket vil give i nærheden af en dækning på 80 % af det samlede forbrug hertil. En liter olie forventes til sammenligning at give ca. otte kWh,” oplyser Jane Kruse og fortsætter: Dernæst er der den skotske mølle, EcoWind, til ca. 30.000 Euro, THYmøllen til ca. 300.000 kr. og endelig en kinesisk mølle. Som du kan se, har vi også en 25 kW mølle, der leverer strøm til centeret.”

”Man kan også montere de helt små vindmøller, som vi så, lige da vi gik ud, men der skal 10-12 stykker til for at erstatte effekten fra en 6 kW’s mølle, hvorfor vi nærmest betragter dem som legetøj. I den anden ende kan jeg nævne en mølle på 11 kW fra Gaia Wind, en dansk tovinget mølle, som kan dække forbruget for en lille virksomhed. I denne størrelse kan man ikke lade måleren løbe baglæns, men man kan sælge overskudstrømmen for 60 øre/kWh.”


Stort eksportmarked
På centeret er man godt klar over, at en markant udbredelse af husstandsmøllerne i Danmark skal tage sit afsæt i, at danske industrivirksomheder vil kaste sig ud i at udvikle nye møller.

”Vi håber stadig, at husstandsmøller kan blive et nyt teknologisk industriprodukt, som industrien vil lægge kræfter i at udvikle. Markedet er til stede både i Danmark med de ca. 3.000 potentielle husstandsmøller og i særdeleshed i udlandet. I Storbritannien forventer man, at der inden for den næste ti-årige periode skal opsættes ca. 200.000 husstandsmøller. På samme måde er der i Tyrkiet og i Canada tendenser til et kæmpemarked og dermed mulighed for et eksportboom, hvis ellers industrien ønsker at tage del i dette marked,” bemærker Jane Kruse med en god blanding af skepsis og optimisme.


Installatørerne venter på producenterne
”Markedet for husstandsmøller skal dog foruden forbrugerne og industrien også skubbes af installatørerne. De har den fornødne viden, og de har kunderne i forvejen, så mon ikke de har set mulighederne og blot venter på, at producenterne dukke op?” Spørgsmålet og måske også svaret blæser i vinden, da jeg vender kareten og suser østover. Time will show. Time will show.

Læs også artiklen "Elinstallatøren kan ikke bruge kinesiske møller".